Stoor gyrighedh tijl werdens woldh
gør offte skade mangæfoldh.
Thi skullæ ther inghen fygis tijl,
for wthen han bleffue kallet meth skiel.
The danskæ hade slaweth myn broder ihiell,
the bude meg thet i Flanderen tijll.
Niels, myn brodher, i myn stædh
sændæ the tijd tijl gissel oc wedh.
For gwldh oc pænningæ løstæ the meg
och kallet meg saa hiem tijl seg.
The fingæ meg Danmark for ath staa,
som the hade slaweth myn broder fraa
effther mith sindh oc effter mit raad,
thet kom meg selff om syer tijl haad.
The stæddæ theris gwld ey deyrt well,
som ieg wil edher syæ meth got skiell.
Dyrtijd hade the oc hordæ aar,
the syw aar ieg theris konning waar.
Om worin oc somerin wor tyrkæ wel stoor
ath lidit kunde korn woxe paa ioord.
Om høsthen kom ther megheth wand,
the kunne ey binde theris korn i band.
The woddhe oc fore paa eghe oc trw
och axenæ skore aff byg och rw
oc tywrde i ofnæ oc giorde grødh
forti thet dwædæ ey megit tijl brødh.
m1v| Mangæ sloffue hwer annen tijl dødh
for wrther oc rødher aff hwngers nødh.
Megit folk slos ther ihiell,
saa wel fribornæ folk som trell
tha the hade soldh bode sølf oc gwldh,
arwæ och eyæ, bode skow oc mwldh
I andre lande ther trynt om kring
hade alle nog bode i mark och bing.
Thet ierteghn oc then plaffue oc nødh
offuer Danmark gik for myn broders dødh.
Om iwlæ affthen thet sywende aar
som ieg theris konning waar,
tha hade ieg ey wthen leffue tre,
thi wor meg i myt hiartæ we.
Ieg settæ meg nedh meth hand wndher kynd
ieg tijl Gud badh meth myn synd
ath han skullæ kaste meg hæffn oppaa
och offuer mith folk meskunde seg saa.
Wor herre han hørde myn bøn saa brath,
ieg bleff ther dødh then samme nath
twsende halfæmtesynnetiwæ oc v aar
æffther ath Gutz søn fødher waar.
