14ra|Gudh Fadhers allmeghtigst forsynlighet wor forwden begynnelssæ ok ær ok skal were wden ændæ, ath beware ok forholde alle skellighe creature hwilke han hawer wilkoreth at giwe sith hemerighe ok 1 wærilsæ som bliffwer j hanum selff. Ok han wil wtgydhæ sith hellighe blodh ok sin nadhe ok barmhertigheet ower all werden, weth hwilket folketh skulde wiidhe ath mwæ kommæ aff thenne werden ok til then glædhæ som aldrigh ændes. Gudh aff syn barmhertigheet skikkedhe fran Adams tiidh ok intil Moyses' tiidh hellighe patriarcher hwilkæ ther wiisde ok kende 14rb|folketh ath leffwe æffter lowen.

Tha wiidher ath the som leffde effter lowen, the blewe beholden, ok the som owertrædde Gudhs budh, the skule alle pa then yderste vpstandelse bliffwe ok boo j helwedhe ok aldrigh komme i Gudz søns sælscapp fforthii ath the forsmadde hans budh.

Tha wiidher at i Noes tiidh gik floden ower werden ffor syndzens mangfaldeligheet som tha war pa jorden. Ok effter floden tha wanderde Noe ok hans høsfru ok therræ børn j werden ok begynte ath arbeydhe ok sætte them æffter Gudz wilie. Ok Gudh benedidhe them ok gaff syn benedyelsæ ath woxe ok formeres.

Thet wor een aff Noe søner, ok han heeth Japheth. 14va|Han ok hans slechtæ ok affkomme leffde effter Gudz wilie som Noe, therræ fadher, giorde. Ok Gudh for sin barmhertigheet ok then kerligheet som han hadhe til Japhets slechte som war Noes søøn, tha wilde han ladhe fødhes aff thet samme slechtæ een man som heet Sidrach. Hanum forfylte Gudh meth wiisheet ath wiidhe alle tingh som wore skedde fran werdens begyndelsæ ok intil syn tiidh (thet war fran Noe 847 aar), ok wiste han thet som ske skulde ffran sin tiidh ok intil werdens ænde. Thennæ samme Sidrach werdedhes Gudh aff sin nadhe ath obenbare the Helie Trefaldighhets forme ok skikkelsæ, weth hwelket 14vb|han war een pawisere for them som effter hanum komme skulde. Thet war ath han obenbaredhe een koning som heet Bochtus, the Heliæ Trefaldighhets formæ, thii then koningh hadhe ekke troen, ok han wilde hanum omwende til troen, som hereffter screwet staar. Ok hadhe han then nadhe aff Gudh ath han wistæ hwarleeth engelene ære j hemmelen ok hworaff hwer ængell tiener, ok kunne then konst astronomiam, aff firmamento, aff planeter, aff stierner ok aff hemmellens lub, ffran stundh ok puncte ath wiidhe legemligh ok aandeligh j werden.

Thet hændedhe sa j forscreffne tiidh ath een koning som heet Bochtus, 15ra|han lodh ledhe ath thennæ Sidrak fføræn han wor omwendh ffor nogre stykke han hadhe ath gøre, hwilket j hereffter fangæ ath høre j thennæ bogh. Thennæ koningh Bochtws spurde then wisæ mestere Sydrak mange spursmaal hwilke han begæredhe storlighe ath widhæ ok engen kunne berættæ hannum. Men Sydrak swaredhe hanum ret ok beskedheligh til alt han spurdhæ. Thet behaghede thenne koning gantze wel, ok han loot hanum gøre een bogh aff alle the spørsmaal ok kalledhe hennæ Sydrak.

Ok then bogh gik effter koningh Bochtus' dødh ffran eet folk ok til eet anneth ok kom omsidher wnder een mandz macht aff Caldea. Ok han wilde aff Diæwelsens macht 15rb|ok radh hawe brænt then bogh. Men Gudh han wilde ey tilstedhe sa ath hun worde tabeth, ok kom thereffter til een koninghs handh, han heet Madyan. Ok fran hanum kom hun ok j een spedalsks mandz handh som heet Naaman patriarcha ok wor een aff koningens riddere, ok han holt thenne bogh meghet werdigh. Ok thennæ wort heel giordh aff syn sywghe j Jordans flodh.

Thereffter j lang tiidh wor then bogh ekke fwnnen ffør Wor Herres tilkommelsæ tiidh. Pa thet ath Gudh ekke wilde ath hun skulde fortabes, sa bleff hun fwnnen igen ok kom wdi een greffwes macht som wor ærchebisscop aff Sabach, hwilket i foordom tiidh heet Samaria. Ok thenne man hadhe een klærk, han heet Deuittere. 15va|Han war cristen ok war sendh til Hispanien ath predickæ Wars Herre Ihesu Christi tro. Ok han bar then bogh meth segh ok wort martir j Collecten. Ok then tiidh præster ok klerke komme tiidh, tha fwnne the thenne bogh ok sætte henne wth aff grekesk ok pa latinæ. Ok koningen j Hispannien hørde syghæ aff henne ok fik henne ok holt henne langh tiidh j stoor werdigheet ffor the skønæ spørgsmal han fan i henne.

