previous next

Da brødrene så det, fortalte de det til Skt. Hieronymus, som svarede: »Kære brødre, vask vores gæsters fødder og tilbered mad og afvent så Guds vilje.«

Så begyndte løven at løbe glad rundt i klosteret som den plejede, og den lagde sig på jorden ved hver broders fødder og logrede med halen som om den ville bede om 105r|nåde for den brøde som den ikke havde begået. Men Skt. Hieronymus som vidste besked om alting før det skete, sagde til brødrene: »Brødre, gå hen og tilbered mad til vores gæster og sørg for deres behov.«

Da han havde sagt dette til dem, kom der et bud og sagde at der var gæster ved porten som ønskede at se abbeden. Han gik ud til dem, og de lagde sig straks på jorden ved hans fødder og bad om nåde for deres brøde. Han hjalp dem venligt på fødderne igen og bad dem kun tage det tilbage der tilhørte dem selv, og ikke urimeligt tage det der tilhørte andre. De bad så Skt. Hieronymus om at tage imod halvdelen af deres olie til gengæld for en velsignelse, men det ville han ikke gerne gøre eller acceptere. Til sidst var Skt. Hieronymus så godt som tvunget til at sige ja og bad sine klosterbrødre tage imod olien. Så lovede købmændene at de ville give brødrene den samme mængde olie hvert år og at deres efterkommere ville fortsætte med at gøre det samme.