En aften mens Skt. Hieronymus sad med sine brødreA og lyttede til oplæsningen fra den hellige skrift, kom der pludselig en løve, lam og haltende, ind i klosteret. Da de andre brødre så den, flygtede de, men Skt. Hieronymus gik den i møde som om han skulle tage imod en gæst. Da løven viste ham sin pote som var skadet, kaldte Skt. Hieronymus på sine brødre og sagde at de skulle vaske dens poter og undersøge grundigt hvor den var kommet til skade. Da de gjorde det, opdagede de at fodsålen var såret af en stikkende torn. De plejede den omhyggeligt, og den blev rask igen. Og derefter gav den afkald på al grumhed og gik rundt i klosteret blandt brødrene som et kæledyr.

Da indså Skt. Hieronymus at Gud ikke kun havde sendt løven til klosteret for dens helbreds skyld, men snarere til deres egen gavn. Han fulgte sine brødres råd og gav løven den opgave at den 104r|skulle følges med et æsel som hentede brænde til dem fra skoven, ud på marken hvor den græssede, og passe på den — og det gjorde løven. Ligesom en klog hyrde fulgte løven altid æslet til græsmarken og passede rigtig godt på den. Løven måtte fange sin føde og æslet måtte udføre sit arbejde, men løven kom altid hjem med æslet til sædvanlig tid.