For et ærligt øgenavn
bør ingen mand bære nag.
Man bruger dem til at skelne mellem folk;
det er gammel skik og brug.
Da Veset slog min far ihjel,
mente han han havde gjort det godt.
Han var glad for at vinde den sejr,
og han holdt bryllup i Skåne.
Jeg kom dertil på hans bryllupsnat.
Jeg dræbte ham med det samme.
Men efter han fik sit banesår,
gav han mig et hug i munden.
Dér voksede der nye tænder ud,
gule som voks, ikke hvide som ben.
Det var derfor de kaldte mig Hildetand,
og virkelig ikke for andet.
Så dræbte jeg alle de mindre krigere,
som da stod for Danmarks styre.
Derpå vandt jeg Norge og Sverige,
og lagde dem begge under Danmark.
Kong Ubbe fangede jeg i Frisland
og gjorde ham til min tjener.
Så rykkede jeg ind i Tyskland
og tog også det med magt og list.
Derefter vandt jeg Britannien,
så dræbte jeg kongen af England.
Skotland vandt jeg med væbnet magt,
og jeg lagde det under danskernes herredømme.
f4v|Dernæst drog jeg til Frankrig,
dér fik jeg det bedste eventyr.
Til Valland sendte jeg også folk,
både borge og byer besejrede jeg.
Den stærke mur omkring romernes by
styrtede de ned som jeg sagde de skulle.
De dræbte kejseren, han hed Valent,
da havde de hærget og brændt hans land.
Ingen by var så stærkt befæstet
at jeg ikke indtog den i en fart.
Hvad skal jeg sige mere om det?
Hvert land helt ned til Middelhavet
betalte mig skat i halvtreds år frem
så længe jeg var Danmarks konge.
Hvert eneste rige der hørte om danskerne,
skælvede og frygtede deres hævn og vrede.
Jeg havde så mange stærke krigere
som havde forstand på al krigskunst,
sikre og stærke i hjerte og tanke
til rigets nytte og mit behov.
Hvis nogen slog en anden over næsen
med en knap på et sværd der battede noget
eller en hånd i en handske af stål
så han mærkede dem i sin næse,
og blinkede med sine øjenlåg,
blev han ikke set som egnet,
men måtte forlade gården som ubrugelig
fordi han var så blød af sind.
Til sidst da alderdommen kom,
faldt min søstersøn fra mig.
f5r|Kong Ring, som jeg havde gjort
til en mægtig mand i Sverige,
ville ikke betale mig min skat,
men var troløs både dag og nat,
og han gjorde andre til troløse med sig
så også de skulle svigte mig.
Derfor skrev jeg til kongen i England,
Skotland, Frisland og Irland,
til Norge sendte jeg mundtlig besked
at de skulle komme mig til hjælp.
Tyskerne skrev jeg også til
at de ligeledes skulle komme til hjælp.
Jeg havde også trehundrede piger,
hver af dem stærk og sej som en kriger.
Jomfru Hede hun bar deres fane,
hun var så rap til at skyde og slå.
Skjoldmøer var deres fornemste titel,
de gjorde nytte i felttog og krig.
Med dem gik jeg ind i striden
skønt jeg var gammel og blind.
Nu rykkede så kong Ring frem imod os
og andre kom efter til hest og til fods.
Da gav jeg danskerne det råd
at de skulle stå tappert fast
og tænke på al den hæder og de bedrifter
som de havde sikret sig verden over,
og de havde aldrig tjent fremmede mænd
men været egne herrer – hvad de stadig er.
»Tænk også på den falskhed og det forræderi
f5v|min søstersøn Ring begår imod mig.
Han skåner ikke sit eget blod,
men sætter sig voldsomt op imod mig.
Han holder ikke den troskab
som han har lovet mig i mit hjem.«
Nu stødte vi sammen i et slag
med hele syv konger på samme tid.
Vi lod horn og basuner lyde;
de mejede hinanden ned som bønder høster korn.
Der lød en skrigen og et bulder
som skulle himmelen falde ned.
En røg stod op i himlen
af støv og hede og menneskeblod,
og der flød blod ud over marken
som havde det været en rivende flod.
Himlen kunne man dårligt se
for sten og pile, de fløj så tæt.
Da jeg hørte de sloges så hårdt,
spurgte jeg straks min kusk
hvordan det gik i kampen,
og hvem der ville få overhånd.
Så svarede han mig så vrantent;
han sagde: »Det skal du få at se!«
Straks slog han mig i hovedet
så jeg faldt ned fra vognen.
30.000 fribårne mænd
blev dræbt i min hær, desværre.
12.000 mistede kong Ring
dér af sine fribårne mænd – des bedre –
f6r|foruden de fattige som ikke kom hjem,
som ingen talte og ingen skrev op.
Det var en stor katastrofe for mig,
der lå døde folk op over min vogn.
Så døde jeg altså af dette slag.
Jeg tabte slaget og mistede livet på samme dag.
Det siges jeg tabte denne krig
fordi jeg havde så mange tyskere
og andre blødagtige mænd med dér
af hvem to knap kunne gøre det ud for en.
