66ra [131a]|39. Aff keysærens begrafuælsæ oc nar han dør huorlund te giøræ een annen j hans stæd

Capitulum 39^m

Nar keysæræ Grantkan er dødh, ta bæress hans legemmæ genesten aff faa hans tiænæræ udi een indlucter parek hoos hans palatz, ther som han iordiss skall. Ta stødæ tee først grønsweren aff iordin, oc sa sædhæ theroppa eet paulwn, udi huilkit te settæ keysærend oppa een heu stoel giord aff træ oc redhæ foræ hannum eet bord oc settæ foræ hannum ther oppa mangæ kostæligæ rætther met horsæmelk 66rb [131b]|til at drikcæ. Te settæ ter oc ind udi paulunit eet hors met sith føel oc een huith hesth, oc leggæ oppa hannum megit guld och sølfuæ. Thernest grafuæ tee omkring paulunit een stoer graff oc dyb, sa at nar hun er redæ ta syngkerr paulunit nether meth alt thet som therindæ er, nedher udi then graff, oc sa kastæ te jord oppa oc giøre’n sleth jgeen meth tet sammæ gress som tilforen vor affstøth, oppa thet at ther skall raskæligæ voxæ gress jgeen oc at stædhen 66va [132a]|skal ikcæ siness. Oc effterty at tee aff therræ wittichedh æræ forblindædæ, ta menæ tee at han kommer genesten til Paradiis och skal ther nydæ allæ honnæ verdens løsticheth til euighedh, som han her tilforen giort hadhæ, oc siæ at han skal hafuæ paulwnit meth sek til hærbæræ oc maad at ædæ ok melk at drikcæ oc hest at rydæ oppa ok guld och sølff at see oppa oc hors ath fødhiss aff ok hannum altidh melk gifuæ skal. Nar han eer saa begrafuen, ta maa engin talæ om hannum eller nefnæ hannum foræ 66vb [132b]|hans husfruer børn eller venner, ty at thee menæ at thet giører hannum storth hindher udi hans roo oc glædæ som han udi kommen er. Te tro oc at han er ta en megit mektigæræ herræ udi Paradiis end han vor thilforen.

Jtem nar han er sa begrafuen oc glømder som foræ er rørth, tha kommæ tilsammen te ædlestæ oc te øpperstæ aff te syw slekther aff rigit Katay oc kesæ thøm een keysæræ. Ta talæ te først til then som keysæræ wordæ skal oc nest eer af keysæræslekt: »Wy vellæ oc bedæ at tu skalt væræ 67ra [133a]|vor herræ oc keysæræ.« Han swarer thøm jgeen sa: »Wilæ J hafuæ mek til een herræ ouer edher, tha vidæ J at edher bør at hollæ mek lidelsæ udy mith liff intil min dødh.« Ta suaræ te jgeen oc siæ at »vy vellæ giøræ alt tet som tu oss byudher.« Ta taler han til thøm oc sier saa: »Effter thennæ stund skal mith ordh waræ huast som eet swerdh.« Oc thernest setter han sek selff nether oppa guluit oppa een sort filt hart nædhen keysærens høxstæ sædhæ, oc ta tagæ te hannum ok opløftæ hannum meth filthen oppa keysærens stoel, oc thernest 67rb [133b]|ta chronæ te hannum meth keysærens kronæ, oc siden sennæ herræ oc førstæ stædher oc by hannum therris gafuer alt rigit ouer te som siælsynæ oc megit kostæligæ æræ, oc hestæ, kostæligæ kar, clæder, elephantes, guld, sølff oc dyræ stenæ, huilkæ gafuer sa kostæligæ æræ at thøm engin regnæ kan vedh nogher swm penninghæ, guld eller sølff et cetera et cetera.