Ennoneus, som paa then tiidh wor herræ ower Twnes, hørde syghæ aff thennæ bogh ok sende budh til koningen j Hispanien ath han skulde sende hanum then bogh, ok looth koningen henne wtsættæ aff latine ok pa sarracenes 15vb|maall. Tha holt Ennoneus thenne bogh j stoor werdighet. Ok han war koning j Twnes j keyser Frederiks tiidh. Ok wor thennæ koning aff Twnes holden meghet wiis ffor the skønæ spørsmal han giorde aff thennæ bogh, fforthii han kunne spøryæ alltingh man tencke kunne, saa ath keyser Frederik sende budh ok begerede saræ ath wiidhæ hworaff han hadhe thenne store wiisdom. Tha lodh man hanum forsta ath koning aff Twnes hadhe een bogh j sith træsill, hwilken koning aff Hispanien sende hanum. Ther keyseren thet forstodh, tha sende han budh til koningen aff Twnes ath 16ra|han skulde sende hanum thenne bogh. Tha bødh koningen aff Twnes keyseren igen ath han skulde sende hanum een klerk, then som wel kunne sarracenes ok latine, tha wilde han lade henne sette wth. Tha sende keyseren hanum een klerk som war j grabrødhræ j Palerne. Han heet broder Tøyger. Han sætte henne wt pa latine ok førde henne til keyseren. Tha hadhe keyseren stoor glædhe aff then bogh, ok wor hun meghet werdigh holden j keyserens gardh.

Sa war ther een man j keyserens gardh aff Antiochia, han heet Cordras ok war een philosophus ok war welkend meth keyseren. Thentidh han hørde tale om thennæ bogh, tha 16rb|stodh han thereffter ath han matte fange henne, ok gaff ok jættæ kamermesteren sa meghet ath han loot hanum scriwe een wtscrefft aff thenne bogh ok lesde ther hemmelegh wdi sa ath thet engen man wistæ wden han.

Thereffter een lang tiidh tha sende thennæ Cordras philosophus thennæ bogh een patriarche aff Antiochia som heet Sybrecht, ok han læsdæ j henne alle synæ dawe. Ok han hadhe een klerk hoos segh, han screff henne ok wth ok han gik j scolæ j Collecten.

Sa ær hun wtsæt aff mange flere j mange bøgher, sa ath wii widhæ ekke ydermere till hwat henner hwn kommen ær. Men doch tro wii wel ath aldrigh thennæ bogh kommer j manghe mandz 16va|hender. Fforthii bidhiæ wii Gudh at hun mattæ komme i godhe ok wiisæ mentz hender, the som henne matte forstaa ok merke hwat hun sier, ok gøme henne badhe til sielens gaffn ok legemens.

Aar effter Gudhs byrdh 1248 tha wore ther nogre ok spurde effter thennæ bogh ath besee henne. Tha ware mange mæstere j Collecten, ok sadhe alle ath thennæ bogh war nytteligh ok gaffnligh badhe til siel ok liiff. Tha war hun lagdh for alle the philosophi som wore j stadhen. Tha kunne the ekke fordrawes om ath sættæ the capittele j thenne bogh ath then enæ artikell matte forfølie effter then annen, men the fordro16vb|wes sa thet siiste ath the capittelle skule bliffwe standende thet ene effter thet annet, sasom the screffne ære, efftersom koningh Bochtws spurdhe them aff thenne wise mestere Sydrak, ok som han sættæ them j thennæ bogh ath man thes bæther skulde kennæ the tingh som wereth hawe ok skee skule, j konster, j astronomia, som han sigher j thennæ bogh som hereffter følier.

Nw skule I høre the skønæ tingh som skedhe moth koningh Bochtws fformilddest Sydrak, thenne philosopho, ok aff the miracule som Gudh giorde ffor there skyldh, hwarledh han wende koningh Bochtus aff then on17ra|dæ low ok til then rættæ low, ok aff the wnder som koningh Bochtws spwrde mester Sydrak.

J then tiidh ther koningh Bochtws war koning j eet stoort landh som ligger jmellem Jndien ok Thet Store Persiam, som kalles Satorien, tha hendedhe thet sa ath koningh Bochtus effter Noes dødh 846 aar willde gøre een stadh ath inga aff Jndiam ffor orlogh skyldh, som han hadhe meth een koningh som war hans fiende ok hadhe eet stoort partiæ aff Jndia ok heet koningh Garab. Ok sa looth koningh Bochtws begynnæ eet torn til then stadz begynnelsæ ffore ingangen til koningh Garabs stadh. Ok thæt war 17rb|begynt meth stoor frøgdh ok styrke, ok the arbeydedhe thervppa een stoor deel fra om morgenen. Ok ther the igen komme, tha war thet alsammen nedherbrwdeth. Theraff wor koningen meghet sorgfuld ok bedrøweth, ok looth thet igen begynnæ meth stoor hast, ok looth arbeydhæ thervppa til natten ath folketh skulde hwilæ. Ther the igen komme om morghenen thereffter, tha fundhe the alth ighen nedherbrwdeth. Ok ther hadhe koningen stoor angest aff ok wor meghet bedrøweth. Ok thet skedhe hanum syw synne ath alt thet som the byghde om daghen, thet war altiidh om morgenen nedherbrwdeth.

Tha looth koning Bochtws sammenkomme siith folk ok spurdhe raadh hwar thettæ sa war skapt 17va|ok hwarleet han matte ath komme ath fulkomme thet torn. Herpa tha radde folket hanum ath han skulde ladæ sammenkomme alle the wiise astronomi ok philosophj ther han finnæ kunne, ok ath han skulde taghe raadh aff them.

