q2v| ¶ Cristern
Før en ieg Danmarks krone bar
som gud willæ lade meg sømme,
saa hade ieg wold oc mectig war
offuer twenne greffuedømme:
Oldhenboricg oc Delmenhorst,
saa pleyer man them ath kallæ.
Thi staa the land tijl forworst
och hielp oc trøst meth allæ.
Tha wore gangne aff Gutz søns aar
twsende iiij hundrede oc fyretywe
och syw ther offuer, som scriffuet staar,
meth sanden kan ieg thet drwe.
Ieg spurde at thet saa scriffuet stod
ath inghen bør milderæ at wære
en nogher en konge elder første god
som styre wil land meth ære.
Thi tog ieg meg thet i syndh
ath ieg willæ aldrig begære
siden ieg kom først i Danmark indh,
noghermandz lijff elder ære.
Doch ieg wille offte oc ydelig
motte thet giord meth rætte,
tha wille ieg helder miskundelig
giffue thet tijl meth slætte.
Swenskæ toge thet tijl had saa brath
ath danskæ the meg wdwolde;
Karl Knutzen giorde the tijl konge saa rath
q3r| och Swerigæ
hannum befalde.
The skøte ey breff, hwerken gamble eller ny,
som the oc theris forældhernæ giorde
tha the sambunde thesse rigæ try
och them tijl sammen besworde.
Saa fore the bort tijl Wisby ind,
konning Erich the ther belawde.
Fuldsaare mwnne hannum tha blegne om kind,
hannum thet ey wel behawde.
Han screff meg tijl wthi then nød
at ieg skullæ hannum wnsætthe.
Thi sende ieg hannum bode øll oc brød
oc hialp hannum aff then trætte.
Ieg lade myne skijb for Wisby ind,
meth danskæ men the trøste.
Fuldsaare mwnne swenskæ tha blegne om kind,
bode raad oc sind the møste.
Ieg stak en ild oppaa then by,
ieg sparde ey bwsse, ey pile.
Saa mangheth hiartæ gaff ther kny,
ther wor fuldlidhen hwile.
Manghe swenskæ herre greb ieg tha ther,
the iætte meg got meth twnghen.
Men ieg fornam siden fram i bædher
at thet wor sompt aff lwnghen.
Siden giorde ieg brøllop i Køpmanhaffn
meth thenne samme ædlæ førstynne
Dorothea drotning, Danmark tijl gaffn,
som ther wor for meg inne.
q3v| Twsende och fyrehundrede aar
thet kan ieg fulwel drwe,
effther ath Gutz søn fødher waar,
ieg wil thet ickæ liwe.
Saa krijde ieg aa Swerige paa otte aar
før swenskæ wille meg ind tage,
indtijl konning Karl wddreffuen waar
och faren tijl Prytzen saa fage.
Siden bleff iegh tha krwnt wthi Trunthem
tijl Norgis konning ath wære.
Saa halp meg Gud i macthen frem,
thi bør meg hannum ath ære.
Tha screffues. M. iiij. hundret och .l.
effther ath Cristus wor boren,
meg draghes thet en tijl mynne wel
sancti Olaui dag thet wor en.
Siden ther effther paa fæmthe aar
Wor Frwe dagh kyndelmøsse,
her Hans, myn søn, tha fødder waar,
hwo thet wil wide tijl wisse.
Annet aaret ieg intijl Øland foer,
Borholmen ieg ther belawde,
forthi ieg fik ey ther the ord
som meg tha wel behawde.
Ieg stormede tijl thet slot saa fast,
ther reddis bode men oc qwinne,
meth bwsser och saa meth blidekast
ind tijl ieg mwnne thet winne.
Saa giorde ieg tha tijl skibs en hær
q4r| tijl Wiborig wthi
Fynlande.
Thet gik ther hwercken bæder elder wær:
thet slot the reent op brende.
Siden hylde meg swenske paa Moresteen
tijl konning oc herre at haffue.
Och siden i Opsale adher igen
the giorde meg gunst oc gaffue
twsende fyrehundrede aar
oc syw oc halfæmthesynne tiwe
effter ath Gutz søn fødder waar,
meth sandhen kan ieg thet drwe.
Thet samme aar fødde megh drotning myn
en dotther, hwn hed Margrete.
Edel wor hwn oc fawer oc fyn,
Gud henne then gaffue wethe.
Henne gaff ieg konning i Skotland ind
tijl drotning oc tijl syn kære
meth danskæ herris samtycke och synd
tha hwn mwnne xiij aar wære.
Paa thet ieg willæ at dansker mand
skullæ bliffue thes bædre i lwne,
Tha køffthe ieg Stormer oc
Holtzeland
alt ind tijl Danmarks krwne.
