Da jeg hørte at Harald var død,
gav jeg ordre til hele min hær
om ikke længere at slå eller skyde;
og de danske mænd gav jeg samme besked.
Så lod jeg dem finde den herres lig
og hente ham respektfuldt op.
Derpå tog jeg hans solide skib
og tændte hurtigt et bål af det
og lagde deri det ærværdige lig af ham
som havde været så mægtig i verden.
Så befalede jeg alle de magtfulde mænd,
riddere og svende, hver og en,
at de skulle gå rundt om ilden
og græde over den gode herre
og kaste våben, sølv og guld på ilden
som tak for at han var tro mod riget.
Derpå fik jeg samlet hans hvide ben
og bragte dem så tilbage til Danmark.
Jeg lod dem begrave ved Lejre, hans gård,
f6v|med hest og harnisk som skikken var da.
Da de danske mænd så havde set
den ære jeg viste deres konge,
holdt de rådslagning så klogt
og valgte så mig til herre og konge.
De glemte mig kort tid efter
og valgte i mit sted jomfru Hede.