Tha war thet sa giort ath pa then fæmtænde dagh skulde sammenkomme alle the mestere, ok koningen wntfik them meth stoor ære ok stoor glædhæ ok badh them hwilæ tree daghæ. Sa looth han them komme for segh ok ladhæ them then sagh fore ok sadhe: »Herrer, J widhe well ath iegh then mektigeste koningh ær j thet østen, ok alle the koninge omkring megh ære, ære vnder mit budh, vden een; han hedher koningh Garab ok 17vb|ær koning aff Jndia. Ok han will megh ekke høre æller lydhæ, ok iegh kan ekke komme j hans landh vden J giwe megh raadh til ath gøre een stadh j ingangen aff hans landh meth hwilken jeg matte bestriidhe hanum. Ok then stadh hawer iegh alleredhe syw synne begynt, ok om natten worder thet alt sammen nedherbrwdhet. Theraff ær iegh ganze bedrøweth, fforthii the tiende skulde komme, ok ære kompne, ath iegh engen macht hawer ath gøre eet torn j hans landh. Therfore hawer iegh ladeth bedhe ath ether at I skule giwe megh raadh, tha will iegh gøre ether meghet goth, fforthii 18ra|wore all werden myn, tha hadhe iek ekke sa stoor glædhæ som iegh hadhe, om iegh kunne owerwinnæ then koningh Garab som holder moot megh.«

Thentiidh koningen hadhe saght syne ordh, tha swaredhe the alle met een røsth: »Herre, wii skule giwe ether godhæ raadh, the ether skal komme till stoor ære ok fromme, ok I skule wel heffnne ether ower ether fiende. Men wii wele hawe 40 daghe ath øwe war kwnst ok were pa een seeligh steedh.«

Thentidh koningen thet hørde, tha war han meghet gladh ok badh ath man skulde føre them j een grøøn steedh, then som lystigh wore, ok fly them alt 18rb|thet the begerde.

Thesse wiisæ astronomi, the wore skikket j een skøn steedh æfftersom koningen hadhe befollet, ok begyntæ ath arbeydhæ meth there kunst. Ok j then 40. dagh bebudedhe the koningen ath the hadhe fulkommeth therres tieneste. Tha war koningen meghet gladh ok lodh them komme fore segh meghet ærlighæ ok spurde hwat tidhende the førde. Ok the swaredhe alle meth een røst: »Herre, werer gladhe! Ok ether begeringh ær alt fulkommeth. Ok pa then dagh ther maanen ær 15 dawe gammell, pa then stundh ok punct som wij bedhie, tha skule J ladhe begynnæ ath arbeydhe, ok wij wele were ther18va|hwos.«

Ther koningen thet forstodh, tha hadhæ han stoor glædhæ thertil ok takkedhæ them stoorlighæ. Ok ther thet kom til then dagh som saght war, tha wore the pa then gerningh. Ok thet wort begynt meth stoor frøgdh ok meth stoor begeringh, ok the arbeydhe therpa all then dagh. Ok ther thet kom til natten tha badhe the astronomi ath man skulde sættæ lyws pa then gerningh, ok thet war sa giort. Strax om morgenen giorde koningen segh redhe meth megeth folk ath gaa ok besee sith torn. Ok tha han ther kom, tha fan han thet alt sammen nedherbrwdeth. Tha war han ganze hastigh owermadhæ ok bedrøwet aff hierte ok looth the astronomj komme 18vb|for segh ok sadhe: »Ær thette thet godhe løffte thet J megh lowedhe?« Ok the wiiste ey hwat the skulde sware. Tha sadhe koningen: »Wedh myne gudhe, jegh skal sende ether j then stedh ther skal were ether ganze ondh, ok ther skule J aldrigh aff komme!« Ok han bødh ath man skulde først gøme them ath the ekke wntkomme. Ok thet war thet første fangelsæ thentiidh skedde j werden.

Thesse ord komme til koningh Garaab ath koningh Bochtus entich meth godz eller kwnst kunne gøre eet torn. Ok koning Gaarab war ganzæ 19ra|gladh ok looth gøre eet breff til koningh Bochtus sa ludendes: »Wii, koning Garaab, hawe wel fornwmmeth at I hawe weliæ at gøre een staadh j ingangen aff wort landh ok J hawe meghet tabeth ok spylt aff ethert godz. Men wii bedhe ether til ath welæ J giwe oss ether dotter til høsfrwe, tha wil iegh ladæ byggæ ok fulkomme ether thet torn ok staadh.« Thette breff worth redhe giort ok send koningh Bochtus. Ok ther han thettæ breff hørde, thaa wort han saaræ bedrøweth ok ærræt ok looth then ridder som breffwet fræmførde halsshuggæ, ok loth kreygere j alle syne landh 19rb|ath hwo hanum kunne giwe thet raadh at fulkommæ thet torn ok then stadh, hanum wilde han giwe syn dotter til høstrwe ok halff syn skath, ok wilde sweriæ wedh sin gudh ath han thet holde wildæ.

Nij dawe effter thenne kreyeringh wor giorth, tha kom til hanum een gamel man ok sadhe: »Herre, iegh ær kommen til ether ath giwe raadh til ath fulkomme then stadh som J begynnet hawe. Men ekke begerer iegh ath hawe ether dotter, ok ekke ether skat, men J skule sweriæ at I wele gøre megh til godhe.« Tha koningen thet hørde, tha wort han ganze gladh ok bliidh ok swoor 19va|wedh sin gudh at han wilde giwe hanum meghet pa thet ath thenne stadh matte worde redhe ok fulkommeth.

