Tekst og udgave
previous next

550 | 551 | Esaias Prophete.

I.

DEnne er Esaie Amos søns syn / huilcken hand saa om Juda oc Jerusalem / J Vsia / Jotham / Achas oc Ezechie Juda Kongers tid.

Hører i Himle / oc du Jord hør vel til / Thi HERREN taler. Jeg haffuer opfød Børn oc ophøyet dem / Oc de ere affaldne fra mig. En Oxe kender sin Herre / oc en Asen sin Herris krubbe / Men Jsrael kender det icke / oc mit Folck forstaar det icke. O ve det syndige folck / det Folck aff stor ondskaff / den onde Sæd / de skadelige Børn / Som forlade HERREN / oc laste det Hellige i Jsrael / oc vige tilbage.

Huad skal mand lenger sla paa eder / effterdi at i affalde eckon diss mere? Det gantske Hoffuit er siugt / det gantske Hierte er træt. Fra Top oc til Taa / er inted sunt paa hannem / Men saar / rebeler oc bulde fulde aff røde / som icke ere tilsammen hectede eller forbundne / oc ey heller formildede met olie. Eders Land er øde / eders Stæder ere opbrende met ild. Fremmede fortære eders agre faar eders øyen / oc ere øde / som det der er ødelagt aff Fremmede. Men huad end nu offuer er / aff Zions daatter / er lige som it lidet Huss i en Vingaard / som it Vacthuss i en Græskars haffue / som en ødelagt Stad. Haffde icke den HERRE Zebaoth ladet lidet offuer bleffuit aff oss / Da haffde wi veret som Sodoma / oc lige som Gomorra.

JFørster aff Sodoma / hører HERRENS ord / Du Folck aff Gomorra / merck vel HERRENS Lou. Huad skal ieg met eders mangfoldige Offer? siger HERREN / 552 | Jeg er mæt aff Vædris Brendoffer / oc aff det fede Quegis fædme / oc haffuer ingen lyst til blod aff Øxen aff Lam oc Bucke. Naar i komme her ind at aabenbaris faar mig / Huo esker saadant aff eders hender / at i skulle gaa frem paa min Forgaard? Bærer icke mere Madoffer saa forgeffuis. Røgelse er mig en verstyggelighed / Ny maanede oc Sabbather / vdi huilcke i komme tilsammen / oc haffue møye oc angest / maa ieg icke lide. Min Siæl hader eders Ny maanede oc Aars tider / ieg er ked aff dem / oc ieg er træt at lide dem. Oc om i end vdbrede eders hender / da skiuler ieg dog mine Øyen for eder / Oc om i end meget bede / hører ieg eder dog icke / Thi eders hender ere fulde met blod.

Toer / renser eder / tager bort eders onde væsen fra mine øyen. Lader aff det Onde / Lærer at gøre gaat / søger effter Ræt. Hielper den Fortrycte / Skicker den Faderløse Ræt / oc hielper Enckens sager. Kommer saa / oc lader oss gaa i rætte met huer anden / siger HERREN . Der som eders Synder end ere blodrøde / da skulle de dog bliffue sne huide / Oc om de end ere som rosen farffue / da skulle de dog bliffue som vld. Ville i lyde mig / da skulle i nyde Landzens gode. Men ville i icke oc ere wlydige / Da skulle i ædis aff Suerd / Thi HERRENS Mund siger det.

Huor gaar det til / at den fromme Stad er bleffuen til en Hore? Hand vaar fuld aff Ræt / Rætuished bode der inde / Men nu Mordere. Dit Sølff er bleffuit til Skum / oc din Drick er blandet met vand. Dine Førster ere fra faldne oc ere Tyffuenis Staldbrødre / De tage alle gerne Skenck / oc søge effter Gaffuer / De skicke den Faderløse ingen ræt / oc Enckens sag kommer icke faar dem.

