© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 40 tercium
Nw ty at huerr man vedh at mangæ vnnerlich ting æræ udi Presbiteri Johannis rigæ, tok vell iek thøm een dell forthiæ oc stækcæ minæ ordh oc siæ af te øpperstæ som mek viderligæ æræ.
Jek sier foræ sant at iec saa ther eet storth haff huilkit som entæ er udhen sma sand oc sma stenkorn. Thet flydher oc løber opp ok nether som eet annit haff oc tet stor aldrik, oc ter er entæ vatn udi. 76vb [152b]|Ther finness fiskæ hoss landit, som indkastess aff flodhen; te æræ ikcæ scaptæ som woræ feskæ, tok hafuæ te een god tæff. Entæ menniskæ kan oc kommæ ouer thet haff meth skib eller j noger andræ madæ; engin kan ok kommæ teromkringh foræ lengæ skil oc foræ annen faræ. Oc oppa thennæ sidæ aff haffuit hoos tre dagsferdh æræ storæ biergæ, oc melløm te biergæ løber een flod som siess at kommæ ud aff Paradiss, som entæ er udhen stenæ foruden vatn oc menæ thee at ther æræ stenæ meth som storæ digdher hafuer. Then stenæflod løbeer tree dawæ giømmen bierghen oc giømmen then 77ra [153a]|øtken som udi India er noghræ dagsferd, som thet voræ een annen vatenflod, saa lengæ til hun taber sek udi tet sandhaff som foræ aff screfuit star, oc siden siness oc entæ aff te stenæ. Oc nar then stenflod løber, ta torff engin mand gaa therneer foræ tet bulder skill som theraff gonger, men nar hun stondher kwer, ta gaar falk tid nogit sa ner, tok ey udhen stor liffsfaræ. Hun løber oc ikcæ uden trøsuer om vghen. Oc østerud thæden som then flod hafuer sin byginnelssæ, ther som hun indgaar udi then storæ øtken udi bland sommæ aff byergennæ, sines 77rb [153b]|een sleth mark, tok er hun altsammen sand. Ther ma mand se huer dag ter solen opgaar, ta opprindher ther oph aff sandhen noghræ quistæ oc bæræ fruct om mitdagstid, ok siden gar neder jgen ta myntzskæs oc tee quistæ meth therræ fruct, oc ther solen bierges, ta voræ te til gantzæ entæ. Ther torff och engin mand kommæ ved then fructh; te rædiss at thet er ond tingh eller oc forgiftelssæ.
Jtem udi then sammæ storæ øtken æræ falk som alltings æræ villæ. Ouentil siness tee at waræ skaptæ som falk, och næthentil som een honnæ 77va [154a]|dyur, oc sommæ aff thøm hafuæ horn udi therræ ænledæ. Te gifuæ røst aff thøm som vilbassæ eller som andræ dyur. Sommæ hafuæ oc mall melløm thøm at talæ, tet som entæ skelight menniskæ forsta kand. Sommæ beuisæ oc therræ velgæ meth tegn. Ter æræ oc villæ hundæ, som hedæ papionis; thøm tæmmæ tee til at iæyæ meth oc gribæ meth thøm andræ dyur ther udhy øtken.
Ter æræ oc fult papagoyer, som ther kallæss psitage, oc te æræ aff trennæ slektæ. The ædlæstæ hafuæ bretæ tungher udi nebbeth oc fem tæær oppaa 77vb [154b]|huer foed, oc te kundæ naturæligæ talæ nogræ ord, som te helsæ falk meth oc thøm veyvisæ som ther framfaræ. The andræ papagoyer, som myndræ ædlæ æræ, te talæ jkcæ aff therris naturæ, tok hafuæ te bretæ tunger som te andræ. Nar te ikcæ æræ ouer tu aar gamlæ, ta ma falk kennæ thøm ath talæ som te andræ. Te trediæ papægoyer kundæ huerken talæ oc ey kundæ nymmæ at talæ, oc te robæ som glænther. Te hafuæ ikcæ vden tre tæær oppa huer fod.
Jtem hoss tet forscrefnæ Pentexoiræ, som ligger till keysærærigit India som foræ er screfuit, ter ligger 78ra [155a]|een stoer, lang øø hether Milstorace, som eer megit righ. Aff hennæ vell jek scrifuæ eet vnner nw. Foræ faa ar ta bodæ ther een mektik, riger borgæræ. Han bigdæ sek eet megit kostælicth palatz oc kallædæ thet Paradis oppa jordin, omkringmwrit oc megit sterkt oc fasth. Oc therinnæ hadæ han allæ honnæ legemmess løstæ. Ter voræ innææ kostæligæ salæ, torn, kamæræ oc herbæræ, som mangæ herræ oc førstæ historie oc gerninger udi begraffnæ oc bescrefnæ woræ. Ther lubæ oc innæ dyur, storæ oc smaa, oc fulæ flwæ oc læcthæ och sungæ huer effther sin tungæ. 78rb [155b]|Ther voræ indæ abeldægardæ, yrtægardæ och grøn æng oc træ meth allæ honnæ blomster ok keller oc rinnendæ vatn oc mangæ honnæ glædæ oc løst, oc oueralt ta vor ther synnerligæ kelder som han indledæ vnner jordin meth renner ind udi palatzed, huilkæ hannum gaff melk oc viin. Ther vor och innæ eet stort tal aff skønæ jomfrwer, som ey voræ ældræ eller yngræ end melløm ty oc sexten ar, som clæddæ voræ udi forgiltæ clæder megith kostæligæ; huilkæ iomfrwer thøm øfuædæ udi allæ honnæ glædæ, sang oc legh, oc tiæntæ therris 78va [156a]|herræ vell effter hans velliæ. Oc oppa tornit, udi forscrefnæ saal, voræ te som sødæligæleghæ oc syungæ kundæ udi allæ honnæ harpælegh saa ath sommæ mentæ at thet vor englæ oc ikcæ menniskiss gerningher. Oc udi tessæ forscrefnæ stikcæ oc udi andræ fleræ brugædæ then borgæræ sin tid oc lefdæ. Heromod hadæ han hadh oc ond velliæ aff allæ herræ oc førsstæ therforæ at han tok sek sligh æræ til som hannum ikcæ burdhæ at hafuæ.
Jtem hadhæ han oc sadaan mening at allæ tee som till hannum kommæ villæ oc tiænæ, som storæ oc ster78vb [156b]|chæ woræ, thøm gaff han guld oc sølff oc andræ gafuer oppa thet at huilkin han nefnnæ villæ aff herræ oc førstæ voræ, then skullæ te genesten hemmæligæ met forredelssæ slaa jhiell, oc lofuædæ thøm saa at huilkin tet giordæ for hans skill, hannum villæ han tagæ intil sek udi tet palatz tel euigh tidh meth hannum at blifuæ. Blefuæ ok nogher jhell slawen aff te som han udsennæ, tha skullæ hans siæl blifuæ ther meth hannum oc til euigh tid. Oc udi sadannæ madæ woræ mangæ herræ oc førstæ forrodæ aff hannum saa lengæ at tettæ kom 79ra [157a]|foræ herrænæ at han omgik meth saadan forredelsæ. Ta safnædes tee aff alt rigit oc ihiel sloghæ then stimpæræ oc forderuædæ al hans bigning oc netherbrødæ hans Paradiis och skiftæ melløm thøm all then rigdom som han therind kommit hadæ. Jek vor ther, oc mek vor visth huor hand hadæ sinæ kelder och annen bigning, huilkith som ta vor alt forderuit oc netherbrudit et cetera.