© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 36m
56va [112a]|Nw then tid tessæ forscrefnæ stikcæ sa skedee oc tilgongnæ woræ som foræscrefuit stor, taa er oc keysærens maltid giort meth alt hans falk — huilkit maltid ganzæ føwæ er; ikcæ ædæ te ok aldry meer en een tidh om daghen. Huorlundh tettæ maltid tilgoor, tet woræ lankt at scrifuæ aff. Ty lader jek nw tet staa.
Ternest indgaa tumbælæræ oc andræ te som vnnerligæ tingh bedrifuæ meth therris hendher,, føder, armææ, skuldræ, hofuit oc meth all kroppen. Oc nar thee saa giøræ, ta hafuæ te thertil sinnerligæ ord oc sang som tertil høræ. Ternest ta indga koglæræ oc mestæræ aff 56vb [112b]|sortæ konsth oc vdi te andræ forbudnææ Diæfuelsens conster, huilkæ som vnnerlich ting aff stædh kommæ: Tee ladæ solen oc manen opp gaa ok nether jgeen ligæsom thet woræ oppa hemmælind, som foræ folkit siness oc gifuæ sa stort skiin aff thøm at een mand kan nøwæ kennæ een annen, oc ta siæ tee mestæræ oc lywæ at falk at soell oc manæ giøræ keysæren then verdicheth. Ternesth siness indkommæ skønæ jomfruer oc dantzæ meth høfuiskæ sedher, oc tee bæræ drik j kostæligæ gulkar foræ 57ra [113a]|herræ oc fruer aff horsæmelk meth knæfall oc ydmicheth thy at thet er then bestæ drik som the hafuæ.
Ternesth siness indkommæ riddæræ til hæstæ fuluel væpntæ, oc ridæ ok rendæ meth glafuen oc speer ok stingis saa at thee spæren bristhæ, oc stikcær theraff kommæ oppa bordhen oc alt guluit ofuer. Oc thernest siness indkommæ yeiæræ meth hundæ, oc foræ thøm løbæ hiortæ, wilbassæ, vlfuæ, byørnæ, haræ, merkatthæ, aff huilkæ folk hafuæ stor løsth ok thidkortning then lillæ stundh som tet warer.
57rb [113b]|Tok er tet thøm som vidh hafuæ, een stoerr sorgh at tenkcæ oppa at slykt falk oc saa megit hafuer altings forglømt therris siæls salicheth oc indgifuit thøm til saadant Diæfuælsens speel oc villelsæ. Vest er tet at enghin kan saadan makt fonghæ aff Diæfuælin vden tee som sek alltings intil Diæfuælind gifnæ hafwæ.
Jtem for udhen tessæ forscrefnæ stikcæ ta oppsettess noghræ bredhæ tafueler foræ keysærens bordh giordæ effter pohøns oc effter andræ fleræ fughlæ, hilke fuglæ koglernæ kommæ til ath gonghæ oc hoppæ, ædæ 57va [114a]|oc drikcæ oc hugges oc syungæ, oc tet tottæ mek væræ tet størstæ vnder ouer allæ andræ vndher. Jek talædæ til een aff te mestæræ oc jættæ hannum minæ gafuer oc sadæ hannum megit goth om han villæ læræ mek then konst, huilken som falsk oc clogh wor, oc han jættæ mek at han tet villæ giøræ oc holth mek lengæ vdi eeth hob. Tok oppa tet sisthæ ta sadæ han mek ney oc sadæ at han hadhæ lofuæt then vdødæligæ gud at han aldræ engin villæ kennæ sin konst vdhen sin egen søn then elstæ, oc thermeth ta frelsædæ mek Gud 57vb [114b]|omod myn velliæ ath jek ikcæ sadan ting nemmæ skullæ.
Jtem er ther gantze subtilth falk til allæ honnæ konsther; te æræ oc clogæ vdi falskheth ouer allæ tee som jek nogher tid hafuer kenth. Tee siæ oc at tee allæ se meth tw øghen, oc at te cristnæ allenestæ se meth eet øghæ, oc at allæ andræ menniskæ j verdhen æræ blindhæ. Men te lywæ oppa thøm selfuæ, forty ath te see allenestæ meth eet øghæ tennæ verdhen oc all forgengælic tingh, oc vy cristnæ menniskæ see meth tu øghen. Meth tet enæ see vy thennæ forgengæligæ verdhen; nydæ 58ra [115a]|vy hennæ meth skellichet, ta see vy oc meth thet annet øghæ ten vforgengælic oc euigæ glædæ som Gud oss meth sek gifuit hafuer vdi Hemmærighæ. Oc mwæ J vidæ at Naas — tet eer Diæfuælin — hafuer giort meth tee hetningæ eet pact saa at han vdhbrødh allæ therris høyræ øghæ, som tee meth skullæ see andælich tingh som then helly troo oppastoer, och tee behuldæ tet wenstræ øghæ, som er intil all forgengælich tingh. Aff tessæ fornefndæ stikcæ hafuer iek nw nok screfuith ath thennæ tidh.
