previous next

Skjold, Løders søn

En konge bør altid følge den skik
at beskytte sit land og holde fred
og huske at gavne sit folk,
som han bærer sin kongetitel over.
Jeg drog omsorg for rigets gode mænd,
jeg hjalp og støttede hver og en.
Det gjorde jeg også for fattige folk;
derfor måtte det gå mig godt.
Den der var fattig og ussel,
ham gav jeg gunst og gode råd.
Dem der ikke kunne indfri deres gæld,
hjalp jeg så det gavnede dem.
Al uret og alskens lovløshed
b1v|ændrede jeg til bedre vaner.
Jeg var ikke mere end femten år
da jeg første gang gik på jagt.
Der kom en mægtig bjørn imod mig,
den slog jeg til jorden foran mig.
Jeg bandt den godt med mit bælte
og lod mine venner slå den ihjel.
Jeg døde af sygdom og ikke ved sværdet,
sådan gik det mig i mit liv.