© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 38m
Nota at fornefnde keysæres rigæ æræ at skildæ vdi tolff koningærigæ, som fornefnde Guiskans tolff sønner melløm thøm skifth hadhæ, oc huer rigæ hafuer udi sek sextusennæ stader, forudhen the by som jkcæ æræ mwretæ, huilkæ som æræ vdhen tall. Och 62vb [124b]|huert rigæ hafuer sin sinnerligæ koning ouer sek, huer koning hafuer vnnerkoning vdi tee øør som vnner hannum liggæ. Sommæ hafuæ halftrediæsinztyuæ koninghæ oc sommæ fleræ oc sommæ fære, huilkæ allæ vnnerdanikæ æræ Kan meth lidelsæ oc tiænesthæ, oc thet mektistæ rigæ oc bestæ aff te tolff hether Katay oc ligger udi thet dybæ Asia. Tee æræ tree Asiæ: førsth then dybæ, som nw er nefnd. Ten annen hether then størræ Asiæ, oc hun ligger nest cristnæ land. Ten trediæ hedher then myndræ Asiæ; 63ra [125a]|therudi liggher Ephesim som Sanctus Johannes aff scrifuer. Theraff er noogith tilforen screfuith. Ter er oc tilforen screfuit aff keysærens stad, huorlund han holliss. Ta mwæ J vidæ nw aff annit falk udi te stæder oc andræ stædher ther udi landit udi Tartaren, huorlundh therræ regiment er.
Udi fornefndæ righæ udi Kathay ter er ouermadæ megin kiøpmanskaph aff yrtir oc kostælich gerning aff guld och silkæ, sa at jek villæ saktæræ faa ther een kostælich kiortil en een skiortæ aff lærith udi woræ land, oc allæ tee som noogit formwæ, tee hafuæ ter kostæ63rb [125b]|ligæ clæder. Oc bodhæ qwinnæ oc mend tee hafuæ widæ clæder oc stakcædæ nedher til knæet oc obnæ wed bodæ sidher, huilkæ tee thertil knappæ naar thøm løster, oc mend oc qwinnæ hafuæ longhæ brøgher, som te uel meth skiwless. Tee bæræ och aldræ kober, ey krafuæ, ey hetter. Mand kan oc ey kennæ een man foræ een qwinnæ oppa therris clædæsedh førend hun er gifth. Oc sidhen bær hun eet tegn paa sith hofuit som een mantz foeth, som før er rørth. Oc een mand ma ther hafuæ sa mangæ husfruer som han uell — sommæ hafuæ thyy 63va [126a]|eller tyuæ eller fleræ — oc te mwæ gifthes meth allæ qwinnæ oc mør vnnertagnæ modher, søster oc dotter och fadersøster oc som men plæyæ at ridhæ oc ferdes j landen tel hest oc til fodh, saa giøræ oc allæ qwinnennæ j huort te ærendæ hafuæ. Qwinnennæ giøræ oc allæ handwerk aff vldh oc lædher och aff silkæ, oc te kiøræ wognæ oc kerrer och giøræ megit annith slikt. Oc mennenne te smedjæ jern, koober och all annen malm, och giøræ alt thet som aff thrææ oc stenæ gørs. Och engin qwinnæ eer 63vb [126b]|sa velbyrdich at hun eller nogher annen qwinnæ ædher meer end een tid om daghen.
Jtem er ther megit fææ, men ther er engæ swin. Ter ædis lidet aff brød vdhen tet som herrænnæ oc te rigæ ædhæ. Te ædæ oc kiøth aff allæ honnæ dyur, storæ oc smaa, saa som er aff fææ, faer, gedher, hestæ, asnæ, hundæ, kattæ, møss oc røtther, oc subæ saadhit, oc te drickæ oc melk aff allæ honnæ dyur: Herrænæ oc te velbyrdigæ drikcæ choomelk oc horsæmelk foræ therræ bæstæ drik the andræ drikcæ vaten sadith 64ra [127a]|meth lidit honik. Teer er oc entæ win. Tee fattigæ oc tet menigæ falk drikcæ mestædelin vaten.
Te hus som oppa landit bignæ æræ, tee æræ allæ trindæ oc gerdhæ omkringh meth sma trææ som wy giøræ her fuglæburdh. Te hafuæ eet trinth gaff øfuersth oppa taghit. Ter far røgin uth, oc ter faa tee oc daghen ind. Te huss æræ indentil clæddæ meth filth, oc te æræ oc taktæ meth fillt, oc nar tee skullæ omskiftæ terræ boligæ eller langveyess faræ, ta settæ te te hus oppa vognæ 64rb [127b]|oc føræ thøm meth thøm.
