Theghenhedh ær en koninglig dydh,
hoo hennæ bruger hwn gør hannum frydh.
I then samme dyd wor ieg saa køn
ieg hwer man gaff ath førstæ bøn.
b4v| Thi søctæ meg kemper oc drabelig men,
ieg gaff oc løntæ them hwer oc en.
Therfore
bleffue the meg so tro,
the døde for meg i theres sko.
Hwer godher man skullæ weder see
ath dryffue nogher man for spott eller spee.
Then spott, han komer man gerne hem,
han wordher thet war ho thet giffuer gem.
Swenskæ siæ thet meth falskæ ffundh
ath the sænde danske tijl koning en hwndh,
och at thet skullæ wedh myn tijd ske,
som ieg skullæ Danmarks rygæ fforsse.
Men hade the tha sænth then hwnd,
ieg skullæ ræth ladhet thet enghen lwnd.
Ieg skuldæ saa latet hannum at them gøt
ath saaræ skullæ theres nackæ haffue bløt.
Ware them æn at then samme hwnd
han drauer ey op en ondher grwnd.
Komme the fore hans tand igen
som the haffue waret, the fo eth men.
Swerigæ meg skatgiffuen war
saa lengæ ieg Danmarks krone bar.
Ieg giorde myn swaffuer en mectig mand
tijl herre oc koning offuer Sweriges land.
Thet galt han meg meth falsk oc swig,
i Ledræ, myn gard, tha slo han meg.
Han lod som han schullæ føre meg skat
tha førde han harnysk i thynner besat.
Thet gik hannum ey fforwdhen meen,
han kom aldrigh tijl Swerigæ igen.
