Enhver der bærer krone,
bør give til den der er trængende,
den der er værdig og har fortjent det
og beregner afgiften af sit len korrekt,
hvis han vil vinde sig navn
for gavmildhed til hæder og nytte.
I min tid handlede jeg sådan,
og derfor kaldtes jeg gavmild.
Danskerne skænkede mig den hæder
fordi jeg også var klog og vis.
De gav mig krone og kongetitel,
det fik de selv stor nytte af.
Jeg huskede på og lagde mig på sinde
altid at øge deres herredømme.
Derfor vandt jeg Kurland og Rusland,
England, Skotland og Frisland,
derpå de lande der ligger ved Rhinen,
på denne side og på den anden.
Og kongen af Hellespontens land
besejrede jeg med danskernes hjælp.
Jeg havde en tjener der hed Skot,
ham holdt jeg meget af.
Ham gav jeg min søster Ulvild
til hustru med hæder og ære.
Jeg gav ham Skotland sammen med Ulvild,
som en kongelig nåde og gave.
Fra ham fik Skotland det navn,
b3v|det kan jeg sige i sandhed.
Da jeg havde udbredt min magt så vidt,
døde jeg i Sverige i kamp.
