© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Cappittulum 45m
Vessæligæ sier iek edher then tidh ta iek meth mit selskap selff fiortennæ aff fleræ 80rb [159b]|land voræ tilsammen komnæ, talædes vy ved tilsammen meth lankt beraadh om vy indgaa villæ. Sommæ aff oss raddæ til oc sommæ fran. Tha voræ ther meth oss udhy vort tall too mwnkæ aff Sancti Francisci orden aff Longobardia huilkæ som jckæ spurdhæ stort effter thøm selfuæ. Te trøstædæ oss oc raddæ til at vy ingaa skullæ, oc sadæ: »Hoo scriftæ villæ oc tagæ Vor Herris legemmæ til sek, han følgæ thøm.« Thermeth wordæ sa allæ eens at vy ingaa villæ. Ternest reddæ hueer sek tet bæstæ hannum Gud naaden gaff. Tha gingæ genesten feem aff 80va [160a]|oss frem oc villæ væræ faræ j veyen. Too aff thøm voræ aff Greken oc tree aff Hispannia. Te kommæ een annen vey ind en vy indgingæ. Thøm sowæ vy aldræ siden. Huort the blefuæ eller huot tøm vederford, tet vidæ vy ey.
Vy ny som ta jgeen voræ, gingæ frem udi dallen tiendes, hueer meth sith gudælichedh som han udi sith hiertææ fongæ kundæ, oc genesten vy kommæ ter naagit ind, ta sowæ wy liggæ storæ hobæ guld oc sølfuæ oc kostæligæ kar. Ta sier iech vessæligæ foræ mek at jek ther entæ aff rørdhæ, iek forstod uell 80vb [160b]|at tet vor Diæfuelsens falskhed oc swigh. Han villæ ther methkommæ vskellig løstæ ok giriched udi voræ hiærtæ. Jek tok mit hiertæ woræ tet bæstæ som iek kundæ, oc bleff udi ten sammæ gudæliched som jek taa hadæ. Jtem som vy ta frem gingæ, ta wor thet j mørkæræ, oc grumhed oc retzlæ øgædæss meth oss meer oc meer, forty at udi allæ veyennæ hoos oss oc vnner voræ føder syntes liggæ dødæ kroppæ, oc j sommæ wor en liff udi; nar vy troddæ oppa thøm, ta gafuæ te thøm, oc sommæ murrædæ ok lodæ illæ, huilkith 81ra [161a]|jek tror at entæ annith vor end Diæfuelsens gerning, thy at ther kundæ ey sa mangæ menniskæ indga udi een stakcæt thidh meth therræ velliæ som vy fornwmmæ at ther lowæ dødæ, oc sommæ lefuendiss. Hadæ tee ok lankt tilforen kommit therind, ta hadæ therræ kroppæ værit rotnidæ æller fortærædæ.
Jtem taa wy indkomnæ voræ j dallen hoos een mill, ta fingæ vy een god vey. Thernest gik tafuen fran oss, oc veyen word meghit snæfuer oc huoss oc onder. Ta sowæ wy Diæfuælsens figurer udi vædærit oppa bodæ sider hoos oss udi grummæ dyurs- oc fulæskikchælsæ, oc gafuæ man81rb [161b]|gæ grofuæ, grummæ røsther aff thøm. Te grinædæ oc skaræ meth therræ tender oc gabædæ ligerviiss som tee oss slugæ villæ, saa at nar wy vnnerstundom talædes wed oc stirktæ huerannen at vy hordæligæ blyfuæ oc tro skullæ oc ikcæ rædes.
Jtem ta wy hadæ gongit hoos tho milæ, ta vor daghen alltings bortæ sa at engin kundæ kennæ hinannen. Ta fingæ vy annen pinæ forudhen then som vy hadæ j værit. Ta voræ vy omlubnæ til jordin melløm voræ been och oppa voræ skinæbeen aff mangæ honnæ dyurs lignelsæ som er: byørnæ, swin, wlwæ, gedher 81va [162a]|oc andræ honnæ dyur, oc støttæ oss oppa huerandræ sa at vy fullæ nether oppa voræ henner, oppa voræ knæ oc neder oppa voræ hofuit oc stundom altings nether oppa iordin. Oc herforudhen kom megit væder och storm, tordin oc lyunit, hauel oc regn sa at iek aldræ saa sa megit nogher tid j minæ daghæ. Theraff voræ vy offthæ nether slagnæ til iordyn, oc ledæ størræ nødh end iek nogher tid aff scrifuæ kan. Vnnerstundom føldæ vy storæ slagh oppa voræ sidher, skuldrer oc oppa voræ bugæ, oppa woræ riggæ, sommæ hordæræ end sommæ. Som iek kan tenkchæ ta fek huer efter 81vb [162b]|sinæ gerninger, oc vessæligæ ta vy woræ komnæ hoos mith j dalen, tha woræ vy megith trættæ, krankæ oc megit myenløsæ aff tessæ forscrefnæ nødh oc pinæ. Ta fingæ vy huer voræ eet stort slaw sa at vy allæ stirtæ nether thil jordin oc lowæ ther nær too timæ som vy hadæ wærit dødæ. Oc then stund vy saa lowæ, ta fingæ wy at see huer woræ een onælich sin megit vnnerlich, som gar ouer all scrifth oc safn. Aff myn syn som mek wedherford, tor iek entæ talæ eller scrifuæ. Te andræ minæ brødræ thoræ 82ra [163a]|oc ey heller talæ eller scrifuæ aff nogit thet som thøm vederford, vdhen alt enestæ aff tet wy legemligæ sowæ oc oss obenbæræ vederford.
