Det gik til som min far har fortalt,
det har jeg både set og hørt.
Da Tola var dommer i Israels folk
og i 18 år havde været deres talsmand,
blev jeg regerende konge i Danmark
og navngav riget efter mig selv
et tusind syv hundrede treogfirs år
efter at verden blev skabt,
og tretten og fyrretyve år
før Troja blev besejret.
Det kan man ganske tydeligt se
at jødiske mestre skriver.
Men andre mestre skriver nu
at jeg skulle have fået Danmark før
i den gode Serugs dage,
og kalder mig Tan og ikke Dan.
Og riget kalder de Sathia
og ikke som andre Dania.
Men hvad der nu er det rigtige,
det har jeg nu fuldkommen glemt.
a4v|Jeg styrede Danmark i lange tider
indtil jeg døde af alderdom.