Then tridiæ dagh skulde howet och wæræ,
the herrær samledes oc allæ thæræ
wdhen then hiedne konningh, then sterke;
han laa tha i rygewærkæ
och haffde jckj medh sægh myghet lyst
thy han haffde armen myst.
Hwo myest mandom kwndæ tha bedriwe,
han skulde hoss then jomfrv bliwe.
The dystereth mannelige
saa wel then arme som then rige;
192v| hwadh skal jech ther mieræ seyæ fra?
The to redh then tridiæ la,
stor wndher mon the bedriwe
ther wilde joo hwer hooss jomfrwen bliwe.
Constancianobis sawdhe tha
til sin syster Fragaa:
»Syster, mægh ær i hierthet wee
vdhen thet kwndhe saa skiee
ath Percenober, myth hiertenskieræ,
matte i afften hoss mægh wæræ.«
Jomfrv Fragaa mon hinnæ swaræ:
»Myn kieræ syster, thet skal sa wæræ.
Ladh thik jckj langæ
thet skal effter thin williæ gange.«
Jen gammel ridder war och thæræ
som jomfrwens radegiwer skulle were
Fragaa saffde til hanum tha:
»Kieræ herræ, skiber thet saa
ath ridder hwidrok matte til myn syster komme,
thet matte æn wordhe os allæ til frome;
bedher hans stalbrodher och medh hanum gange
thy hindæ mon sorlig effther them lange.
Hwn hawer ridder hwidrok i hierthet kier
for allæ the herrær i werdhen ær,
och hawer til hanum saa mygel traa
hwn acther seg hanum til herræ ath faa.
193r| Och skullæ I herræ saa lønligh wede
ath han mon Percenober hiedhe;
han hawer myghet wnt told for hinde
hwilkedh I skullæ i sannen befynde.
Nar jech fongher stwndher til,
fuld gierne jech edher thet seye wil
aff then storæ sorigh och qwidh
som han hawer for hinnæ lidh.
Thy bør hanum bæst ath hawe hinnæ
aff allæ the herrær man kan finnæ,
och tøtte mægh radelikt wæræ
ath han i afften matte komme hæræ.
Om wi kwnde thet skybe saa
ath hwn matte hanum til herræ faa.
Och skullæ I herræ vede forsand
ath han ær jen myghet edlæ mandh.«
Then gamlæ ridder swaredhe saa
och sawde til jomfrv Fragaa:
»Wedher thet, myn jomfrv kieræ,
om thet ær santh I seyer hæræ,
tha wil jech strax til hanum gaa
och wil wy wesseligh fly thet saa
ath han skal medh jomfrwen bliwe;
then hiedne konningh wil wy fordriwe.«
Ther thisse talæ war owerlawdh
j allæ made som nw ær sawdh,
then ridher giek tha snarligh
thidh som han war, then jwncker rig,
och hielsede hanum thæræ
193v| som han kundhe best medh twct och æræ:
»Myn jomfrv ladher edher bedhe,
I skullæ i affthen medh hinnæ edhe,
eder stalbrodher han skal och saa.
Hwn wil ath I skulle snarligh gaa
førræ æn the herrær gaar til bord.
Thet ær myn jomfrv hinnes ordh.«
Ridder hwidhrok och hans stalbroder bode
the worte tha saa til radhæ:
»Wi willæ strax medh hanum gange.
Wy maa en ther ath wedhe fonge
hwem ther skal tyme then æræ
ther jomfrwens herræ skal wæræ.«
Thet fyrste hwidrok i stowen tren,
the herrær stodh hanum ap igien
och hielsede hanum thæræ
vndfinge hanum medh mygel æræ.
Thet fyrste jomfrwen ham saa,
aff reth glede hindis hierte lao
for han war kommen ther
som hwn haffde i hierthet kier.
The toge wand och ginge til bord,
then gamlæ ridder talled jet ord
til ridder hwidrok som han kwnde bæst:
»I skwllæ siddæ myn jomfrv nest
och giøræ som jech edher bad:
edhe medh hinnæ aff fadh.
Och skullæ I och saa wedhe:
194r| edher stalbroder skal nest eder siddæ.«
Sidhen mon han the herrær fram kallæ
och satte them til bordz allæ.
Ridder hwidrok tenkte stadelig aa,
»mon thette skal mæg til gode gaa
ath jech ær kommen saa høfft at sidde?
Thet willæ jech gantze gierne wede.«
Then gamlæ ridder jech sawde fra,
han stod hoss jomfrv Fragaa;
alle then stwnd the sad ower bord,
hwn sawdæ hanum ord fra ord
then storæ sorig och qwid
ther Percenober haffde for hinnæ lidd.
