Tha ieg koning Roleff i Ledræ ffich
myrd,
tha hade iek tencht Danmark at styrdh.
So sættæ ieg meg til oc fich meg madh,
so lod iek spøriæ blant folket adh
om ther wor nogere ledige en
aff koningens tiænær, man eller swen,
iegh wil hanum tagæ i tiænestæ myn
ffor te stode hart meth herre syn.
Tha kom ther fram en deylig man
och stedes ffor meig, Haky hed han.
Iegh bad han skullæ berode segh
och fare i tiænestæ so meth megh.
Therpa
gaff iek hanum genest et swerd
at føre hoss meg i
herrefærd.
Han willæ ey tagæ thet om odden,
thi fich iek hanum thet om
swertcloddhen.
Han sade: »Kong Roloff, han plæyer ey saa
syne riddher oc gode men swerd at ffaa.«
Genesthen han fich thet swerd i hand,
han stach meg
igæmmæn
meth paa stand.
Thi bleff iek ey længher Danmarks koning ny
æn fra morgennen och til klocken slo ty.
