Thet ær en synderlig nade aff Gudh
ath hwo som haffuer i hiarthe budh
nogher last elder nogher wdyth,
ath han kan faa then glede oc frydh
ath wende seg om tijl dydelighedh,
som Gudh gaff meg tijl widelighedh.
m6r| Ieg først saa offuerdadig waar
och inghen rætzlæ i hiartæ baar
ath nar som ieg wor skicket i stridh,
ieg forløbith meg selff tijll qwidh
hade ther ey nogher godher wen
holdhet meg tha tijlbagæ igen.
Siden gaff Gud meg eth bedre synd,
ieg gick sacthmodig bode wdh oc ind.
Thi kalledis ieg tha Erick Lam;
meg hobes thet ær inghen skam.
Ieg fik thet ey for andhen sagh
æn for ieg wor blw oc spagh.
I ottæ aar ieg konning waar,
tha holt ieg krij oc fynskaff baar
meth Oleff, myn moder broders søn.
Tijl strijd wor han ey wærth en bøn.
Tretthensynne eth ænestæ aar
slos ieg meth hannum oc seyær hem baar.
Megh thyctæ om syer wthi myn hw
ath werdens woldh ær megeth wdrw.
Thi for ieg intijl Odhens øø
och tiæntæ myn Gudh oc Marie mø.
Saa tog ieg ther en kappæ oppa
ath ieg skullæ eth bether rigæ faa.
Twsende hundrede fyretiwæ oc syw aar
thet annit ther effter ieg lades paa baar.
Men lith ther effther paa fyerde aar
Herretzwadh kloster tha bygdh
waar.