Rideræn swarede hinnæ tha
och sawde til jomfrv Fraga:
»Han ær jen ærlig man medh allæ,
thy wil vi hanum wor konningh kallæ;
then naffn bør hanum bæst ath bæræ
och hawe then edlæ jomfrv medh æræ.«
Tha jnd war kommen allæ rætte
och the herrær waræ mette,
the taledhe manth och giorde them gamen
then stwnd ther the sadhæ samen;
the herrær stodh tha allæ ap brath
och bødh the jomfrwer gode nat.
Then gamlæ ridder hwiskede tha
til Percenober och sawde saa:
»Nar the herrær ær gangen hiem,
194v| tha skullæ I effter komme igien
och snakæ medh myn jomfrv hæræ
hwad edher bodhæ kan til glede wæræ.«
Ridder hwidrok giorde som han badh,
kam strax effter i stadh;
hans stalbrodher medh hanum giek
thet wil jech seye sanneligh.
Tha the herrær kamme thæræ,
them timde mygel æræ.
Ridder hwidrok och jomfrwen bode
the snakedhe mant och waræ glade
all then afftensstwnde;
thieris kierlighet war twsindlwnde.
Thet liddæ fast modh dagen tha
the herrær wilde til herberig gaa
och hielsede jomfrwen theræ
som the kwnde best medh twct och æræ.
Hwn bad them wel faræ,
Gud thieris liiff och æræ bewaræ.
Annen dag mod medagstidh
the herrær fwndis och waræ blidh,
the radis tha wedh allæ
hwem the skulde herræ kallæ.
The worte tha ower jenne,
bodhe ridder och saa swenne,
och giwæ thet then gamlæ ridder i hand
hwo herræ skullæ wæræ for thet land;
195r| hwem som han wilde vnde thet,
ther nøwedis them allæ medh.
Tha then gamlæ ridder kam theræ,
the hielsede hanum allæ medh æræ
och sawdhe ath han skullæ ther for rade
hwem som han wilde vnde then nade
ther konnings naffen skullæ bæræ
och jomfrwens herræ skullæ veræ.
Snarligh han beraddæ sægh,
»effter thet ær giwet pa mægh,
tha wedh jech jnghen hæræ wæræ
som bedræ bør ath hawe then æræ,
myn jomfrv och hinnes lande for staa,
thet seyer och jomfrw Fraga,
æn Percenober, man hwidrok kallæ;
han ær jen edlæ ridder medh allæ
och myghet vnth for cristendom told
for jomfrwens skyld saa mangefold.«
Then edlæ jomfrw Fraga
stod jckj hollæ langt therfra;
hwad mon hwn medh seg bæræ?
The blodige linkledher haffde hwn thæræ
som Percenober haffde the tide
ther han mon medh then hiedne stride.
Och swarede hwn effter thæræ
at hanum borde konning ath wæræ
for allæ the herrær hwn wiste,
195v| thet saffde then jomfrv medh listæ.
Ther konningen aff Franckerigy thet forstod
ath the neffnde Percenober, then jwncker godh,
tha worte han myghet i hierthet gladh
och swaredhæ tha strax i stadh.
Han ropte saa høfft ower allæ
ath Percenob mon han kallæ:
»Percenob, thu æst eræfuld
som edlæ stiene ær lawd i guld!
Thu est myn systersøn kieræ.
Thet seyer jech obenbaræ hæræ
ath thu løste mægh aff sorigh och wande
ther thu frælsed myn lande
then tid thu slost then hiedningh i hiel;
thet wil jech sanneligh seye medh skiel.
Thy wedh jech jnghen herræ wæræ
som bedræ bør krone ath bæræ
thy ath thu æst jen ærligh mand
och hawer sielff borigh oc land.«
Ther allæ the herrær thette hørde,
tha moo I høræ hwad the giorde;
the ropte allæ ower jene,
hertogh grewer ridder oc swene,
ath Percenob skullæ konningh wæræ
och hawe Constancianobis medh æræ.
The gaff them samen i same tid
drwcke brøllop och waræ blidh.
Tha thinnæ høgtidh war ath ændhe,
tha begawedh han sinæ mend
196r| some gaff han sylff hin rænæ
och somme dyræ stiene.
Ridder sorterok ther hans stalbroder war,
hanum gaff han then jomfrw klar
ther jech føræ sawde fra,
som hiedhe jomfrv Fraga.
Then gamlæ ridder jech saffde fra,
mwndhe och hans gawe vndfaa;
han gaff hanum i samme sinde
then edlæ och ærligh grewejnde
som hanum lodh aff torneth gange
ther han war greben for jen fonge.
Giorde thieris brøllop i same stad,
the adhe och drwke och waræ glad.
Sidhen bleff then edlæ mand
konningh och herræ ower thet land.
The ende thieris liiff och finge roo
och mon medh Gud i hemerigh boo
