Jen nat som then jwncker laa,
han swcked saræ oc giorde saa;
snarlig then jomfrv mon hanum atspøræ:
»Hwi swcked thu saa? thet wil jech høræ.«
Han swared hinnæ medh listæ
ath han thet jckj westæ.
Then jomfrv mon hanum affter swaræ:
»Thu matte wel swckæ nw fuldsaræ,
the hiedening ær i thin moderbroders land
och wil winde thet fra hans hand;
vdhen thw kommer i same sinde,
tha mon the hanum hans land affwinde.«
Then jwncker swared, som I maa høræ:
»Hwad I mæg rader thet wil jech giøræ!«
Then jomfrw swared hanum tha
och sawde til then jwncker saa:
176r|»I morigen orlig ther thu app stor,
tha finder thu thin hæst ther
pa thet sted thu skildis wed hanum
then samme affthen thu hid kam.
Rid sa giensten til then strand
som thu kam fyrst heræ til land,
thu finder thit skib i samæ tid
ther thw seyled medh ower wanned hid,
faar thidh hwad thw formaa
som hiorten han thik wiltes fra;
fuldgodh bør tha skalt thu faa,
thet skal alt effter thin wiliæ gaa,
och nar thw kommer thid til land,
tha finder thu ther jen gamel mand.
Guld och sylff hawer han medh sæg,
fuldsnarlig han thet bydher thik,
och nar thw fongher thet guld i hand,
ridh strax i thin moderbroders land
och lad saa ower landhet spøræ,
øster och wester how thet wil høræ,
ath eehwo som thik wil tiene,
them giwer thu guld och sylff hin renæ.
Naar thu fonger tha folk i skaræ,
tha skalt thu i striden faræ;
och seyer jech thik i thette sinnæ
ath stridhen skalt thw wesselig winde,
och skal then æræ thik kome til hand
ath thu skalt frelsæ thin moderbroders land.
Naar thw hawer tha wonnend then strid,
skyfft guld och sylff i same tid
176v| blant alt thet folk thw hawer thæræ
som thik hawer tient och fuld medh æræ,
giiff them orloff i same tidh
och kom sa strax affter hidh
och lad thin moderbroder thet forstande
ath thet war thik ther frælsed hans landhe.«
Then jwncker swared som I moo høræ:
»Myn kieræ jomfrv, fuldgierne ath giøræ
hwad I mæg bedhe och rade,
thet wil jech jngenlwnde ladhe.«
Orlig om morigen thet war dag,
then jwncker wilde tha app staa.
The toges i fagen i same stwnd;
thieris kierlighied war 1000 lwnd.
Tha han app stod, then edlæ mand,
fuldsnarlig han tha for seg fand
hest och skib til rede wæræ;
then jwncker foor theden medh mygel æræ,
och gik thet hanum i allæ madhæ
som then jomfrv hanum sawdhe.
Then jwncker seyled och giorde saa
thid som hiorthen wiltis hanum fra.
Thet fyrste then jwncker tren paa land
tha kam til hanum then gamlæ mandh,
och han ey lenger tawde,
giorde ligesom jomfrwen sawdhe.
Han haffde medh sægh thæræ
mieræ æn firæ asen kwnde bæræ
guld och sylff hin rene
och thertil mange dyræ stiene.
177r|Han fæk then jwncker thet i hende,
»thin kiereste gode wæn thik thet sænde
ther thu hawer miest akt appa
som thu skildis i morigen fra;
hwn bad thik giøre'd for thin æræ.
Thw skalt jckj lengy fra hinnæ wæræ.«
Strax han fæk thet guld i hændhæ,
han red tha i sin moderbroders lande
och lodh tha ower landhet fregne
ath allæ the som hanum wil tiene
them wil han giwæ sylff och guld
til the hawe pwngen fuld.
Han fæk tha myghet folk i skaræ,
sidhen mon han i striden faræ
och tieredh sæg saa, then edlæ mand,
ath han frelsed sin moderbroders land;
och ther han haffde tha wonnet then strid
tha war glømd allæ hans qwidh.
Sidhen lodh han sin tiener kallæ
och gaff them guld och sylff allæ
och skyffte thet strax i stadh
ligesom jomfrwen hanum bad,
och gaff them orloff i samme stwnd;
hans moderbroder tackede hanum mangelwnde
for han haffde giord hanum then æræ
och bad hanum hiemme hooss seg wæræ.
Then jwncker swared och sawde ney,
»jech tenker, frendæ, ath thet skier ey,
jech wil jen annen wey faræ.
Gud eders liiff och æræ bewaræ!«
Ther wil jech ey mieræ seye fra,
177v| han red til skibedh och giorde saa
wanth ap seyel och war ey sien
kam til sin jomfrv snart igien
och worte tha ther vndfongen medh æræ
halffwe mieræ æn han kwnne førræ wæræ.
Om afften ther han sad ower bordh,
jngen taled til hanum jet ordh;
om natten ther the laa tilsammen,
the taled mant och giorde them gammen.
Hwn tackede then jwncker thæræ
for han haffde seg stelled medh æræ
och sporde hwræ hanum war gongen i hand
sidhen han foer fra hinde aff landh.
Han sawde hinde medh liste
then jomfrv thet fuldwel wistæ,
hwn atsporde jckj then edlæ mand
for hwn ey weste'd sa wel som hand.
Thereffter jen moned bleff han saa
ath hwer nat i hinnes arm han laa.
Om dagen han jnthet folk kwnde see
ther antig kwnde medh hanum lege heller lee,
theraff hafde han myghen qwid;
om natten then jomfrv giorde hanum blid.
Jech wil nw ladhe thet sa wæræ,
then jwncker haffde ther mygel æræ
