Thet 4. capitell

Ther brødherne sawe thet, tha kwngiorthe the thet for Sancto Jeronimo, oc han swarethe: »Kære brødhre, thwoer ware gæsthers føddher oc redher madh oc bidher swa effther Gutz wilie.«

Tha begynthe løffwen som hwn war wan, gladeligh at løpe i clostereth oc fall paa jordhen for hwær brodhers føddher, ligherwiiss som hwn wille bedhes om 105r|nadhe, oc weyrethe eller rørdhe stiærthen for then brødhe hwn haffde icke giorth. Mæn Sanctus Jeronimus som wisthe thesse thingh tillforen, saffde til brødhernæ: »Brødhre, gangher borth og redher ware gæsther madh oc theres wedhertørffth.«

Ther han thette thalethe meth them, tha kom eth budh till hannum oc saffde at ther ware gæsther for porthen som wille see abbethen. Swa gik han till them, oc the fiølle strax nedher paa iordhen for hans føddher oc badhe om nadhe for theres brødhe. Tha vpleffthe han them wælwilleligh oc badh them taghe ighen thet them tilhørdhe, oc ey orættheligh taghe nogher andhers. Tha badhe the Sanctum Jeronimum at han skulle annamæ for wælsignelsæ halffdelen af theres oliæ, hwicketh han næppeligh wille gøre eller samthøcke. Omsidher war Sanctus Jeronimus swa goth som nødher till och bødh them som ware hans klosthersbrødhre, at the skulle anname olien. Tha loffwethe køpmænnene at the wille hwærth aar giffwe brødherne then samæ madhe meth olyæ oc sameledes there arffwinghe effther them.