| Thettæ ær then ræt ær sat wardh a malstæfnæ i ringstathæ lund af absalon ærkibiscop æftær allæ siallænz faræ bøn. for thy at rætæn war førræ af hardh mællæ biscop oc bønder.

Kyrki of wigh warthær ma ey annæt sinnæ wighæ. num løs warthær altær sten ællær hyrnæ bristær af altære. num thys at hun warther swa myklikæ spiællæt at thær ma ey gutz thianæstæ i wethæ. Æn scal man wighæn. tha aghæ kirky men at haldæ biscop en nat a theræ cost. hans caplan sculæ the giuæ half marc. oc hans burswen en øræ. hælæghdom scal biscop til latæ a sin cost.

Vvarthær kyrky løs | tha sculæ kirkie men præst til tækæ mæth biscops wiliæ. brytær præst with sinæ kyrki men. tha bøtæ sin bruth æftær sinæ gærninge. oc wæræ with sin kyrkie. bøndær aghæ ey præst at wrækæ. oc ey ma han with them skiliæs utæn theræ wiliæ.

Vvarthær frith brot i kirki ællær i kirki gardh. tha then ær frith brøt bøtæ thre marc. oc biscop skæræ kyrki ær tho kirky gardh. Æn of thet ær swa fatøk man thær i kirky brytær at han a ey thre marc. tha scal han fastæ thyt meræ.

Takær man af kirky ællær utæn kyrki thet ær guth ær til hændæ wight. ællær af kyr|ki nokæt thet ær annær man hauær til haldz lauh. utæn hins lof ær thet thæræ lauthæ. tha rætæ ut thet ær han tóc. oc bøtæ a thre marc.

Æn of man pløghær af kirki akær ællær æng. oc warthær thet kiært. biuthæ til rep oc ræt mal. æn repæs af hanum tha hauæ for giort sit æruæth. æn kirki ran ma thet ey hetæ num han wil ey repæ oc førær in a for both. Æn tækær han repdraghæn iordh af kirki. alt ællær a sær thockæ. ær tho æng. oc callær sich thet æghæ. tha weriæ sic mæth næfnd i kirki socn. æn bristær hanum næfnd. tha rætæ thet ut han took | oc bøtæ thre marc.

Æn hyggær man i kirki scogh weuælas. oc dyll han tha weriæ sic mæth thre men ællær bøtæ twa øræ. Æn gør man withstor i kirki scogh tha weriæ sich mæth tyltær eth ællær bøtæ thre marc. Æn of man brytær hælgh i kirki gardh oc dyll han tha weriæ sic mæth tolf lagh fastæ men. æn brytær han i kyrkie tha weriæ sic mæth næfnd i kirki sockn.

Vvil nokær man giuæ i sot. tha ma han ey meræ giuæ æn half sin houæth lot. æn um hans ærfungæ wile dyliæ thet æftær han døthæn. oc sighær præst enæ at thet war giuæt. tha mughæ ærfwngæ thet dyliæ mæth tolf lagh|fastæ men. æn ær twiggi mannæ witnæ til ær a hørthæ. tha mughæ arwngæ dyliæ thet mæth næfnd i kyrkiæ socn. oc tho ey wildæ næfnd. wil man heel i clostær faræ. tha ma han in faræ mæth all sin houæth lot.

Of man fæstær sin frænkunæ. oc fræghnær biscop thet. oc læggær han thær a forboth. oc tækær han hennæ sithæn a forboth før æn thet warthær loghlikæ delt. tha a biscop han at banføræ. Æn cummær thet til loghe tha a man thær til at næfnæ siæx men a hans wagh oc siæx men a hennæ wagh. oc tho a then wagh ær theræ burth tælsA samæn. oc the sculæ | swæriæ them syndær ællær samæn. swa ær oc um man tækær sin frænde konæ ællær sin konæ frænkonæ. æn warthær thet i lønd giort. æn tho at theA attæ børn samæn. tha weriæ sic tho mæth tolf man eth um han dyll.

Thettæ ær ræt um kuyn bardaghe næst syzkinæ børn oc alt thet thær for innæn ær. a at dyliæ mæth næfnd. swa ær oc um kuyn ran.

Æn thessæ lund a næfnd at gangæ. The ær næfndæ warthæ the sculæ anti swæriæ mæth then ær sæctæth ær. ær tho mæth then ær sæctæthe. Æn um nokær theræ wil sic undæn skiliæ oc wil hwærkin swæriæ. tha bøtæ siæx | øræ for hwær stæfnæ ær han swær ey. utæn han latær møtæ laghæ for fall. oc se tho atær skyld at sweriæ. Æn mannæn ær sæctæt ær se e u fæld til thes ær anti swærs.

Thet ær ræt um scra. Warthær man dræpn oc gar thær ængin man with. tha a hin ær thet wil søkæ. ni men til næfnd at kummæ. oc sithæn latæ han ban sættiæ. Æn wil han æn thæn tindæ man a hændær søkæ. tha scal han swæriæ hanum a hand mæth tolf lagh fastæ men. oc weriæ hin sic mæth næfnd. Thet samæ ær logh um troldom ællær um for gærninge.