Tha sadhe then gamle man: »Herre, sa lader wtbedhe ok bedher pa ether wegnæ koning Krakaber, thet han ether lææ then bogh astronomie som Noe hadhe. Ther ær jscreweth then wiisdom ok lææræ som engelen bebudhedhe hanum fra sin gudh, fforthii then bogh wort forladen aff een aff Noes søner thii han hadhe tree søner: een heet Sem, then annen heet Japhet, then tredhie ær ekke neffnnendes fforthii hans fadher formalediedhe hanum. Ok sa kom thenne bogh ffra een til annen ok j koningh Krakabers macht. Ok bedher hanum sænde ether meth 19vb|sin astronomum thii ath han ær een ganzæ wiis man ok hedher Sydrak ok han weeth meghet aff astronomia. Ok thenne Sydrak skal wel giffwe ether raadh ath hæffne ether ower ether fiende ok ath fulkomme ethers torn ok then stadh, ath thet worder giort æffter ethers raadh ok wiliæ.«

Ther koningh Bochtus thettæ hadhe hørt, tha war han gandze gladh ok loot redhe een meghet skøn gaffwe ok lodh gøre eet breff sa lludendes: »Wij, koning Bochtws, bywdhe ether, koning Krakeber, wor behageligh helsen ok bedhie wij ether at I wel gøre ffor wor skyldh som J 20ra|wele ath wij skule for ether skyldh gøre, ok lææ oss then bogh aff astronomia som Noe hadhe fforthii wii hawe meghet ath gøre. Ok bedhie wij ether kerlighe at I sende oss meth ether astronomum, Sydrak.«

Tha anamedhe budhet breffweth ok kom ther som koningen wor, ok antwordhe hanum thet breff ok the skønæ gaffwer som koningh Bochttus hanum sende. Tha vntfik koning Krakaber the gaffwer meth stoor glætscapp ok meth stoor æræ ok loodh the breff læsæ. Ok ther han them forstodh, tha sadhe han til koning Bochtus' budh: »Jegh hawer stoor glædhe aff thet min herre koningh Bochtus sen20rb|der megh syne breff ok bedher megh om een bogh som iegh war forlath, ok myn forefadher fik henne æffter Noes tiidh. Ok ther staar j then bogh aff nogle tingh som ære paa 1 biergh. Hwo them kunne fa, han skulde fange hwat han wilde hawe. Ok myn fadher hadhe gerne wereth pa thet bierg men han kunne ther ekke ower komme. Men megh hobbes ath myn herre koning Bochtus skal wel komme therower fforthii han hawer stoor macht.« Ok sende han hanum then bogh ok Sydrak, syn astronomum, ok sende eet breff meth sa ludendes: »Wij, koningh Krakaber, takke ether stoorleghe for then ære ther J moth oss bewist hawe. 20va|Ok wiither thet wii ok wors landh ok alt thet wii hawe, thet staar effter ethers budh. Ok wii sende ether wor bogh ok wor mestere Sydrak.«

Sa ginge the hædhen, then wiisæ mæstere Sydrak ok koningh Bochtus' budh tilsammen, sa lenge the komme for koning Bochtws, ok han wntfik them meth stoor glædhe. Ok Sydrak antwordæ hanum the breff ok then bogh pa sin herres wegne, ok koning Bochtws loot læsæ the breff ok war ganze mildh ok gladh. Ok thereffter Sydrak hadhe skikket sin tingh som hanum hørde, tha begyntæ koningen ath forklare hanum alle stykke the hanum skeet ware. Sydrak swaredhe ok sadhe ath man enchtet feste eller 20vb|stadh kan bygge j thet landh, wden thet sa ær ath then troldom fførst worder fordreffwen: »Ok wele J hawe raadh at fordriwe hanum, thet wele wii wel fynnæ.« Theraff wort koningen meghet gladh ok badh ath han thervppa skulde tencke. Sydrak swaredhe: »Herre, wii fynne i thennæ bogh som myn herre sende ether, hwilken bogh engelen førde thenne godhe helie man Noe, ath Noe wiste eet biergh som then raffn ther Noe sende wth aff arken fandh landh ok fall vppa eet aass. Ok thet bierg ær fiiræ dages færdh langht ok tree breet. Ok thet ær besæt meth folk som 21ra|hawe legem som wii hawe ok the hawe howeth effter hwndæ. Ok thet biergh ær hwos thet qwinnelandh ther engen man ma were. Pa thet biergh ær 14 hande yrter, aff hwilke the fiiræ gaffnæ ok fiiræ skadhæ ok the andre hwerken gaffnæ eller skadhe. Ok ther ær syw hande wadn. The saffnæ them j een stedh 12 synnæ om aareth. Ok the ferske ok wetherqweghe the yrter.A Tha skule J ok mwe gøre meth ether fiende hwat J wele ok fulkomme ether wilie ok begæring.«

Tha koningen thet forstandeth hadhe, tha war han meghet bliidh ok sa21rb|dhe: skulde thet ok koste alt hans godz, han skulde hawe aff the yrter. Ok strax giorde han segh redhe ath pa then trediæ dagh sath han vpp ok hans folk ok fore aff stedh. Ok pa 13. dagh tha ware the nædhen for bierghet. Ok the pa bierghet wore, worde them war ok lube nedher aff bierghet ath fange ok gribæ them. Ok sa worde the sielffue slagnæ ok skamfereth ffor the lube aff bierghet, ok the andre kommæ thervpp ok woræ thervppa 8 dawe.

