Oluf, Ingjalds søn
Alle konger og mægtige mænd
bør ære dem der kan skrive.
For alle de mandige ting der sker,
erindres ikke langt frem i tiden,
men bliver snart fuldstændig glemt
hvis de ikke bliver gemt i skriften.
Skønt jeg i min tid udrettede meget,
havde jeg ingen der skrev noget om det.
Blandt andre konger står jeg så
som et træ der ikke bærer frugt.
Til sidst da alderdommen kom,
havde jeg ikke lyst til at lede riget.
Så jeg delte det mellem mine sønner
på denne måde for fredens skyld
at mens den ene havde det til lands,
e2v|skulle den anden have det til vands.
På den måde skulle de bytte hvert år,
for at ingen skulle nyde fordel.