previous next

Ring, Sigvards søstersøn

Jeg takker de ædle jyder
for at de hjalp mig og førte mig frem,
og priser dem alle, hver og en,
for at de gjorde mig til deres konge.
Sigvard, en søstersøn af min mor,
han måtte ærgre sig voldsomt over
at jyderne efterkom min bøn,
og han ikke opnåede det.
Derfor sloges vi om hinandens land
så længe vi var i live,
mens riget måtte lide under
at vi to skulle strides.
Endelig mødtes vi i slag
da landene næsten var lagt øde.
Der fandt vi en sørgelig skæbne;
vi blev begge slået ihjel.