Da de var kommet på havet, sagde hendes ledsagere at hun skulle lade dem få deres vilje, ellers ville de kaste hende i havet. Den ædle kvinde ville hellere vælge døden end forbryde sig mod Gud og lade sig besmitte. Så satte de hende af skibet på et lille skær som lå midt i havet, uden mad eller føde. De sejlede videre, og hun blev tilbage 33v [66]|og faldt i søvn med stor hjertesorg.

Men Jomfru Maria som altid hjælper sine venner, kom til hende i stråleglans og trøstede hende med søde ord og sagde: »Min kære datter, du har tålt mange uretfærdige sorger. Det skal nu komme til en god slutning. Og de uretfærdige løgne og besvigelser som er blevet gjort imod dig og som du har lidt for min hæders skyld med den allerstørste tålmodighed og sorg, de skal nu åbenbares og gøres kendt for mange. Rejs dig og tag den urt som ligger under dit hoved! Hvis mennesker der lider af spedalskhed drikker af den urt, så bliver de helbredt. Og de der har bagvasket dig, er nu smittet med spedalsked — dem skal du helbrede. Så skal de afdækkes for deres ondskab og falskhed. Rejs tilbage! Der er ingen der kender dig.« Dermed vågnede hun og fandt urten under sit hoved, ligesom hun var blevet fortalt. Og med det samme kom der nogle mænd sejlende som tog hende op på deres skib og førte hende i land.