Ieg throer och wed ful wel tijl gørst
at thet ær snylhed alsom størst
at offuerse oc gaa fulsacth
hwor man kan ey kome frem meth mackth.
Thet kunne ware et stoort wskæll,
myn faderbrodher slo myn fader ihiell.
So hade han och tencth at giord vedh meg
om ieg hade ey so faret meth leg
och lod som ieg
hade
været wiss,
tha hade han myrd meg som en grijss.
So togh han seg tha modher myn
och hade henne sien tijl husfrw syn.
Tha sadh ieg bode nøghen oc slem
i arnen paa hweriæ lem.
Ther giorde ieg krogæ bode nat oc daw
och ladhe them bort fwlwel i law.
Ihwo som meg fich ther at sporth
hwad kroghenæ skullæ, som ieg hade giorth,
ieg sade: »Ieg skall myn fadhers død
heffne thermeth før ieg ode brød.«
Therfore tha bar han vedh meg iæff,
han troode mich illæ alt som en ræff.
Thi prøwede han meg meth manggæ listæ
at han skullæ fongæ at vide tijl vissæ
om ieg wor daarskær som ieg lodh,
eller ieg giorde thet aff widerlicth modh.
c1v| Først lod han meg sættæ paa en hest
meth sadel och betzæl som han kunne best.
Han meg tijl skowen vdføre lodh
och visdhe meg ther en kone imodh.
Men tha ieg sadh paa hesthen op,
ieg vende myg ffra hans endetop
och næsen tijlbagæ tijl hestens sterth,
»how, how,« sade ieg, »myn gode perth.«
Tha the som hoss ware, mwnne thet ssee,
tha thogæ the allæ tijll ath lee.
Men ieg holt meg alligæ thøst
ee hwad ieg thalede eller giordhæ løst.
Tha wi kome fram i skowen bæder,
saa stor en wlff møtthæ voss ther.
Tha sade en meg som hoss meg wor:
»See ther, hwilken en hest ther gor.«
»Ickæ,« sade ieg, »haffuer myn fadher i woldh
sodan en hest paa syn stoldh.«
Som wij komme bort tijl then strandh,
wij funde eth styre paa then sandh.
The sade thet war then størstæ kniff
ther the hade seth sien the fingæ liff.
Ieg gaff them ther tijl swar meth skeell:
»Ther hører ful stort eth fflycka tijl.«
Tha wij komme harth nedh tijl then strand,
tha tog ieg aff then hwide sand.
Ieg spurde myne stalbrødræ hwat thet war.
»Alth meel,« sade the meg for et swar.
Tha swarede ieg them saa igen:
c2r| »En wædermøllæ haffuer thet malet, ieg men.«
So fulde the meg bort tijl en bood
hoss hwilken fforscriffne konæ stood.
Saa gingæ the bort oc stode paa skywll
om stwbbæ, oc annen i hulsther oc dwll,
om ieg hade noget wedh konen giorth.
Som ieg hade hennæ oc entheth sporth,
hade ey tha en myn gode wen
giffuit meg thegen, han wor ey seen,
ath ieg skullæ see meg wel omkring
och lade megh ey kænne meth lidhen ting.
Omkring en bremss bant han eth straa
och lod hannum thijd fluæ som ieg mwnne staa.
Ieg kunne thermeth formærchæ paa stand
ath ther wor swig oc falsk i bland.
Thi tog ieg konnen oc lede henna borth
om stubbæ och annen, the wistæ ey hurth
inthil wij komme tha fra them bædher.
Hwer annens wiliæ giorde wij tha ther.
Ieg badh hennæ thiæ oc gyffuet ey gem
som hwn oc giorde ther hwn kom hiem.
Ther ieg kom hiem tha meth en faarth,
myn steffader spurde meg at saa snarth
Om ieg hade noget wedh konen giorth,
som han hade aff myne stolbrøder sporth.
Tha sade ieg thertijl genesthen iaa.
»Hworpaa lowe I?« sade han thaa.
