Før jeg blev konge i Danmark
var jeg en brav og tapper kriger.
g1r|Jeg var født med så skarpt et syn
at enhver jeg åbnede øjnene mod,
stod og skælvede og blev bange
selv om han så var klædt i jern.
Da jeg gik i mit femtende år,
gjorde jeg en stor bedrift.
Jeg dræbte to kæmper i Norge
fordi de røvede og skabte ufred
Tolv krigere dræbte jeg i holmgang,
dér lå de på rad og række og vred sig.
Også konger, vel syv gange ti,
overvandt jeg med stormløb og krig.
Da jeg blev konge, var jeg hård,
jeg behandlede ingen med gunst eller mildhed.
Jeg var vranten og arrig mod alle,
og derfor også forhadt af dem alle.
De fortrød at de fik den idé
at gøre mig til konge.
Derfor svor de sig sammen imod mig
og havde til hensigt at hugge mig ned.
De mente ikke de magtede det selv,
så de sluttede en pagt med Stærkodder.
De gav ham 120 mark guld
fordi han var så stærk en kæmpe,
for at han skulle tage livet af mig
og løse dem fra deres lænker.
En aften da jeg havde været i bad,
kom han pludselig ind til mig.
Jeg løftede mit blik imod ham,
g1v|da var han nær styrtet om for min fod.
Derfor sænkede jeg mine øjne,
jeg tænkte han ikke havde ondt i sinde.
Så sprang han frem, og han huggede mig ned
med sådan en falskhed og sådan et forræderi.
