Efter at have gjort syndebod i fire år rejste han til Jerusalem og derefter til Betlehem. Og så helligede han sit liv til at blive der ved Vorherres krybbe, og han havde taget sine bøger med sig, alle sammenbundne, som han havde samlet med stor flid og omhu. Og efter at han var kommet derhen, læste han andre bøger og fastede hele dagen indtil aftenen. Han fik samlet mange disciple omkring sig, og i 55 år og seks måneder arbejdede han med det hellige formål at oversætte den hellige skrift fra græsk og hebraisk til latin. Indtil sin død forblev han 103v|en kysk jomfru.
Til sidst blev han så træt og udmattet, at han ikke kunne rejse sig op i sin seng, men han havde et reb bundet ved en bjælke og så kunne han rejse sig op ved hjælp af sine hænder — for han ville deltage i klosterlivet efter bedste evne.