Koningh Bochtws hadhe ekke then rættæ troo men han hadhe ok badh til affgudhæ. Sydrak trode pa Gudh ok badh till syn skabere 21va|ok holt hans budh. Koningh Bochtws looth føre syne affgudhe meth segh j alle stedher hwort han foor, ok the wore giorde aff guldh ok aff sølff. Ok bland alle the andre wor een meghet større ok kosteligh giordh, ok hanum loot han sættæ ower the andre. Aff thesse affgudhe hadhe han wel 30. Ok koningen looth meghet qwek redhe ath offre synæ affgudhe. Tha looth koningh Bochtus hente Sydrak til segh ok togh hanum weet handen ok ledde hanum meth meghet folk til thet paulwn som the affgudhe stodhe inne. Tha eskede koningen eet lamb ok han togh een kniff ok hug howedhet aff ffor then store gudh. Ok hwer 21vb|aff hans folk som theromkring wore, sloæ eet qwek jhell ok kaste omkringh pawlwneth som affgudhene stodhe inne. Tha Sydrak thet sa, tha holt han thet for stort vnder ok ganze w-werdight. Tha sadhe koningen: »Sydrak, offrer nw myne gudher som æræ alzmeghtigh!« Sydrak swaredhe meth stoor hastighet: »Herre, thet wil iegh ekke gøre, men iegh wil offre myn Gudh som allzmeghtigh ær ower alle, ok hemeriges ok iorderiges skabere, ok alt thet j ær thet skapte han: Adam ok Eua ok andre creatwre.« Tha koningen hørde ath Sydrak sa sadhe, sa wort han hastigh ok sadhe: »Hwat 22ra|sigher thu aff myne gudhe?« Sydrak swaredhe: »Thin gudh ær ondh ok ær een diewell aff helwede som hawer grebeth tegh ok alt thit folk, ok han holder meth tegh ath han ma forderffwe tegh. Ok wele J lydhæ megh, tha skule I ekke mere troo pa hanum men lader hanum sønderbrydhe, thii ath han ær engen gudh men han ær giordh meth menniskens hender ok ær ekke werdigh ath bedhe till. Ok wiith thet ath iegh helder wilde døø æn iegh wilde bedhe til nogle aff ethre gudhe!« Som koningen thet hørde, tha war han fulnær aff synne komen for synæ gudhe ther han sa kæær hadhe ok 22rb|loth syn gudh bære for segh meth stoor høghtiidh ok saadhe til Sydrak: »Sa riigh een gudh ok sa skøøn een gudh skal man aff rættæ tilbedhe.« Sydrak swaredhe: »Wel ær han riigh, men engen dygdh hawer han meth segh ath man skal bedhe til hanum.« Tha koningen hørde Sydrak sa taale om hans gudh, tha war han wreedh ok spwrde: »Hwo ær thin gudh?« Sydrak swaredhe: »Min gudh ær een aandeligh substancia ok ær aff sa stoor skønheet at engelene som ære syw synne skønere æn solen, the atthra alltiidh ath see ok skudhe hanum.« Tha koningen thet foorstodh, tha war han ganze wreeth ok looth 22va|komme too aff syne wiiseste mestere ath disputere moot Sydrak, ok the begynte ath forsware ok bewiise therres troo. Sydrak swaredhe them ok forwan them strax. Tha spurdhe the hanum: »See J ether gudh som wii gøre ware?« Sydrak swaredhe: »Ja, wii wele!« »Nw bethe til thin gudh, wii wele bedhe ware!« Tha lode the hænte røgelsæ ok offrede therre gudher ok sadhe: »Wii bedhe tegh at thu ekke lenger liidher thennæ trolkarll Sydrak ath forwinnæ wore troo.« Tha taledhe dieffwelen j affguden ok sadhe meth høw røsth: »Tagher Sydrak, then trollkarll, ok skærer hanum j fiiræ stykke ffor alt folket ok skilier ether weder hanum!« Sydrak 22vb|sa til hemmelen ok badh thesse ord: »Herre Gudh, tw som est Adams ok Eues ok Noes gudh ok hawer skapt hemmell ok iordh, jegh troor pa tegh ok pa thin mektigheet ok bether tegh ath tw werdes ath bewiise thin macht hwor man kaller paa thin macht ok naffn.« Ther folket hadhe hørt diewelsens ordh, tha komme theromkringh Sydrak meer æn 40 at fange hanum. Tha kom torden ok liwffneth aff hemmelen ok sloo the affgudhe synder ok brænde them til askæ ok thet folk meth som hanum fange wilde, ok thertil wel hundredhe ok 20, the ther alle dødhe bleffwe. Ok then dieffwell foor bort meth stoor skreeg sa ath the alle 23ra|bleffwe ganzæ forfereth som ther wore, ok koningen war fulnær selff brænder.

