Skørleffneth, hwn ær then wdyth
som koninge skullæ nødigt haffue tijl yth.
En mans helbredæ, styrcke oc liff
kan hwn forsteckæ forvthen kniff.
Ieg hennæ
thiwer
forfwldhe saa,
ieg meth myn eghen dotther laa.
Sithen tog ieg meg en annen sedh,
ieg brugede krij och giorde fredh.
Wendes koning hed och wor en skalk,
hannum slo ieg først meth alt hans falk.
Aff Lanthæsassen, hertighens søn,
slo ieg ihiel, dog han wor køn.
Ieg slo oc koningen aff Swerigæ land,
som slo myn broder, then gode mand.
Ieg gaf thet the swenskæ for en ræt
ath the skulle hwerkæn haffue bod eller sæt.
Om danske men giorde them nogeth wskel,
ieg lod the haffde thet thiænt ful wel.
Ee medhen ieg leffde the gawe meg skat
for ieg haffde them saa wel befat.
Thet bleff meg sithen dog kast i nooss
ath ieg saa laa myn dotther hooss.
Thi gaff ieg offuer bode rigæ oc landh,
ieg drab meg meth myn eghen handh.