»Wij loffue paa ryggaassen aff eth hwss,
wij haffde ey klædher eller annen dwss,
c2v| och sidhen paa en hanekom
oc paa hoffuen aff en hest, wel from.«
Tha stodh ther hwer annen och loo,
thet wor dog senden, thet ieg fram sloo.
So spurde han synderlig konen ath
om ieg hade sidet meth henne tijl fadh.
Hwn sade thet hade ey wæret vthen last
at tagæ thet aff then galnæ gast.
Sien prøwede han meg andher lundh
at han skullæ wide myn hiarthens grundh.
Han lucthæ meg meth myn moder i huss
och lade ther innæ en karll i dwss
at han skullæ liggæ thervedh then iordh
och høre om ieg talet visæ ordh.
Tha wi komme bode i huseth ind,
tha worth ieg æn saa tijl sind.
Ieg spranck ther op wppaa en stooll
och sammen slo myne hender oc gool.
So thredde ieg bort wdi the straa
oc fandh ther genesthen hwor karlen laa.
Tha begynthæ myn modher at grædæ
ath ieg skulle ware tijl sind so flædæ.
»Gredh for theg selff,« sade ieg, »forthy
at thu ligger saa i kettery
meth then som slo thyn hosbund ihiell,
myn kæræ fadher, fforvthen skeell.
Hadæ thet ickæ waret at ieg saa goll,
tha hade ieg ickæ nw set sooll.
Then som ey sparde syn broders køn,
c3r|hwi skullæ han sparæ syn brodhers søn?
Hans dødh ieg ey forgløme will
nar ieg kan fangæ ther lemppe tijll.«
Saa tog ieg karlen i halmen loo,
och høg hannum all i støckæ smoo.
Saa kastæ ieg hannum meth handen myn
i gømmen eth hysken nedh for swyn.
Ther ode the hannum alsammen opp
med ben oc bruskæ, skynd oc kropp.
Tha myn steffader kom hiem tijl gaar,
tha spurde han fast hwor karlen waar.
Han spurde och meg om ieg hannum saa,
»Ieg saa hannum,« sade ieg, »tijl hysken gaa.
Ther falld han nedh meth skynd oc krop,
saa komme ther swyn oc odæ hannum op.«
Thertijl begynttæ the alle ath lee
och holdhæ thet alt ffor spott och spee.
Ther næst han meg tijl Ængæland screff
och bød saa koningen meth bud oc breff
ath han skullæ lade meg slaa ihiell,
och bodæne skullæ han faffne well.
Om nathen ther the soffue harth,
tha gik ieg tijl alt meth en farth.
Ieg tog vdh the runæthræ,
ieg screff them om opaa myth knæ.
Ieg screff at han skullæ hænga the budh
och giffue meg so syn dotther tijl brudh.
Tha wi komme tha meth koningen tijl ordh,
saa bødh han oss meth seg tijl bordh.
c3v| Tha sadh ieg, hwerken drak eller odh
for dricken oc madhen vor ey godh.
Om affthenæn ther ieg skullæ i sængh
i herbæryth hade han wijst en drengh
ath han skullæ liggæ oc lyde therpaa
hwad ordh wij skullæ sammen faa.
Tha spurde meg først myn stolbroder ath
hwi ieg bar lede vedh øll oc math.
»Aff manneblodh smagede alt thet brødh,«
sade ieg, »thesligest giorde oc thet kødh.
Men ølleth smaget aff rwstich iærn
och lucthæde theraff bode nær oc fiærn.
Ieg siær edher thet foruthen drudh
kongen seer aff ij thrælssøwen vdh.
Thrændæ storæ slemhetz theghen
fformertthæ ieg paa then drotningens veghen.«
Tha drenghen fick thet for konghen sawth,
the ordh som wij hade samen hawth,
han sade ieg wor encthen megeth klogh
eller ieg foor aldels meth hiogh,
Tha lod han spøriæ om all syn gaar
hwar thet same korn opwaxen waar
som thet same brødh war baget aff,
och hwat som kødheth stod tijl straff.
Han spurde oc hwor the fyngæ thet vandh
tijl ølleth kom, oc paa hwat landh.