Tha koningen thette saa, tha war han meghet hastigh ok wreedh for syne gudhe ok for sith folk han tabeth hadhe, ok lodh Sydrak fange ok binde hans hender ok føder, ok loodh hanum leggæ j gømæ. Ok koningen bleff pa then stedh meth sith folk j syw dawe ok wiiste ekke hwat the gøre æller ladæ skulde. Ok ther koningen fik betencht segh hwat han ok hans folk skulde gøre, tha kunne han enchte fulkomme vden Sydraks radh. Tha looth han sammenkomme the wiiseste aff hans folk ok spurde raadh hwat han 23rb|gøre skulde: »Fforthii ath han som oss hawer leideth hiit ok meth hwes radh wii ære hiit kompne, han hawer illæ giort mooth wor gudh fforthij ath formildelsth hanum tha ær wor gudh vpbrendh ok skendh, ok wii wiidhe ekke om thet skeer meth hans troldom æller meth hans gudh. Men hwat madæ thet ær sketh, tha hawe wii fortabet wor gudh ok hans riigdom. Ok forthii bedhe wii thet J forsee hwat wij gøre skule, ath wii mattæ komme aff thette fræmmedhe landh som wii nw wdi æræ.

Tha koningen hadhe thettæ saght, tha sa een pa then annen. Tha sadhe een aff them: »Lader oss smeghere meth thennæ wiisæ mesteræ, 23va|æntoch han hawer forderffweth wor gudh, sa lenge wii fange giort wor frommæ ok faa owerwnneth wore fiende, fforthii wden hanum kunne wij enchtet gøræ. Siden wilde wii ladæ hanum brænnæ ok døø een wdødh som han hawer weedh wore gudhe giorth.« The andre swaredhe: »Llater hanum nw døø een wdødh, ok sa wele wii faare till ware landæ.« Alth sa ware the twedrachtigh j there raadh.

Tha sende koningen thi kloghe men til Sydrak ther han laa fangen, ok the sadhe: wilde han wilkore segh at gøre hwat koningen badh hanum, tha wilde han forgiffwe hanum hwat han hadhe illæ giort. Tha badh Sydrak koningen igen ath han skulde owergiffwe then hastigheet ok wre23vb|dhe som han hadhe theraff ath hans gudh war brendh. Ok wilde koningen ath han skulde fulkommæ then tieneste han hadhe begynneth, tha skulde han troo pa then gudh som hadhe skapt hemmel ok jordh, ok holde hans budh. Tha wilde han wiisæ koningen openbare Gudz nadhæ aff hemmellen. Tha komme budhene igen til koningen ok sadhe hanum thessæ swar. Tha wort koningen sa wredh ath han loot Sydrak æn bliffwe ther j 10 dawe fangen. Sa bødh koningen hanum till som han giorde førræ, ok Sydrak swaredhe som han hadhe tilforen swareth.

Ther koningen thet sa ath han ok alt hans radh som ther wore ekke kunne anneth 24ra|fræmkomme, tha sænde han budh ath Sydrak ok looth hanum løses aff the bandh som han j war. Tha Sydrak kom for koningen, tha sadhe han til hanum: »J hawe lathet megh hente til ether, men ethers gaffn fulkommes aldrigh aff megh, wden sa ær at J troo pa Gudh j hemmellen ok pa hans budh. Ok iegh wil wiisæ ether hanum obenbare.« Som koningen thet forstodh, tha sadhe han han meth stoor grymheet: »Nw wiis megh hanum, tha wil iegh gøre som thu sigher, ok wil troo paa thin gudh.« Tha gik Sydrak lideth tillbaghe ok sa vp til hemmelen ok badh thennæ bøn: »Herre! Barmhertighe Gudh, hemmelss ok iordhs 24rb|skabere, thu som skaptæ engelene ok gafft them skønheet ok klaarheet ok wiisheet! Herræ! The høyferdæ them ok begeredhe them ath hawe mechtigheet, ok thu netherstøttæ them j affgrwnden ok there methføliere. Ok thu skiilde jordrighe aff wadneth ok ytmygedhe tegh ath komme j jordherighe ok skapte alle legemlighe tingh. Ok sidhen skapte thu Adam ok gaff hanum liiffsens aandh. Sidhen skapte thu Euam aff hans riibbeen. Herre Fadher! Som tw sanneleghe giorde thesse tingh, sa bedher iegh tegh ath thu sender megh thin nadhe, thet iegh matte forwinnæ then fiende ok omwendæ thette folk til 24va|thin troo ok thit hellighe naffn!«

Ther han hadhe ændh synæ bedher, tha kom een engell aff hemmelen ok sadhæ: »Gudh hawer hørt thinæ bether, ok thu skalt forwinnæ diefflenæ ok alle hans makt. Ok Gudz nadhe ær nederkommeth j tegh, ok thu skalt wiise thennæ wantroo koning een deeld aff Gudz nadhe. Tagh eet kaar aff jordh ok sæt thet pa try træ j The Hellighe Treefoldighets naffn meth Fadhers ok Søns ok Then Helie Aandz ok giiff thet kaar fult aff watn, tha skalt tw se Gudz macht j thet watn. Thet skalt tw wiise folket!« Ok sa foor engelen theden. Ok then wiise Sidrak gik for koningen ok sadhe: »Herre koningh, jegh 24vb|wil wiise ether myn gudh, hwo han ær.« Koningen swaredhe meth stoor wredhe: »Tha wiis meg hanum! Jegh wil see om han ær bædhre æn myn gudh.« Sidrak looth strax hæntæ eet kaar aff jordh ok loot thet fult watn ok sættæ thet pa try sma trææ ok saa j watneth j Gudz ok The Hellige Treefoldighets naffn ok begyntæ ath tale meth høgh røst: »Herre, koningh Bochtus, skudher j thettæ watn ok beseer thet wadns skikkelsæ! Ther skulæ J see Gudh ok myn herre.« Tha kom koningen meth stoor hastigheet ok sa j watnneth ok sa The Hellighe Trefaldighets skikkelsæ — Ffadher, Søns ok Then Helie Andh — j hemmellen pa een stool, ok then enæ wor lighæ then annen. Ok 25ra|engelene, the swnge ok loffwedhæ The Helie Treefolddighet. Tha koningen thette saa, tha hadhe han stoor frygdh ath hanum toottæ ath han war j glædhen. Ok sadhe han til Sydrak: »Jegh troor pa thin gudh ok alt thet hans ær ok hawer wereth ok skal worde. Men iegh bether tegh ath tw sier megh hwarleet thet ære tree.« Sydrak swaredhe hanum: »Hærræ, thet ere The Hellighæ Treefolldighet som ære ok altiidh skal bliffwe: Gudh Fadher ok Søn ok Then Hellighe Aandh — tree personer ok een gudh.« »Nw sigh megh,« sadhe koningen, »hwarleth the ære tree ok een.« Sydrak swaredhe: »Som solen giffwer try ting j een substancia: 25rb|thet ær substancia, claarheet ok hedhe. Then substancia lighes Gudh Fadher, ok then klaarheet Gudz søn, ok heden liighes Then Helie Andh. Thette ære tree ting j een sool. Sa ære tree personer ok een gudh.«

