Det er en særlig nåde fra Gud
at den der af hjertet
angrer en last eller fejl,
han kan opnå den glæde
at omvende sig til anstændighed,
hvilket Gud lod mig erkende.
m6r|Først var jeg så overmodig
og uden angst i hjertet
at når jeg var sendt i krig,
havde jeg forløbet mig til fare for mig selv,
hvis ikke en af mine venner
havde holdt mig tilbage.
Senere gav Gud mig et bedre sind,
og jeg gik fredsommeligt ud og ind.
Derfor kaldtes jeg Erik Lam,
det håber jeg ikke er nogen skam.
Jeg fik det ikke af anden grund
end at jeg var frygtsom og forsigtig.
I de otte år jeg var konge,
førte jeg krig og nærede fjendskab
med Oluf, min morbrors søn.
I kamp var han ikke en bønne værd.
Tretten gange på samme år
sloges jeg med ham og sejrede.
Til sidst syntes jeg – det var min tanke –
at alverdens magt er forgængelig.
Derfor drog jeg til Odense
og tjente min Gud og Jomfru Maria.
Så tog jeg munkekutte på
for at få et bedre rige.
I år et tusind et hundred syvogfyrre
og det andet derefter blev jeg lagt på båre.
Men lidt efter det, i det fjerde år,
blev Herrevads kloster bygget.
