Hwem løcken wil ey wære meth,
han taber kantzen paa en steth.
Hwn wendhe meg sith grumme ansicth,
ieg thet fornam i hwæriæn ficth.
Thi wundhe meg swenskæ Skone fraa,
thydeskæ the fynghe Iutlandh saa.
Saa grebæ the Iærmer, myn kære søn,
och twenne myn døther som ieg tog røn.
Men thet wor meg som størstæ meen,
ieg skattede aff thet ieg hade igen.
Om syer tha bleff ieg so tijl rodh,
ieg willæ ey waræ i sodan hodh.
Helder willæ ieg ladhe mith liff
for swerdh paa marken eller kniff.
Thi loffueth ieg stridh meth then formand
som skycket wor tha i Skoneland.
Ther bleffue wij slaffne bode too
meth manghe flere, thet nogeth droo.