Thet æræ the timæ ær man scal | hælgt haldæ. Høst hælgh fran sanctæ olafs dagh oc til annæn dagh æfti mikiæls missæ. Iulæ hælgh fran aduent oc til atænd dagh æfti tolftæ dagh. Crycæ ukæ Allæ buthhælghæ daghæ fran mitdagh then half hælghær oc annæn dagh til qwældz. hwa sum tha brytær hælgh i the timæ. tha bøtæ thre marc. ællær weriæ sic mæth en tyltær eth. hwaræ sum man brytær mæth wathæ oc ey mæth wiliæ thær botæs ey biscops ræt for.

Æn hælghæ bryt ma ey søkiæ at yrræ man æn fæmtan wintær gamæl.

Hor sac ma ængi|æn man giuæ manz kunæ num bonden siælf. Æn wil han sæctæ hennæ. tha weriæ sic mæth næfnd. hanum i gen oc biscop.

Thræll ma ey meræ for gøræ i hælgh brut æn sin huth.

Ængæn sac scal man af bygd stæfnæ. num for hionæ skiælnæth. Æn allæ andræ sakæ standæ til biscop cummær i then bygd. oc umbutz man liusæ for then ær sæctæth ær oc for hans grannæ. oc sithæn a thet at standæ til annæns biscops comæ. Æn hauær han ey æn tha sæt. tha sændæ for sic then ær fult swarær for han. Æn warther | man sæctæth oc wil ey biscop i bygdæn bithæ. tha ma biscop han handær meræ walkæ. Æn sæctær biscops umbuz man nokær man tha a han sic at weriæ mæth sinæ grannæ. æn winnæs hanum ey grannæ. tha takæ i kirki socn. Æn sæctær han swa mangæ at ey wins til logh. tha swæræ in byrthæs til allæ æræ warthæ. Man a at stæfnæ annæn a sin brofiæll at grannæ a hørændæ. sitær han twa stæfninge. tha bøtæ hwært mæth siæx øræ. ær tho dyliæ mæth siæx men. sitær han thrithiæ stæfningæ tha bøtæ thre marc ær tho dylæ mæ|th tolf men. fiarthæ sinnæ a præst at stæfnæ i skruth. Kummær han ey tha. tha ær han fallæn bathæ for socn oc swa for houæth sak. oc tha a præst at sættiæ han i for both oc ey i ban at latæ for dagh oc iamlange. num thes at han spillær thianæstæ for kirkie men. Æn gør han thet. tha a han i ban at gangæ. oc hwa sum sithæn hauær samfund mæth hanum tha latæ sic afA bannæ sla oc bøtæ thre marc. Æn hwa sum i ban warthær sat mæth ræt skiæll oc wil han af i førstæ ár. tha bøtæ stæfninge. oc sac. oc thre marc for ban. Æn gar thet a annæt ár. tha bøtæ | stæfninge oc sac oc sæx marc for ban. ÆnA gar thet a thrithiæ ar. tha bøtæ stæfning oc sacA oc for ban ni marc. Æn gar thet a fiarthæ ar tha bøtæ stæfninge oc sac oc for ban fyrtiugh marc. oc æcki meræ.

Thet scal man oc witæ at for hwær lønlic synd ær man ær scrifthæt for oc hauær han thær præst witnæ til for æn han war sæctæth thær for. tha a han sacløs atA wæræ.

For thennæ ræt hauæ bøndær iat biscop thrithings tindæ af allæ theræ socn. oc en stath heem at føræ i kirky socn. Æn um man warthær wit at han hauær ey tindæth | ræt tha weriæ sic mæth en tyltær eth. Æn witær man hanum at han hauer sumt ut ræd oc ey alt. tha latæ ut oc bøtæ a half marc. ællær weriæ sic mæth sin enæ eth. Skill biscop with bondær um logh tha scal thennæ skrift them i mællæn wæræ.

Thænnæ ræt war sat a mal stæfnæ oc liust a landz thing a thén othæns dagh ær fyuræ daghæ war for sanctæ iacobs dagh. oc a fiurtandæ wintær waldemar konungs sithæn han warth en waldugh konung. oc a thrættandæ wintær absalon ærkibiscops. oc en iamlangæ oc thre ukæ. oc thre daghæ sithen | sanctæ knút i Ringstath war laugh i skrin. oc knút konung waldemar sun war crunæth oc til konung wight. oc thre wintær oc fæm ukæ sithæn Rø war wnnæt til cristindom af waldemar konung oc laugh til sialænz biscop dom. af waldemar konung oc af alæxander pauæ. fran then dagh ær wærældæn war scapæth oc til then dagh ær then ræt war sat. tha waræ gangnæ sæx thusænde wintær oc thry hundræth wintær oc syutyugh wintær. fæm manæt minnæ. oc sæxtan daghæ. oc sithæn guth war fød tha waræA gangnæ. thusænde wintær oc hundræth wintær oc siutyugh wintær | oc syu manæth. oc tolf daghæ.

Explicit per manum fratris iohannis iutæ