Skæbnen, det er en underlig trold,
den leger med folk på så mange måder.
Med et kulsort ansigt forfærder den nogle,
med et hvidt giver den andre lys.
Den hæver nogle op i en fart
og kaster dem lige så hurtigt ned.
Da jeg var taget til fange i Tyskland,
blev jeg lænket på fod og hånd.
Så blev jeg hentet ud for at trælle
som havde jeg været en anden stud.
I det arbejde var jeg så pligttro
at kongen blev mere venligt stemt.
Han gjorde mig derfor til sin foged
så jeg skulle tjene ham sådan.
Herefter behandlede han mig godt,
han gjorde mig til sin nærmeste.
Hver mand og kvinde i hans gård
g3r|blev betaget af hele min fremfærd
bortset fra dronningen, hun fik
mistanke til mig, for hun var klog.
En dag da kongen ikke var hjemme,
og jeg længtes hjem til Danmark,
begyndte jeg at gruble over
hvordan jeg skulle undslippe dronningen.
Jeg lavede så en mand af siv
og gav den min kostbare kjortel på.
Jeg satte en levende hund ind i den
og fik den båret ind en aften.
Så bad jeg Gunde, min kammerat,
om at handle på mine vegne
og bevæge sivdukken sådan
at hunden der lå inde i den, gøede.
Da dronningen hørte hunden gø,
besvimede hun og var nær ved at dø.
Hun spurgte ham hvad det var for et bæst
der lå på bænken og gøede sådan.
Han sagde: »Det er min kammerat;
Junker Jermer har mistet sin forstand.«
»Bær det gale menneske ud,«
sagde hun, »ham vil jeg ikke have hos mig!«
Han bar sivdukken væk til en seng;
der lå den og så ud som en mand.
Imens var jeg borte ude i mørket,
jeg ledte ivrigt i kongens kiste.
Jeg samlede både sølv og guld
lige til jeg havde sækken fuld.
Jeg havde drukket vagterne fulde
g3v|så ingen af dem kunne røre sig af stedet.
Først huggede jeg hovedet af dem,
og derefter dræbte jeg dronningen.
Så gik jeg hen hvor kongen var
og brændte ham inde med hele hans gård.
Så drog jeg hjem til Danmark
og fik det rige efter min farbror.
Derpå drog jeg til Sverige
og erobrede det rige til danskerne.
Så gik jeg i krig mod tyskerne
og overvandt dem efter en tid.
Henved fyrre af deres høvdinger
tog jeg til fange i denne krig.
Jeg lod dem alle hænge
hver med en levende hund ved siden.
Sådan skaffede jeg danskerne magt i det rige,
og drog så ind i Rusland.
Snart lagde tyskerne lumske planer,
til min vanære slog de danskerne.
Følgelig drog jeg straks derned igen
og fangede de skyldige hver og en.
Jeg lod dem flå ihjel af hunde,
det tænkte jeg de havde fuldt fortjent.
Senere byggede jeg en borg på Hjelm
og anbragte der hvad jeg havde af godt.
Senere drog jeg i krig til søs
og slog dér mangen en mand ihjel.
Mod fire brødre fra Grækenland
kæmpede jeg hele tre dage, og vandt.
g4r|Jeg tvang dem til at betale skat
og tog deres søster fra dem
og gjorde hende til min dronning,
for hun var både smuk og skøn.
Der kom en rask ung junker fra dem,
han var søn af kongen af Livland.
Han gik i tjeneste hos mig,
det gjorde han kun med list og bedrag,
fordi jeg havde dræbt hans brødre, begge to,
da jeg var ude i østen.
Butte hed den kongesøn,
han blev virkelig en plage for mig.
Jeg rettede mig meget efter hans råd
indtil det voldte mig skade og skam.
Så længe lyttede jeg til ham
at alle begyndte at hade mig.
Da tyskerne hørte det gik mig sådan,
faldt de fra mig for tredje gang.
Derfor gik jeg for tredje gang mod dem
og undertvang dem med magt igen.
Jeg tog deres ledende mænd til fange,
grever og hertuger hver og en.
Jeg lod dem binde med stærke bånd
og slæbte dem ud på det åbne land.
Så overgav de andre sig
og betalte mig skat som de før havde plejet.
Men senere bestemte jeg mig igen
for at tage imod flere af Buttes råd.
Min egen slægt slog jeg ihjel
g4v|uden grund og uden ret.
Derpå løj han om Broder, min søn,
og om min dronning først og fremmest.
Han sagde at han havde set
at min søn Broder lå med hende.
Derfor dømte mit råd i sagen
at de skulle lide denne dom:
Hun skulle trædes ihjel af heste
og han forvises for evighed.
Da svarede Butte – han var så ond:
»Han bør hænges, det har han fortjent!«
Da hun lå på ryggen på jorden,
kunne de ikke få heste hen over hende
fordi hun var så renlivet,
og dertil uskyldig som et lam.
Så sagde Butte: »Hun kender til trolddom,
tag hende op og vend hende om!«
De gjorde straks hvad han sagde;
så blev hun trådt ned og døde snart.
Da de skulle hænge min søn
som Butte, min rådgiver, havde tænkt sig,
stod hans hund og hylede ad mig,
og hans høg rev dunene af sig.
Da jeg så dette triste syn,
ville jeg ikke hænge ham.
Da satte Butte straks sin båd i vandet
og drog til Grækenland i en fart.
Han gav mig skylden for Svanilds død
og overtalte hendes brødre til at straffe mig.
g5r|Men da jeg hørte de var på vej,
søgte jeg ind på den borg jeg havde bygget.
De indtog borgen over hovedet på mig,
og tog alt hvad der var i den.
De huggede hænder og fødder af mig
og pinte mig derved til døde.
Så kom tyve danske mænd
og dræbte dem alle, hver og en.
