Gøtrik, Gorms søn, kaldet Godfred
Jo større lykken er,
h6r|jo før kan den falde.
Den der har dårlige hjælpere,
har selv stor skyld i det.
Jeg undertvang Tyskland med krig,
jeg skånede dem ikke for noget
og lagde sådan en skat på dem
som kunne passe til dem.
Når der skulle vælges en konge i Danmark,
skulle de besøge den herre
og hædre og hylde hans nåde
med hundrede hvide heste.
Når han skulle give dem statholdere,
skulle de også gøre sådan:
rejse til ham med ydmyge ønsker
og bringe ham disse heste.
Det skulle de gøre som et tegn
på at de var besejret
af den danske konge med hele deres land,
så stramt var de dengang bundet.
Så sendte jeg en betroet mand
ind i Sveriges rige
for at spørge om jeg kunne få det land
og om de ville bøje sig for mig.
Ham dræbte de forræderisk en nat,
åbent turde de det ikke.
Derfor begav jeg mig straks dertil
og spurgte hvorfor de gjorde sådan.
Det rige erobrede jeg i en fart.
Jeg fastsatte boden for dem
h6v|der med mord havde vist deres sande jeg,
sådan at de kunne få deres straf.
Enhver der var med til at slås,
skulle give mig tolv pund guld.
Men hver en svensker der fra landet
satte jeg til det dobbelte.
Men da jeg erobrede Sveriges rige
med alle dets smukke lande,
kom kejser Karl ind i Tyskland
og tvang folk dér til at tjene sig.
Jeg gik derfor imod ham ved Elben
og slog ham tilbage derfra.
Jeg lagde landet aldeles øde,
så blev de ganske spagfærdige.
Så førte jeg derpå i tredive år krig
mod ham i Frankrig,
og landet lå øde, som skrevet står,
og på samme måde i Frisland.
Trehundrede skibe havde jeg i søen
med mandskab og proviant.
Dertil mange krigere,
som jeg sendte ud i andre lande.
Så blev jeg slået ihjel i mit telt,
hvor jeg skulle ligge og sove.
Det gjorde en af mine egne
tvært imod tro og love.
