Magnus, Sankt Olavs søn
Da Knud den Hårde for alvor var død,
fik jeg Danmark, som lovet.
Det var Sven Estridsen utilfreds med
så jeg sejrede to gange over ham,
én gang til lands og én gang til søs.
Vi kunne ikke forliges.
Da tyskerne hørte at vi var i krig,
blev de glade for den besked.
Det havde de stor fornøjelse af.
De ville så hjælpe og skille os ad,
dog ikke af venlighed, mere af had,
og de samlede mange folk sammen.
Så rykkede de ind i Sønderjylland
og gjorde stor skade med mord og brand.
De hentede mægtigt bytte.
ved Slesvig kom jeg i kamp med dem,
og dræbte femten tusind.
Kun få af dem undslap mig.
For den sejr jeg hentede dér
holdt alle danske mænd af mig,
og de sagde sig løs fra Sven.
Jeg satte mig derfor på min hest
og havde tænkt mig at være hans gæst.
Han måtte flygte til Sverige.
Da kom en hare løbende mod mig.
l3v|Min hest kastede mig til jorden
så jeg blev dræbt på stedet.
Derpå blev mit lig ført til Trondhjem
hvad mange har set og hørt.
De kastede jord på mig dér.
