Thet ær en koning æræ wel stoor
ath han holder seg fra mangæ oor,
saa thet hans folk the helder attraa
at høre hans ordh en gædes therpaa.
Myn fader bleff gammel oc fald paa fodh,
thi willæ hannum allæ liggæ imodh.
The willæ tha thagæ hannum rigeth fraa,
aff Lantosassen the giorde oc saa.
Tha hade ieg hwerken talet eller leth,
men tha ieg taledæ the holde thet speth.
Ieg sade ieg willæ tha fichte meth tho
the frommestæ ther kunne i Sassen bo.
Forthi myn fadher giorde danskæ men
stor skam faar han sænde too modh en;
Swerigæs koning vdi en skow
sloghæ the tho vdæn kemperlow.
Therforæ gik ieg meth too i kretz
och slo them ther ath førsthæ spetz.
Ieg flacthæ then enæ fran top tijl taa,
then annen hwgh ieg at han ther laa.
Ieg strøgh thet røcthæ aff danskæ men
the thogæs for fwlt syn hwer och en.