Tha koningen hørde thessæ ordh, tha hadhe han sa stoor glædhe ok ropte meth stoor ok høgh røst ok sadhe: »Jegh troor ok tillbedher Sydrachs Gudh Fadher ok Søn ok Then Helie Aandh — tree personer ok een gudh. Ok iegh fortyer myn fadhers gudh ok myne gwdhæ, the som iegh hadhe kieer.« Tha hans folk thette hørde, tha worde the gantze hastighe ok swore tha allæ Sydraks dødh, ok redde them then eenæ meth then 25va| annen ok sadhe: »Wor koningh hawer tabeth syt sin, ok Sydrak, then trolkarl, hawer trylleth hanum ok hawer hanum befaleth ath fortye ok offwergiffwe sin faders gudh ok synæ forældres.« Ok thermeth komme the til koningh Bochtws ok sadhe hanum thesse ordh: »J hawe ganze illæ giordh, ok ethers folk ere gantze wredhe pa ether ffor J hawe troot thennæ trolkarll Sydrak som hawer trølleth ether meth syn troldom at I hawe forsaghet ether godhe gwdhæ.« Koningen swaredhe sit folk: »Jegh hawer owergiweth all fwlheet ok hawer therforæ wtwoldh thet som got ær. Fforthii then wiisæ Sydrak hawer obenbareth megh then rætte sandheet ok klaarheet, thet 25vb|som enchtet øwe hawer fulseth. Ok alle myne gwdhe hawe wereth onde. Ok iegh hadhe engen godh gudh føræn nw. Ok iegh wil aldrigh hawe annen gudh wden then som skapte hemmel ok iordh, ok i hans naffn ok i hans troo tha wil iegh døø ok fræmdelis lleffue meth hanum ewinnelighe. Amen.«

Koningens folk hørde meghet thet som illæ behagedhe them ok thet som them war omodh. Tha lodhe the fræmkomme fiiræ aff the wiiseste men som wore j koningens her ath disputere mooth thenne wiisæ Sydrak. Ok koningh Bochtus gaff sit orloff thertill. Ok then wiisæ 26ra| Sydrak bewisedhe them Gudz macht ok forwan them meth Gudz macht. Tha han hadhe forwynneth them, tha wiisdæ the ekke meer hwat the skulde siæ. Tha lodhe the hæntæ eet kaar meth stercht edher, ok Sydrak togh thet kaar wdj syn handh ok sadhe: »Jegh wil drikke thet sterke edher j Gudh Fadher, Søns ok Then Helie Aandz naffn, min gudhs, hemmels ok iords skabere.« Ok sa drak han thet edher wt ok war thereffter sterkere ok swndere æn han war tilforen. Thet vndredhe them allesammen storligh, ok koningen hadhe theraff stoor glædhe ok wor meghet sterkere j Gudz troo æn han førræ war. 26rb|Ok strax theræffter kom eet toorden ok eet lyffneth ok sloo jhæll the fiiræ wiisæ men. Tha thet anneth folk thettæ sowæ, tha begynte the ath siæ then ene til then annen: »Ware thennæ mandz gudh ekke godh ok troo, tha hadhe han ekke vntganghet thettæ sterke edher thet han drucket hawer, ok thesse 4 wise wore ekke sa bleffweth dødh, hadhe the ekke taleth ont om hans gudh hwilken som dødhede them ffor the forsmadde hanum.«

Then tiidh Gudh giorde thettæ store jerteghn ffor Sydraks skyldh, tha wende segh om thet mæstæ deell folk ok trodhe pa Gudh meth stoor glæ26va|dhæ. Tha Diæfflen thet soo, tha angredhe hanum storligh sin skadhe. Tha foor han ok hans stolbrødhræ j the andræ affgudhæ, the som ekke æn tha wore sønderslagnæ, ok ropte meth stoor røst: »Koningh Bochtws, tw ondæ man, hwat hawer thu giort? Thu hawer troot pa Sydraks ordh ok pa hans troldom ok hawer fortyet oss. Ok wii fortye tegh: tiit offer wille wii aldri anname, ok thit fææ wele wii lade døø, ok lade thine fyende worde meghtigh ower tegh ok ower thit guldh. Ok wii wele sættæ tegh aff thit koningxrighe, ok thinæ børn ok wener wele wii forderffwe, ok tegh sielff wele wii ladæ døø meth stoor skam. Men 26vb|wiltu vngaa alle thessæ stykke, tha skaltw wedhersiæ thet thu hawer sagt, ok ladh sønderbrydhæ thet jordkaar ok kast thet vnder thinæ fødher fforthii thet ær trølleth aff then trolkarll Sydrak. Ok laath then trolkarls howeth affslaa ok brænt hanum som tegh hawer kast aff thin fadhers godhe tro ok thine forældres.«

