¶ Omwndh Olessøn
Ieg tacker danske for williæ oc wildh.
The lodhe meg ey vntgeldhæ
ath Ole, myn fader, wor them vmildh
tha han hade them i woldhæ.
Men fyngæ meg Danmarks spiræ i hand
ath ieg skullæ thet rigæ regeræ
och staa thet fore som en mand,
styrkæ thet och forbedræ.
Thi foor ieg indh i Norgis land
godh luckæ ther først at prøffuæ.
Ieg slo konninghen ther meth myn hand,
hans folk faldh meg tijl føffuæ.
Saa sende ieg budh i Rytzland indh
myn skat oc ræntæ ath saffne.
The fynghe them foræ so vnth et syndh,
the gaffue them hwnde oc raffne.
Thi foor ieg tijd meth wreder hw,
ieg meenthæ ieg saa wel mattæ.
Ieg slo ther aff the konningher syw
och kendæ them saa ath skattæ.
Ther Sterkodher haffde slauit myn fader aw
for gwldh oc gaffue storæ,
tha angridæ hannum thet bode nath oc daw
g2r|thet han saa illæ giordhæ.
Tha gik han fræm oc bødh han meg
thet same gwldh ath haffue,
thet han fik for fadher myn
ther han tog hannum aff dawe.
Han fik meg selff sith eyæth swærth
sith liff wille han ey lone.
Thermeth giorde ieg hans iorddefærdh
hoss Wællinghebro i Skone.
