© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 40 primum
Effterty at iek tilforen saut hafuer at keysæren aff India er megit mektik, tha vell jek nw scrifuæ aff hans makt oc verdichedh. Tha ma iek vel siæ at hans æræ, ædlæheth, makt oc stoorhedh er ikcæ myndræ end keysærens aff Katay. Som nw nest tilforen scref72vb [144b]|uit aff er, sines han nogit myndræ j sommæ stikchæ, ta er han størræ ok mektigæræ j andræ stikchæ. Nota at som nw tilforn screfuidh er aff thet rigæ Bacharia oc at ter endes keysæræ Grantkans makt, oc ther indgaa keysærens land aff India, ta ma mand tæthen faræ oc ind udi tet righæ Pentexoire meth manghæ dagsferdh, som er meghit breet oc hafuer udi sek stoer rigdom aff allæ honnæ gotz. Ten øpperstæ stad som ther udi liggher, heter Nise, oc ther hafuer keysæren aff India eet kostælict palatz, som han dwelgiss udi nar hannum løster; oc then keysæræ 73ra [145a]|hether altid Presbiter Iohannes. Mek vor wel før sagt før iek tid kom huorforæ han saa hether, men nw siden jek tid kom, ta spordæ iech reth sennen. Tha mwæ J vidæ at effter Gudz fødelsæ aar ottæ hundrædæ ar ta foerd hertug Otgerus aff Danmark meth andræ femten herræ aff sith slektæ ok meth tyuæ tusendæ wæpnæræ ouer Tet Gretzskiæ Haff oc vadn meth Gudz obenbæræligæ hielph fulner allæ te land, øør oc rigæ som jek nw tilforen aff sagt hafuer, oc vndher keysæren aff Katay æræ, meth mangæ stridher oc stort arbeydæ — och thertil allæ tee righæ, 73rb [145b]|land oc øør som nw æræ vnner keysæren aff Jndia. Ther voræ meth te fornefnde femthen herræ koningins søn aff Frisland; huilkin koning som hed Gondesneff, oc sønnyn hed Johannes; huilkin Johannes gernæ gik til kyrkæ oc tid som Gutz tiænestæ wor, oc foræ hans gudæliched kallædæ te andræ herræ hannum Presbiter Johannes aff therris skymt.
Ten tid ther fornefndæ hertug Otgerus hadæ meth Gutz skikcælsæ wndit allæ thessæ fornefndæ land, øør oc rigæ, tha skiftæ han thøm jbland sinæ forscrefnæ herræ, venner, oc gioræ thøm ther allæ til koningæ 73va [146a]|oc antwordædæ huer therræ sith rigæ oc land oc herræ ouer blifuæ skullæ oppa tet at cristindommyn mattæ blifuæ faster udi allæ te land oc udi then endæ aff verdhen. Ta fek han Presbitero Johanni Indiam udi sin deel meth firæ tusennæ øør ok rigæ oc gioræ hannum til een keysæræ oc herræ ouer allæ hans frender saa at the skullæ gifuæ hannum skath oc væræ vnner hans lidelssæ. Alt sidhen hafuæ allæ hans effterkommæræ hedeth Presbiteri Johannes, oc tee oc allæ andræ koningæ bleffuæ ghodæ cristnæ sa lengæ til keysærærigit atskildes meth giftæræmall oc fleræ sønnær, oc thermeth æræ 73vb [146b]|mangæ øør, land oc rigæ omkring gongnæ jgeen fran cristendommend oc intil therris forællders gamlæ hetenskæ sether.
Jtem hafuer then fornefndæ keysæræ eet stort, rwmt keysærærigæ fult aff mangæ koningærigæ, øør oc land atskildæ meth firæ storæ floder, som udløbæ aff Paradiis, som æræ Phison, Gion, Tigris oc Eufrates, oc melløm then østræ ændhæ aff hans keysærærigæ oc Paradiis ther boer entæ falk. Ther er oc engin verdensherræ ouer. Jtem er han herræ ouer mangæ andræ rigæ oc øør huilkæ som atskildæ æræ meth Thet Vestræ Haff oc 74ra [147a]|huert rigæ hafuer udi sek mangæ stæder oc by oc megit vtallict falk. Ther er oc øffrit aff verdens gotz oc rigdom alt hans keysærærigæ ouer, som oc megit beruktid eer ouer all verden oc voræ en megit meræ om kiøpmen søktæ tidh aff al verden som te giøræ til keysæren aff Katay. Tid faræ siældhen kiøpmen aff cristnæ land forty at tet er megit lankt oc foræ stoer faræ skild til skibs ouer hafuit oc foræ thee storæ biergæ som liggæ […] udæ mith j hafuith, som ær alt aff skiff, som j mangæ aar ære tid dragnæ aff siæylstens makt.