Tha funde the thet om kornit saa
ath marken fuld meth dødhe men laa
forti ther hade en fordum dag
c4r|wæryth eth mecthigt orloff oc slag.
Men swyn som kødyth wor kommen aff,
hade ædet en dødh man aff en graff.
I brønden som the mwnne wanneth faa,
saa mangæ rwstich swærdh i laa.
Tha kongen hade fundet at thet vor santh,
han trode thet anneth for vthen tanth.
Han nøddhe syn modher meth høtzel oc listh
ath vndherwysæ hannum syn fadher tijl wisth.
Hwn kændes han wor en fatig swen,
dog wor han deylig nog for en.
Saa spurde han meg tha om the thegen
som ieg hade merth paa drotninghens vegen.
Thet førsta sade ieg aff visdom myn
wor thet hwn skywlde meth koben syn
sith howeth som en tærne ffwll
och sadh oc saa thervndher paa skywll.
Thet annet wor hwn giorte seg saa
som pygher the plæye i stegers at gaa.
Tredie hun stanghet syne tendher paa straa
och raaerkaal odh som for hennæ laa.
Tha han allæ ordh i sanhed fandh,
han holt meg for en wiser mandh.
Han gaff meg genesthen dotther syn
och lod ophengæ stolbrodher myn.
Tha lod ieg som ieg wor therfor wred
at meg wor sodan forfang sked.
Ther gaff han meg fore megeth gwldh,
ieg støfftæ theraff too staffue fwldh.
Wdij myne hendær tog iegh them,
c4v| saa for ieg thædhen tijl Danmark hiem.
Tha ieg kom tijl myn faders hwss,
the druckæ mith ærfwe oc giorde gywss,
som myn modher oc iæg haffde sammen ord
ffør ieg vdh tijl Ængæland ffor.
Tha sade myn steffader oc sade tijl meg:
»Hwor æræ thinæ stolbrøder, ieg sænde meth teg?«
Tha racthæ ieg fram myne staffue meth gwldh:
»Hær æræ the bode, so worde meg hwldh
Thoor, myn gudh, oc Otthen meth
i hweryæ stund oc hweryæ stæth.«
Ther ieg fick tha aff nogræ sport
ath thet samfwndh wor ffor meg giort,
»Tha bør meg falket at gøre glath,«
sade ieg, »alth inthil medynath.«
Thi bant ieg op mith swerd saa bolth,
ieg meg paa standh tijl skænckeren holth.
Som ieg ther gik oc skæncthe thet wijn,
mith swerdh fall vdh aff balyen syn
och skar meg nogeth vdi myn handh.
Thi sætthæ ieg thet igen paa standh
och slo ther saa igæmmæn eth søm
ath thet skullæ inghen gøre meer øm.
Saa giorde ieg saa drwckæt folk aff wyn,
ther laa then enæ paa annen som swyn.
Saa tog ieg alle sperlagen nødh
och hwldhe paa them som loffue so strødh.
Saa henthæ ieg tha mynæ krogæ indh
som ieg hade giorth effter myth syn.
c5r|Ther koblædæ ieg them alle sammen vdy
at en kunne ey ffor annen ffly.
Saa stack ieg ild oppa thet hwss
och giorde them ther fulondhen gywss.
Saa gik ieg wp som myn steffadher laa,
ieg togh hans swærdh som ther mwnne staa,
och sættæ mith swærdh i stædhen igen
som ieg hade slaweth thet søm igæmen.
»Woge wp,« sade ieg, »thet ær nw thijd
ath holde reghenskapp om gamel ydh.
Tyne gode men liggæ nw brende i glødh.
Ieg wil nw hæffne myn fadhers dødh.«
Tha spranck han op och tog mit swerdh
som stodh alth ænde hans howetgærdh.
Men han tha ffast paa swerdeth droo,
ieg hannum snarlig tijl døde sloo.
Thereffter ieg ickæ tijl synæ kom
ffør ieg fijck spurt hwor ther gatz om.
Ieg fick thet spurt the øncket myn nød,
och mesthen wore glade at han wor død.
Ieg ffor meth myne wenner tijl tingh
och kærde myn nødh trynth omkringh.