Ther koningen ok hans folk thet hørde, tha ware the saare ærreth ok frychtighe. Tha Sydrak thet saa, tha war han ganze wreedh ok sadhe: »Bochtus, holt hart thit hierte ok thin troo till Gudh ok ware tegh 27ra|ath Diæwelsens behennigheet ekke forwinner tegh, fforthii ath meth Gudz macht aff hemmellen wil iegh owerwynnæ Diæwelen ok hans macht.« Ok han togh een øxæ ok gik thiit som affgudene stodhe, ther diefflene wore inne, ok sadhe: »J Gudz naffn skal iek brydhe ether!« Strax diefflene thet sowæ, tha mattæ the fare bort meth een grweligh røst sa ath alle the ther wore, worde storlighe forfærdæ. Thereffter kom stoor faarligh lwkt aff jorden meth Diewelsens behennicheet, ath them thottæ ath alt thet landh wildæ forgaa aff thet stoore lyffneth ok thorden som ther war. Som koningen thet sa, 27rb|tha hadhe han stoor frycht ok alle hans. Tha sadhe Sydrak til them: »Fforsygher ekke Gudh thii hans macht ær meghet større een Dieffwelsens oogh. Werer trøste fforthij J skule j stedh ffa Gudz nadhe, ok alle the, pa Gudh troo æller skulæ troo.« Tha kom een engell aff hemmellen meth stoor skin ok sadhe til Sydrak: »Tagh thet watn j thet jordkaar ok stænk thet j fiiræ hyrnæ pa bierreth j Gudz naffn, hemmels ok iordhs skabere, ok tagh tw aff the trææ ok slaa thet eenæ pa thet anneth j then alzmeghtiste Gudz naffn; tha ær Dieffwelen ok hans macht forwonneth.« Sa foor engelen bort, ok Sydrak giorde som 27va|han badh, ok then storm forgik all sammen.

Jnnen then samme tidh kom een engell aff hemmellen meth eth swerdh aff eldh ok sloo the diefflene ok gende them langht bort ok forbrændæ affguden. Tha the andre som ekke æn tha trodhæ, sowæ thettæ storæ vnder, tha omwendæ the them alle ok trodhe pa then sannæ Gudh, hemmels ok iordhs skabere, ok owergaffue menligh there affgudher.

Koningh Bochtus hadhe ther stoor fryghd ath thet saa skedhe aff Gudhs macht, ok spurdhæ Sydrak om then betydingh aff the try trææ, ok aff thet jordhkaar, ok aff thet watn han hadhe 27vb|stencketh, ok thet han hadhe slaghet thet eenæ trææ pa thet anneth. Tha sadhe Sydrak: »Herræ, thet wil iegh gernæ berættæ ether aff Gudz godheet. The try trææ betydhe The Hellighe Trefoldigheet: Gudh Fader ok Søn ok Then Heliæ Aandh — tree personer ok een gudh. Thet kaar betydher werden. The Hellighe Treefoldighets beledæ som tedhes j watneth, thet betydher ath Gudz søn skal sielff tilkommæ j een jomfrw ok skal taghe pa segh menniskes skikkelse ok skal were werdens frelsere ok skal forwinnæ ok forderffue Diewelsens macht ok al hans krafft. Ok thet werdighe legemme som skal fødhes aff een møø, thet 28ra|skal worde hengt pa eet kors ok sidhen worde lagt wdi eet kaar aff steen sasom thet watn war j eet kaar aff jordh. Ok meth sin pinæ ok dødh skal han wtløsæ Adam ok Euam ok syne wener aff Dieffwelsens macht. Ok thet watn iegh slo wdi fiiræ hyrner, betydher fyræ godhe menniske som skule were fyræ ewangeliste ok skule were i then sanne prophetes tiidh ok skule were hans disciple. The skule kundgøre hans naffn ok hans budh ok skule meth therres screpth mootsta Dieffwelen ok hans macht. Ok thet iegh slo thet eenæ træ pa thet anneth, thet betydher ath the godhe menniske som skule were Gudhs søns disciplæ, the skule wandere 28rb|ok predicke folket Gudz troo ok omwende them ath bliffwe behollene som ællers skulde bliwe fortabethæ for then wrættæ ok falskæ troo som the hawæ.«

J then tiidh konningen hørde then wiisæ Sydrak sye thessæ ordh, thet behawedhe hanum gantze well, ok han hadhe theraff stoor glædhe ok warth sterker j Gudhs glædhæ ok troo ok tilbadh ok trode thes faster pa then som hemmell ok iordh hadhe skabeth, ok begyntæ tha framdeles ath spøriæ then wiisæ Sydrak thesse spørsmaal ok capittele som heræffter følier j thennæ bogh, lyghæsom heræffter stander hworleth koning Bochtus spurdhe ok hworleet Sydrak berættæ hanum. 28va|