Tha folde tha meg the swenskæ fraa,
the henthe konning Karl tijl lande.
The iætte the wille tha meth hannum staa
och ginghe hannum saa tijl hande.
Siden foer ieg offthe i Swerig ind,
doch ey i fiendewise.
q4v| Men mere paa dawtinghen lade ieg wind
for almwens fred och lisæ.
Ther offuer tog ieg stor skade oc grwm,
ey kunne ieg meg saa ware.
Ee nar the sowe theris raaderwm,
paa meg sloæ the wel saare.
Ieg slo oc fast paa them ighen,
ieg kunne ey annet elder motte.
The nøddhe meg tijl at gøre them men,
fuldlidheth the ther i bothe.
En tijd fal thet seg saa i law
som wij paa Herlyong fundis,
at ieg sloo them ther aff eth slaw;
the deylig ther offuer wundis.
Ther wand ieg theris banner wel fæm,
ieg them tijl Danmark førde.
I Købmanhaffn kirke hengde ieg them;
ther glæddis hwer dansk thet hørde.
Siden foer ieg atther tijl Swerigæ aa ny
paa god dagtinghen at fanghe.
Tijl Brunckeberge for Stocholm by
lod ieg mit folk op ganghe.
Ther laa ieg lenghe oc bidde got swor
som swenskæ meg dawlige iættæ.
Medhen sanckede the folk eehwor thet wor
meg ath forrodhe meth slættæ.
Ieg tencthe the skullæ tha haffue giort fult
theris høwelig dyt oc ære
och taghet meg ind som the hade hylt
q5r| tijl herre och konning ath wære.
Tha giorde the paa meg stort aaredh;
ther styrttæ saa mange døde
aff mith folk och aff theres medh;
ther offuer mottæ hiarthe bløde.
Ieg bleff ther selff fuldilde saar
for Danmarks krones beste
forthi ieg lod meg tijl wspaard
som myne giorde alle fleste.
Mange bleffue tryltte oc lobe i sænck,
som ieg ther syden aff sporde,
meth diæwels konst wethe han them skenck,
doctor Rytting han, them thet giorde.
Tha ieg saa syden fornam ther om
the skøtte ey ord elder ære,
tha bleff ieg i Danmark oc tijd ey kom,
theris eyne lod ieg them wære.
Ther nest for ieg tha hædhen tijl Rom
myne syndher at bøde oc bædræ.
The faffnede meg wel tha ieg tijd kom,
the helligæ oc werdigæ fædræ.
Først løsde han meg aff all myn synd,
Sixtus pawe then fiæræ,
saa gaff han meg gunst meth bliden lynd;
han giorde meg stoer hedher oc æræ.
Han gaff meg eth preuilegium
blanth andre gunsther slige
ath ieg maa lade holle eth studium
en stæd i Danmarks rigæ.
q5v|Han gaff meg oc megeth skønt afflath
tijl ewigh tijd ath haffue
i myn capell i Roskild stath
aff synderlig nadis gaffue.
Keyser Frederich, then høyburde mand,
giorde meg oc hedher oc ære:
Han gaff meg all Ditmerske land
ewindelig tijl Danmark at wære.
Twsende och fyrehundrede aar
och fyre och halfierdesynne tywe
i Romer stad hooss pawen ieg waar,
meth sandhen kan ieg thet drwe.
Ieg thet meth sendhen oc syæ kan
ath aar ther effther paa tredie
tha sende ieg bud tijl Mitzerland
her Hans, myn søn, en iomfrw ath bede.
Hertug Arst hed henne fadher kær,
ionfrw Cristina mwnne man henne kalle.
Aff slecth ære the bode mæctigh oc wærd;
deylig ær hwn meth alle.
Theris brulløp giorde ieg paa Kiøbmanhaffn
meth høffwelig prijs oc ære
allæ myne rigæ tijll lycke oc gaffn.
Gud ladhet saa bliffue oc wære.
Twsende oc firæhundrede aar
otte och halfierdæsynne tywe
sættæ daghen i septembri staar,
meth sendhen kan ieg thet drwe.
Saa bleff ieg tha paa Kiøbmanhaffn dødh,
q6r|i Roskild lawdh i iordhe.
Ieg tacker Gud som i all myn nødh
beskermedhe meg oc wordhe.
Thet twsende oc firæhundrede aar
och eth oc fyresynne tywe
effther ath Gutz søn fødher waar,
meth sendhen kan ieg thet drwe.
Paa tredie A i maymaneth staar,
ieg wil thet ickæ lywe,
ther ieg haffde standet for Danmark tijl swaar
i trettæn aar och tywe.
