Som han skrev i et brev til Eustochium:A »Dengang studerede jeg de hedenske lærere TulliusA om dagen og PlatonA om natten med stor flid og omhu fordi profeternes skrift ikke behagede mig da den ikke var raffineret. Midt i fasten fik jeg en pludselig og brændende koldfeber så hele min krop blev kold, og der var kun kropsvarme i mit bryst, og meget lidt endda.«

Da de gjorde klar til at begrave ham, blev han ført for dommerens sæde.A Dommeren spurgte Skt. Hieronymus: »Hvilken lov eller tro følger du?« Ganske frimodigt bekendte han sig som kristen. 102r|Dommeren svarede med det samme og sagde: »Du lyver! Du er ciceronianus,A og ikke kristen, for hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.«A Hieronymus blev tavs, og straks derefter beordrede dommeren nogle mænd til at piske ham hårdt. Så råbte Hieronymus og sagde: »Vis mig din nåde, herre! Vis mig din nåde!« De omkringstående bad på Jerominus’ vegne dommeren om at vise ham nåde fordi han var en ung mand. Da begyndte Skt. Hieronymus at sværge ved Gud og sagde: »Herre, hvis jeg indtil nu nogensinde har ejet verdslige bøger eller læst dem, så fornægter jeg dem og forsværger dem fra nu af.« Da han havde svaret med disse ord og svoret på dem, blev han straks fri og kom til live igen og fandt at han var badet i tårer. Han opdagede at skuldrene var frygtelig blå og blodige fra de slag han havde fået foran domstolen.

Fra den dag af læste Skt. Hieronymus den hellige skrift med større flid og omhu end han nogensinde havde gjort med de hedenske bøger.