Jtem er bredhen aff fornefndæ keysæres rigæ firæ manædæ dagsferdh, 74rb [147b]|oc lengen teraff kan engin man vidæ forty at thet rekcær intil Paradis, oc sa lankt kan engin kommæ. Oc thet fornefndæ rigæ hafuer vnner sek tolfuæ oc halftrediæsinztyuæ koningærigæ, oc huer therræ hafuer vnner sek synnerligæ koningæ, margreuæ, hertugæ ok banæræherræ, som allæ æræ vnner Presbiteri Iohannis lidelsæ oc gifuæ hannum skath.
Jtem sider keysæren mest udi een stadh som Susa heter, oc thet palatz som han ther hafuer, tet er sa kostælicth oc saadant at jek tess kostæliched jkcæ fullælygæ bescrifuæ kan. Jek vil thok dyerfuæligæ siæ for sennen at tet er skønæræ, ædlæræ, tækcæligæræ, størræ oc kostæligæræ 74va [148a]|j guldh, stenæ oc bigning end tet fornefndæ palatz som Grantkan hafuer udi Caydo. Oc then øpperstæ port udi fornefndæ palatz er aff een steen hether sardiis kostæligæ til sammen føwit meth guld oc filssbeen, oc allæ winduæ som udi sallennæ æræ oc j herbærenæ, te æræ aff cristal, oc bordhen te æræ aff ametisto ok aff andræ kostæligæ stenæ, mesterligæ tilsammenbundnæ meth guld, oc sommæ bord æræ aff purt guldh oc besettæ meth kostæligæ stenæ, oc huert bord hafuer sin foed aff thet sammæ tet er selfuæ ud aff. Keysærens høxtæ sædis kostæliched 74vb [148b]|kan iek jkcæ fulscrifuæ, thy at thet gongher ouer myn fornimst. Tok mwæ J vydæ at te trappher som ther opp gaa, te æræ huer synnerligæ aff dyræ stenæ. Ten førstæ aff onikino, then annen aff cristallo, ten trediæ aff jaspide, ten fierdæ aff ametisto, then femtæ aff sardo, then siættæ aff kornelio, ten sywendhæ, som er vnner keysærens fødher, aff crisolito, oc allæ æræ te telsammenstøptæ oc kostæligæ giordæ meth guld. Jtem allæ pellæræ som æræ udi hans herbæræ som han udi sower, te æræ aff guld besettæ meth dyræ stenæ oc meth karbunkule oc meth robyn, som all natten lyusæ clarligæ alt 75ra [149a]|herbæret ouer, oc thertil hengher een lampæ innen aff cristall ful meth balsamo, som althid brenner bodæ foræ lyus skil ok foræ god luct skill oc sa therforæ ath hun fordrifuer ud aff herbæret all ond luct. Keysærens sengh er aff kostælik saphiræ wnnen oc giord all omkringh meth guld oppa thet at han skall faa thess sødæræ søfen, oc therforæ at hanss løstæ oc hans vkysk begærelssæ skal thermet fordrifuiss. Jtem bewarer han sek aldræ meth qwinner udhen meth hans eyen husfrwæ, oc meth hennæ firæ sinnæ om arit, som først er om vintæren, om waren, 75rb [149b]|om sommæren oc om høsthen, oc allenestæ terforæ at han vel giøræ børn.
Jek vell ikchæ nw saa siæ aff hans palatzes kostæliched udhen tettæ lillæ som hereffther føll: Mit udhy hans palatz ouen udi thet storæ torn ther æræ tho knappæ, megit storæ oc trindæ som æblæ, aff thet bæstæ guld giordæ megit skinendæ, oc udhi thøm sidæ too carbunculi storæ oc bretæ. Tee æræ saa lyusæ om natthen at tee siness som the woræ maanen selfuer ther han eer fuller et cetera.