Abel, Eriks bror
Jeg har erfaret at svig og bedrag,
hvor langt det end kommer væk,
vender tilbage og rammer sin herre
med trængsler, sorg og smerte.
Da min bror Erik var slået ihjel,
som jeg længe havde tænkt mig,
drog jeg til Roskilde med den plan
at jeg ville have fat i hans guld.
Da jeg kom hen hvor kisten stod,
bundet med hårde jernbånd,
fandt jeg kun en grå kutte
og dertil et munkereb.
Da jeg så den grå kutte,
sørgede jeg over at vi havde skændtes.
Jeg forstod hans hensigt sådan
at han ville have gået i kloster.
o1v|Grev Adolfs datter fra Holsten,
som jeg havde til hustru,
gjorde voldsom skade
på hele Danmark, det blev mig klart.
De breve min oldefar Valdemar
fik på Vendens rige,
var hun så ond mod de danske
at hun af had tilintetgjorde.
Det tredje år jeg var konge,
fattede jeg den plan
at samle en slagkraftig hær;
jeg ville erobre Frisland.
Men da jeg kom til Ejdersted,
mødte friserne mig.
Dér gav de mig et grufuldt nederlag,
dér udgød de mit blod.
Jeg tror jeg fik den straf
efter Guds retfærdige dom
fordi jeg slog min bror ihjel
til ringe gavn for mig selv.