Tha mwæ J nw wydæ 58rb [115b]|at noor fornefndæ keysæræ Grantkan vil ferdes fran eet aff sinæ firæ palatz oc til eet annet eller oc udh aff eet rigæ oc til eet annet foræ noghræ sinæ merkæligæ ærendhæ skildh, ta er hans folk altiidh vdi firæ hobæ: foræ och bagh oc vedh begghæ sidher. Ten førstæ hær er een dagsferdh foræ keysæren, oc huor then hær hafuer liggit om natthen, ther kommer keysæren ind om afftennen thernest effter. Och then sammæ hær, som foræ keysæren er, hafuer meth sik halftrediæsinstyuæ cuman vergennæ falk oc er altid giort 58va [116a]|oc reth omod keysæren huor han kommæ skall meth allæ hans falk, sa at te faa allæ therris biæringh, huot heller te liggæ til marken eller j by. Oc ten annen hær oc then trediæ er ok sa megit falk vdhy som vdi then førsthæ. Ten enæ far oppa keysærens høyræ sidhæ, oc ten annen oppa then wenstræ sidæ, too eller tre milæ fran hannum. Och then fierdæ hær han følgher bagheffther keysærend, hoos eet armbørstæskud fran hannum, oc then er megith størræ end nogher aff tee andre. Jtem er alt thettæ fornefndæ falk inscrefuit til keysærens tiænestæ, oc te mwæ ikcæ 58vb [116b]|væræ end ferræ, men nar een bortfar eller oc affdøer, ta inscrifuess een annen mand vdi then stæd jgeen sa at talith blifuer fult.
Oc nar keysæren saa ferdes som førræ er rørt, ta sidher han udi eeth herbæræ eller oc kamer som bygdh er oppa een stoer wagn, sterk ok kostæligæ giorth, och thet huss han j sidher, er giort aff eet træ aloes, som udflidher af Paradiis oc sødælighæ oc vel døner. Wognen er takther meth scrifther aff guldh, kostæligæ giort meth dyræ stenæ. Han hafuer firæ hyul; hannum draghæ firæ elefantes 59ra [117a]|oc firæ huidæ hinkstæ. Te æræ kostæligæ beetaktæ meth guld och sølff oc silkæ, oc firæ aff te øpperstæ herræ ther j hans gard æræ, te følgæ altid hooss vognen oc woræ oppa hannum. Ther ma engin aff effter her eller skaræ kommæ hannum nermeer end eet armbørstæskud, vden styndom plæyer keysæren at byudæ een eller too, huilkæ som han wil, at sidhæ opp til hannum oppa vognendh oc talæ meth hannwm foræ tidkortning skil. Oc ofuen oppa taghit vdhi tet rwm som keysærend sidher, er eeth 59rb [117b]|vinduæ som likkess oc oppladiss maa. Ther sidher altid firæ eller fleræ girfalkæ oc andræ fughlæ som astroness hethæ. Om keysæren sowæ nogræ fughlæ fluæ udi vædæreth — som æræ duer, hæyræ, gess eller andræ fughlæ — tha lader han genisten too eller fleræ løss til thøm at gribæ thøm.
Oc mwæ J vidæ at keysærens førstæ søn oc hans tre drotningher te hafuæ oc sadant følgæ och forworingh vdi veyyen meth firæ skaræ som keysærend hafuer, een foræ, een bagh oc een ponnæ huer sidhæ, ok te æræ 59va [118a]|megit færræ j tal end te som keysæren føllgæ. Vnnerstundom, nar thee ikcæ ferdes langhweyess, ta er hans førstæ søn oc te tre drotningher allæ udi een hær met sadan forwaringh oppa allæ sidher som foræscrefuith stoer.
Jtem nar keysæren ferdes jgiømmen kiøpstædher eller lantsby, tha hafuer huer mand som ther boer, eld foræ sin døør oc kaster therudi kostæligæ yrther som vel dønæ, oc stor ther self hoos oppa sinæ knæ keysæren til tiænesthæ oc verdichedh. Jtem nar han framfarr for noghræ closter ellerr abbacier, ther som cristnæ mwnkcæ æræ vdhy, 59vb [118b]|huilkæ hertug Otgerus stiktædæ, ta udgongæ mwnkænæ meth process oc kors oc fanæ omod keysæren oc meth withvatn oc røgelsæ och syungæ Veni Creator Spiritus. Nar han seer thøm kommæ, ta kaller hand thøm til sek oc tager sin hielm aff omodh korsset oc neyer theth meth sith baræ hofuit, oc ta less abbædhen eller therris øfuærstæ ouer keysæren een bøøn oc giør kors ofuer hannum och stenkcher witvatn oppa hannum. Ther er oc sed at nar nogher fremmædæ kommer foræ keysæren, tha skal han offræ hannum noghit. Thy offrer abbæden 60ra [119a]|hannum udi eet sølfkar nogher frukt — æblæ eller pæer eller annen frukt — oc ey meer en ny stikcæ, ty at tet tal er thøm megit tækcælegeræ en nogit annit tal, oc theraff tagher keysæren eet stickæ, oc tee andræ tagher andrææ herræ som ther hoos hannum æræ. Oc noor thet saa giort er, ta bør mwnkænæ raskæligæ at bortgaa oppa tet ath te ikcæ vordæ nethertræddæ aff then baghær som bagh kommæ.
Jtem then hielm som keysæren hafuer oppa sith hofuith, er megit kostælich giord meth guld och diamant oc margaritis oc andræ dyræ 60rb [119b]|stenæ sa at een mektik koning udi voræ land formattæ hannum ey at bethalæ. Jtem saasom tessæ fornefndæ kloster giøræ keysærend therris tiænæstæ oc ydmicheth sa giøræ te oc drotningin oc hans elstæ søn huor som te fram kommæ et cetera et cetera.