¶ Erick Kleppingk, Cristoffers
søn
Eehwo som saa wskællig gør
ath han thet hader som Gud tijlhør
och tagher thet Gud er giffuet,
han maa seg wenthe stort wedhermod
wthen han gør ther fore skellig bod
thi ladhe seg heller bliffuet.
Tha ieg fik Danmarks rigæ bolt,
ieg inghen man rætwished holt;
thiwer ath ieg saa torde.
Kirken tog ieg syn tiende fraa
meth folk, heste, hunde och saa;
ieg klosther fattigæ giorde.
Wkysk ieg i mith leffneth waar,
eth hadeligt rychthe ieg therfor bar,
och mest meth gode mentz quinne.
Thi kaste meg Gud en heffn oppaa;
ieg kunne ey fred wthwortis faa,
indwortis end hallw minne.
o2v| Ieg giorde en her i Swerigæ ind
ath krij therpaa meth macth oc sind,
som the oc mannelig giorde.
The krijde och wunde for wthen straff;
theris konning Woldemar sætte te aff.
Ieg glæddes tha ieg thet sporde.
Saa gik tha Magnus, hans broder, fræm,
Swerigis krone tog han aff them;
the sætte henne paa hans panne.
The giorde'n tijl myndig koning ther
Swerigæ at styræ bode fiern och nær;
saa fore the hiem tijl lande.
I Findorp bleff ieg slawen
ihiell
forthi ieg leffde for wthen skiell
och tog thet Gudh tijlhørde.
Ieg slos en sancte Cecilie nath;
ieg bleff ther døth saa offueerbrath.
Tijl Wiborg the meg førde.
M twhundrede lxx oppaa thet sætte aar
effther ath Gutz søn fødher waar,
tha ladis ieg ther i mwldæ.
Nar thet kommer saa nær meth en mand,
han tha thet best forsøge kand
om han haffuer wenner hwldæ.
