Her kan man høre at danske mænd
var kloge engang, som de stadig er det.
Riget ville de have så frit
at ingen skulle arve det som sit eget
uden at være så tapper i handling
at han fik det for sit mod
og blev valgt af de bedste mænd
og med hæder hævet til denne post.
Da Dan, min far, var gået bort
af dødelig sygdom og ikke af sår,
stillede danskerne mig på en sten
og bøjede sig ydmygt for mig.
De gav mig krone og kongetitel,
det er så sandt som det er sagt.
Da jeg fik Danmarks krone på,
tænkte jeg ikke meget på
at føre krig og udfordre skæbnen
som danskerne havde troet om mig,
men sikrede hver mand ret og skel
og gjorde alt i samdrægtighed.
Derfor samlede min bror de danske,
og de afsatte mig fra kongemagten.
Da de havde taget riget fra mig
og hyldet min bror som konge,
fik han ikke samme skæbne
før han fik set mit hjerteblod.