Thet falk faldh meg so wel tijl hand,
the keyssde meg tijl theris koning paa stand.
So lodh ieg scriffue vdi myn skioldh
forscreffne myne gerninger so mangæffoldh.
So seylde ieg tha tijl Ængaland igen
tijl myn hwsfrw oc gode wen.
Tha ieg kom offuer hennes faders bordh,
c5v| han tha ffornam aff nogher myne ordh
at ieg hade slawet myn steffader ihiell,
hwilketh hannum ickæ ynthes wel
forthi the hade saa giort en pacth
ath hwilken aff them som sloffues meth macth,
tha skullæ then annen hæffne hans dødh
oc lade thet ickæ ffor skade eller nødh.
Tha wor i Skothland en drotning sa doll,
hwn giorde synæ bedlæ saa megeth vtoll.
Woræ the ickæ som hwn gatz aa,
tha lod hwn hwggæ them howedeth ffraa.
Thil hennæ badh han meg ware syt bwdh
ath hwn willæ ware hans kæræ brudh,
paa thet hwn skullæ lade meg slaa.
Tog han willæ ickæ ther wedergaa.
Tha ieg kom vdhen hennes gord oc grund,
ther ladhæ ieg meg at soffue en stund.
Saa sændhe hwn meg eth selskap imodh
och mith selskaff bespeyæ lodh.
Tha the sowæ ieg soff saa fast,
the togæ myn skyold bort meth en hast.
The boræ hannum bort for drotningen indh
paa scriffthen ther stodh, gaff hwn oc syndh.
Saa lod hwn legghe'n hoss meg igen
meth eth syht budh som wor ey sen.
Saa gik ieg tha tijl hennæ i gordh
och thalde hennæ tijl oc fick god swaar.
Hwn sade ath hennæ vndræde paa
ath ieg willæ ffor hannum budskaff gaa
c6r|och haffue tijl hwsfrw hans dotther vnød
effter han wor ickæ aff æchtæ fødh.
»Bedræ woræ ieg sodan en man wærdh,
saa mannelig woræ wdi syn ffærdh
som ther stor screffwith vdi thyn skyoldh,
som ieg haffuer seth, han ær vel boldh.
Tha kunne ieg gøre tegh tijl koning meth megh
och tw saa mech tijl drotning meth tegh.«
Saa tog hwn meg vdi syn arm,
iegh brølep giorde oc sætthe'n i karm
och førde hænne saa tijl Engeland meth megh.
Thi willæ meg koningen haffue giort et swegh,
han bødh meg hiem meth seg tijl gest.
Ffor myt wærstæ giorde han thet mest.
Han willæ meg slaweth tha ther ihiel,
thi bæddre han fick ther ey løcken tijl.
Han mangæ dog aff myne thiæneræ sloo
tha ieg fra hannum tijl ryggæ droo.
Annen daghen bødh han meg atther stridhæn,
thi redhæ ieg meg ther paa bethidhæn.
Ieg reysde the døde tijl stok oc sten
ath wi skullæ synes megeth folck igen.
Ther han tha kom och saa myn hær,
tha wenthæ han seg fwll onth eth blær.
Thi flydhæ han snart tijlbagæ igen,
ieg ffwldha fasth effther oc wor ey sen.
Ieg slo hannum ther oc Ængælandh wandh,
meth hwsfrw myn ieg Skothland fandh.
Sao for ieg tha the land omkring
c6v| och sættæ wel tijl pyntthe all myn ting.
Soo toog ieg myne hwsfrwær thoo,
meth them ieg hiem tijl Danmark droo.
Tha ieg wor kommen hiem tijl landh,
tha hade myn modher en annen mandh.
So slo han meg och ladhe i ligh
ffor han hade tijl rigeth stoor figh.
Myn drotning hwn iættæ ath stoo meth meg,
men hwn foer alt meth falsk och sweg.
Hwn tog then man, hwn vnthæ hannum well,
som meg i ficthen hade slaweth ihiell.
So plæyæ stwndum ondhe quindhers iæth
ath holdes meth en skrobeligh sæth.