Tettæ forscrefnæ slag fingæ wy ikcæ allæ oppa een stædh, sommæ oppa hals, sommæ oppa brist oc sommæ oppa refbeen oc sommæ oppa baghen, sommæ oppa skuldrænæ. Huer mand beholt eet tegin ther som han wor slaghen, saa storth som een mantz hond. Myth slagh fek iek oppa halsbend sa at iech ey annith vestæ en mith hofuith hadæ wærit afuæ, och mit slag bleff atten aar saa sort som tet wor førstæ dagh ther iek tet fek. 82rb [163b]|Sidhen vor tet nogit huidæræ, oc blifuer saa intil then dag jek dø skal.
Jtem then tid wy fingæ meth Gutz nadhæ nogit til liffs jgeen ta effter tet slaw, taa talædæ wy huer til ten annen oc hulpæ hueerannen opp paa fødernæ jgeen. Thernest ta lyusnædes tet noogit foræ oss som een røgh, oc saa kommæ wy mit j dallen, ter wor hun oc nogith saa rwmmæræ. Ther wordæ wy war thet grummæ diæfwelshofuit som før eer aff screfuit. Thernest fornwmmæ vy vbegrifuælik ond døn oc røgh. Ta villæ vy gernæ hafuæ skywt then stæd om wy 82va [164a]|hadæ kundit, for then retzlæ skill som wy fingæ aff tettæ fornefndæ hofuith. Vy woræ høyth besøgennæ. Vy toræ ey ga till riggæ jgeen then vey vy kommæ; ickæ hadhæ vy oc ther lefuendes frem kommit. Illæ toræ wy oc frem gongæ, tok skullæ vy ee frem. Vy gingæ tet yterstæ wy kundhæ frem kommæ for fornefndæ hofuith oc diæfuelskaph. Jkcæ toræ wy fullælygæ see tid eller huoth ther giordes, for stoer retzlæ oc bewelssæ skill. Thermeth ginghæ vy frem oc settæ alt vor hobh ok trøst til Gudz nadæ.
Thernesth kommæ vy ind udi eet mørk, ther møtthæ oss stoer storm, torden, 82vb [164b]|lywnit, hawel, reghn sa at vy ther stoer nød ledæ ligerviiss som then tid wy indgingæ. Ther kom oc grummæ dyur til oss oc lubæ oss omkull ok støttæ oss till iordin som tee giordææ ved oss tilforen. Jek vor vessæligæ netherstøtter oc slawen thil iorden meer end fem hundrædæ sinne oppa then reysæ ind oc ud. Thernest ta vy hadæ gongit then trediæ mil udath, ta beginnædæ vy at kennæ dawen. Ther fingæ vy ta trøst ok huiltæ oss oc lofuædæ ten allmektigæ Gud meth opleftæ henner til hemmælind, som oss hadhææ styrkt oc hulpit j then 83ra [165a]|reysæ. Vy voræ gladhæ at vy engin mest hadæ aff oss ny som tilsammen indgingæ. Tok sowæ vy end ta dyæflænæ faræ udi vætæret oc meth vnnerligæ oc rædæligæ ladæ, oc vessæligæ kan iek engælundæ fullæligæ udscrifuæ thee stikcæ som iek ther toldæ, føldæ oc saa, forty at te voræ megit grummæ oc hordæ. Ikcæ tordhæ iech oc see til allæ stikchæ oppa tet at iek skullæ mestæ myn gudælichedh som iek ta vor udi. Jkcæ kundæ iech oc alt kommit j hw for ten storæ drøfuelsæ oc pinæ som mek vederford.
Ten tid vy kommæ udi then fierdhæ mil, tha fundæ vy 83rb [165b]|vnner voræ føder dødæ kroppæ som vy fundhæ then tid ter vy ind gingæ. Thernest ta vy yterst kommæ j dallen oc udh gaa skullæ, ta la ter guld oc sølff oc meghin kostælich tingh, huilkit vy allæ sammen entæ rørdæ.
Nu, kiæræ venner, beder iek eder allæ sammæn som tettææ læsæ, at J lofuæ then allmektigæ Gud, som oss ta meth sin storæ nadæ oc mescundæ frelssædæ ud aff ten nødh pinæ oc mørk som wy udi skikcædæ voræ, huilkith vy oss selfuæ udkesthæ at tholæ for voræ vnghdoms sinners skil. Ikcæ tordæ iek noger tid radæ nogher til ind at gongææ 83va [166a]|therind aff allæ the som mek spurdæ ath radh. Ternest ther vy kommæ til falk oc huss, ta skullæ vy ther dwællies nogher stundh oc vederquegæ oss meth madh oc bad oc lægæ woræ saar oc slag som vy fongit hadæ, oc huer beraddæ sek oc huot han sidhen villæ oppa slaa. Ternest fordh huer sin stæd tid som Gud hannum gaff j velgæ.