Tha ieg fik spurth myn fader wor myrd
som Danmark hade lengæ mandelig styrd,
tha bleff ieg bode blegh oc rødh
at han skullæ lidhe saa swar en dødh.
Thi tijlsade ieg myne brødher therom,
halfftrediæ twsend skiff ieg sammen kom.
Saa fore wij tijl Hyberland indh.
Ath heffnæ wor fadher fingæ wij got sindh.
Wij greffue hans bane i krij wtryg,
wi screffue en orm oppaa hans rygh.
Ther strøde wi wthi saa lengæ salth
at han aff sorg och pynæ bleff qwalth.
Saa lode wij thedhen tijl
Ængland staa,
konning Øtmwnd hwggæ wi ther howeth fraa.
Ther nest fore wi tijl
Tydeskæland,
ther møttæ oss keyseren, Arnulff hedh hand.
Ieg aldri hadde rætzel for noger mantz wold
for ieg saa kwsyn bleff aff trold.
Han slo megh ther meth hundrede twsend men,
aff al hans her ther styrttæ ey en.
Thet syes oc som ieg wel troer,
then seyer wor aff hemelen giordh.
Elders hade han oss ey bestodh,
hade han ey help aff hemelen fodh.
i4v| Han galt thet syen oppaa hans krop,
forthi ath luss the odhe hannum opp.
