Erik, Valdemars første søn
Et falsk og svigefuldt broderskab
er ofte en vældig fare,
så man må være snarrådig
hvis man skal tage sig i agt for det.
Da jeg havde fået Danmarks rige,
kom jeg også i strid
med min bror Abel, som det var spået;
det kunne ingen standse.
I ti år førte vi krig,
vi lagde landet øde.
Mange mænd blev dræbt i den krig,
hjertet må bløde derover.
De lande vores far med herskermagt
havde erobret med hæder og ære,
de fik magten over os,
og vi måtte leve med deres spot.
Senere fik han mig taget til fange med svig
og sat i lænker og jern.
Så fik han hovedet hugget af mig
og sænkede mig i Slien.
Mens jeg sad på mine knæ
og skulle miste hovedet,
spurgte han til min formue
og hvor den befandt sig henne.
o1r|Jeg sagde: »Den ligger i Roskilde,
gemt i Gråbrødre Kloster
i min kiste, den er ny.
Bliv ikke vred på mig!«
I det et tusind to hundrede og halvtredsindstyvende år
og noget ind i det første
på Sankt Laurentius' aften blev jeg fanget,
det ved jeg ganske sikkert.
Senere hen fandt fiskere mit hoved og min krop
uskadt og ikke nedbrudt
og bragte dem til Slesvig.
De lagde det i Sankt Peders Kirke.