Jtem huot te giøræ skullæ, tet giøræ te efter thy at som mannen eer ny eller oc han affvoxer, oc menæ ath thereffter ta skal tet gaa thøm j therris ærennæ. Te bedæ oc till soel oc manæ ok fallæ foræ thøm oppæ knæ.
Jtem ridæ te ikcæ met spordæ. Huer man hafuer een swøbæ udhy sin hand, som ridæ skal, ty at tee holli’t ther for een stoer syndh om nogher mand sloowæ sin hesth meth thømmen eller meth noget annyt vdhen meth swøben. The hollæ mangæ 64va [128a]|ting foræ sind, tet som entæ er wert, som er at leggæ sin kniff udi elden, oc slaa eet been sender meth eeth annit oc spillæ melk eller annen drik oppa iordhen, oc tet er størst sind at pissæ udi eet huss ther som falk udi boer. Hoo som ther vordher ouergreben, han hafuer forbrudit sit liff. Oc allæ sadannæ sindher skal man scriftæ til then hetenskæ prest, oc gifuæ therforæ een swm penningæ efter thy som sinnen er stoer til.l Worder tet obenbaret at han pisser udi hussith, tha skal prestin thet opp64vb [128b]|vidæ førend ther ma nogher mand indkommæ. Oc then som sinnen gør, han skal trøsuer eller firæ sinnum gaa jgømmen end eldh oc termet renses han aff then sind.
Jtem forbyudæ te entæ falk at boo meth thøm ther udi rigit, j huot troo tee hafuæ, thet væræ cristnæ, jøder, saracener oc aff allæ honnæ maal oc logh — te visæ engin borth. The siæ oc at therris low er ikcæ godh, oc at te skullæ end fonghæ een megit bæthræ logh oc troo, huilkin som tøm nw er v-vyderlict. Ther æræ oc mangæ aff the 65ra [129a]|mektigæ oc velbyrdigæ hemmæligæ cristnæ oc døptæ, som ey torræ wæræ bekendæ vdi keysærens palatz, ter som te dagligæ udi tiænæ.
Jtem naar at nagith fremmædæ sennæbud kommer til keysærend aff andræ land eller rigæ meth breff eller ærendhæ til keysæren, hannum stædes jkcæ ind at kommæ foræ keysæren førend hand hafuer in tith eller tøsuer gongit giømmen en eld vdi eet linetclædæ, terforæ at han entit skall hafuæ hoos sek som keysæren kan skadæ vdi hans syn, døn eller føllæ eller nogher forgiftelssæ.
Jtem nar key65rb [129b]|særen ferdes, ta æræ tartaren allæ skitther, oc huer therræ hafuer thoo buer meth mangæ skud, oc huer therræ eet lankt spyuth, oc te velbyrdigæ te æræ allæ til hest oc hafuæ suerd uedh therræ sidæ eller een long kniff som huass er oppa ten enæ sidæ. Te hafuæ hielmæ oppa therris hofuit giordæ aff soodit lædher; the æræ ikcæ høgræ en som hofuidit tilsier. Oc hoo som flyer ther ud aff stridhen, hannum forbyudes genesten rigit, oc nar han findes aff thøm ther, ta geller tet hans liff. Oc nar te vindæ een stadh eller eet sloth 65va [130a]|som te bestollit hafuæ, ta slaa te thøm allæ jheel som therindæ æræ, oc nar een mand gifuer sek fonghin, ta skæræ te øernæ aff hannum oc siwdæ thøm oc ædæ thøm kollæ meth ædikcæ udi therræ gæstæbud foræ ten sistæ reth. Jtem nar te tartaræ ladæ som te fly vdi nogher stridh, ta er tet stoer faræ at følgæ effter thøm forty at tee skyudæ meth therræs handbuæ klogligæ til riggæ, oc nar te rikchæ ommod therris fiendæ j strid, ta dragæ te sa teth tilsammen at tee sines ey at væræ halfft sa mangæ som te æræ.
65vb [130b]|Jtem allæ tartaræ hafuæ smaa øghen oc lidhit skegh oc tint. Thee trættæ eller slaas syelden inbyrdes; siælden findes ter tyuæ, røfuæræ, mandræbæræ eller hordkarlæ eller noger een som then anden giør w-reth. Nar te findis, ta geller tet therris liff; te mwæ ikcæ løsses foræ nogræ penningæ.
Jtem nar noger aff thøm er syuger, ta settæ te spyut hoos hannum j iordhin, oc nar tet lidher ath døden, ta […] Nar te vydhæ at han er døder, ta føræ te hannum oppa marken oc iordhæ hannum ther, oc hans spyut meth hannum et cetera et et et.