Der faare siger HERREN den HERRE Zebaoth / den Mectige i Jsrael / O ve / ieg skal trøste mig ved mine Fiender / oc heffne mig ved mine Fiender. Oc ieg skal vende min Haand mod dig / oc affeye din skum paa det klariste / oc bort tage alt dit Tin / oc giffue dig Dommere igen / lige som der vaar før / oc Raadzherre lige som i begyndelsen. Da bliffuer du en Retuishedz Stad / oc skal kaldis en from Stad. Zion skal frelsis ved Rætten / oc hendis Fanger ved Retuished / at de Offuertrædere oc Syndere skulle sønder slaes met huer andre / oc de som forlade HERREN / skulle omkomme. Thi de skulle bliffue til skamme offuer den Eg / som i haffue lyst til / oc beskemmis offuer den Vrtegaard / som i haffue vdualt. Naar i skulle bliffue som en Eg met tørre blad / oc som en Haffue foruden vand. Naar beskermelse skal bliffue som blaar / oc hendis Gerning som en Gnist / oc de skulle baade met huer andre optendis / at ingen kand vdslycket.

II.

DEtte er det / som Esaias Amos søn saa / om Juda oc Jerusalem. Paa den siste tid skal Bierget som HERRENS Huss er / vere visselige høyre end alle Bierg / oc ophøyes offuer alle Høye. Oc alle Hedninge skulle løbe der til / oc mange Folck gaa did hen / oc sige / Kommer / lader oss gaa op paa HERRENS Bierg / til Jacobs Gudz Huss / At hand lærer oss sine veye / oc wi skulle vandre paa hans sti. Thi at Louuen skal vdgaa aff Zion / oc HERRENS ord aff Jerusalem. Oc hand skal dømme iblant Hedningene / oc straffe mange Folck / Da skulle de gøre deris Suerd til Plogiern / oc deris Spiud til Segle. Thi at inted Folck skal opløffte it Suerd mod det andet / oc de skulle icke mere lære at stride. Kommer nu i aff Jacobs Huss / lader oss vandre i HERRENS Liuss.

Men du haffuer forladet dit Folck / Jacobs Huss / Thi de bedreffue mere end de mod Østen / oc vduele dage / som Philisterne / oc gøre mange fremmede Børn. Deris Land er fult aff Sølff oc Guld / oc der er ingen ende paa deris Liggendefæ / Deris Land er fult aff Heste / oc der er ingen ende paa deris Vogne. Deris Land er oc fult aff Affguder / oc de bede til deris henders Gerninger / som deris fingre haffue giort. Der faare bøyer det Menige folck dem / der ydmyge Herrene dem / det forlader du dem icke.

Gack i Klipperne / oc skiul dig i Jorden / for HERRENS frøct / oc for hans herlige Maiestat. Thi alle høye Øyen skulle nedtryckis / oc huad høymectigt Folck er / skal bøye sig ned / Men HERREN skal alene vere høy paa den tid. Thi HERRENS Zebaoths dag skal gaa offuer alle hofferdige oc høye / oc offuer alt det som er ophøyet / at det skal fornedris. Oc offuer alle høye oc ophøyede Ceder paa Libanon / oc offuer alle Eger i Basan. Offuer alle høye Bierg / oc offuer alle ophøyde Høye. Offuer alle høye Taarn / oc offuer alle faste Mure. Offuer alle Skib i Haffuet / oc offuer alt kaasteligt Arbeyde. At alle Menniskis høyhed skal nedbucke / oc Mectige Folck ydmygis / Oc HERREN skal alene vere høy paa den tid. Oc det skal aldelis vere vde met Affguder.

553 | Da skal mand gaa i Klippernis Hul / oc i iordens Kuler / for HERRENS frøct oc for hans herlige Maiestat / naar hand gør sig ferdig / at forferde Jorden. Paa den tid skal huer mand bort kaste sine Affguder aff Sølff oc Guld (som de haffde ladet giort dem at bede til) i Mulduarpers oc Afftenbackers hul / Paa det hand kand bryde ind i Stenreffuer oc i Klippers hul for HERRENS frøct oc for hans herlige Maiestat / naar hand gør sig ferdig at forferde Jorden. Saa giffuer nu det Menniske offuer / som haffuer Aande i Næsen / Thi i vide icke huor høy hand er actet.

III.

