Ihwo som gør vdaff syn æth,
syn eyæn ære gør han wræth.
Om han ær fødh aff ære oc dydh,
tha holde han seg i ærlig ydh.
Aff ædlæ folk ieg føddher wor,
dog gik ieg ey i theres fodspor.
Iegh styrde ey landh oc rygæ wel,
som meg hade burth meth rath oc skel.
Ieg for ey heller i ledingh vdh,
ieg brugede ey swerd, ey skiold oc spywdh.
e1v| Myn faders banes dotther fawer oc fyn
fick iegh meg tijl husfrw myn.
Iegh holth hennes broder i myn gaar
i werdighedh bode dag oc aar.
The kænde meg vdlændisker seed
hwor ieg skullæ kræsæ mith legom weed.
The gamlæ sedher gaff ieg ey gøm,
for skemt oc gamen tha holt ieg them.
Thi fore meg allæ kemper fraa,
hyndh gode Starkodher, han giorde oc saa.
I Sweriges rygæ i nogræ aar
tiæntæ han syen i konings gaar.
Om syær tog han ath grwndhe therpaa
ath ieg skullæ sodan skyeffne faa,
ath ieg skullæ wære so bly i syndh
thet ieg skullæ ey leggæ ther paa wyndh
ath heffnæ myn kæræ faders dødh,
som han meg offthæ raddhæ oc bødh.
Thi tog han meth syn stærka bwl
en pundhærsæck alt fwl meth kwl.
Saa gik han hijdh tijl Danmark nedh.
Han sadæ han willæ meg herdhæ thermedh.
Han skamedæ meg so lengæ meth ordh
thet ieg sprank offuer mith eyæth bordh.
Saa slo ieg myn drotnings brødræ syw,
meth Starkodhers help ieg wor ey blw.
Wij sloæ oc them the hade meth them,
ther kom ey en tijl lande hiem.
Tha drotninghen sao thet byrtingsbadh,
e2r| tha wor hwn ey megeth gladh.
Thet gaff Starkodher intheth gem,
men sættæ hennæ vndher syn beltherem
alth som en hønæ meth howeth och hals;
saa giorde han seg for wthen fals.
Han giorde seg tha so megeth indh
at hwn mysthæ tha bode liff oc sindh.
Syen gaff Starkoder meg loff oc prijs
och sadhe ieg wor en koning wijs
och wærdh at staa for Danmark tijl swar
och bo i Lædræ, myn fædhernæ gar.
Syen bleff ieg dødh aff ræth helsoth
tha ieg hade lengæ i Ledræ both.