THi see / den HERRE Zebaoth skal bort tage aff Jerusalem oc Juda allehonde Forraad / al brødens forraad / oc al vandens forraad. De Stercke oc Stridzmend / Dommere / Propheter / Spaamend oc de Eldste. Høffuitzmendene offuer halfftrediesinds tiue / oc erlige Folck / Raadet / oc vise Embedzfolck / oc kloge Talssmend. Oc ieg vil giffue dem Børn til Førster / oc Børnactige skulle regere offuer dem. Oc Folcket skal bruge plaggeri / den ene offuer den anden / oc huer offuer sin Neste / Oc den Vnge skal bliffue stolt mod den Gamle / oc en foractelige Mand mod den Erlige.

Da skal en tage sin Broder aff sin Faders huss (oc sige) Du haffuer Klæder / ver vor Første / hielp du denne Vanlycke. Men hand skal pa den tid suere oc sige / Jeg er ingen Læge / Der er huercken brød eller Klæder i mit Huss / setter mig icke til Første blant Folcket.

Thi Jerusalem falder der hen / oc Juda ligger der / effterdi at deris Tunge oc Gerning er mod HERREN / at de ere genstridige faar hans Maiestatis øyen. De bruge deris væsen obenbare / oc rose dem aff deris Synder / lige som de i Sodoma / oc skiule dem icke / Ve deris Siæle / Thi de føre dem selffue der met i al wlycke.

Predicker om de Rætuise / at det kand gaa dem vel / Thi de skulle æde deris Gerningers fruct. Men ve de Wgudelige / thi de ere done / oc det skal betalis dem / lige som de det fortiene. Børn driffue mit Folck / oc Quinder skulle regere offuer dem. Mit Folck dine Trøstere forføre dig / oc forstyre den vey du skalt gaa paa. Men HERREN staar der til at gaa i rette / oc er opgongen at dømme Folcket. Oc HERREN kommer til Dommen met de Eldste aff sit Folck / oc met sine Førster. Thi i haffue ødelagt Vingaarden / oc den Fattigis Roff er i eders huss. Hui nedtrycke i mit Folck / oc sønderknuse de Elendige personer / siger HERREN den HERRE Zebaoth?

Oc HERREN siger / Fordi at Zions døtter ere hoffmodige / oc gaa met oprackte Halse / met wdsmyckede Ansict / trine her frem oc suantze / oc haffue kaastelige Sko paa deris føder / Saa skal HERREN gøre Zions døtters hoffuit skallede / oc HERREN skal bort tage deris Smider. Paa den tid skal HERREN bort tage Prydelsen aff de kaastelige sko / oc spendene / spengerne / kæder / armspan / huer / hoffuitklæde / bremme / snørband / desmer knaappe / ørespenger / ringe / flettebaand / Helligedagis Klæder / kaaber / sløyer / Pun ge / Spegle / linklæder / border / belte. Oc der skal vere stanck for god luct / ot it løst baand for it belte / oc it skaldet hoffuit for it kruset haar / oc en trang sæck for en viid kaabe / Saa dant altsammen i din Prydelsis sted. Din Almue skal falde ved Suerd / oc dine Krigsmend i strid. Oc hans Porte skulle sørge oc græde / oc hand skal iammerlige side paa iorden. Saa at siu Quinder skulle paa den tid gribe en Mand / oc sige / Wi ville selffue nære oc klæde oss / Lad oss eckon kaldis effter dit naffn / At vor forsmædelse maa tagis fra oss.

IIII.

PAa den tid skal HERRENS Quist vere kær oc verd / oc Jordens Fruct herlig oc skøn / Hoss dem som bliffue beholdne i Jsrael. Oc huo som da bliffuer offuer i Zion / oc offuer i Jerusalem / hand skal kaldis Hellig / huer som er screffuen iblant de Leffuende i Jerusalem. Da skal HERREN affto Zions døtters wrenlighed / oc bort driffue Jerusalems Blodzskyld fra hende ved Aanden / som skal dømme oc optende en Jld.

Oc HERREN skal skicke offuer alle Bolige paa Zions Bierg / oc huor hun er forsamlet / Sky oc røg om dagen / oc Jldz lue som brender om natten. Thi det skal vere en Beskermelse offuer alt det som herligt er / Oc det skal vere it paulun til en skygge for Hede om dagen / oc en tilfluct oc skiul for Vær oc Regn.

554 | V.

NV vel / Jeg vil siunge min Kæriste min Faders Broders Sang / om hans Vingaard.

Min Kæriste haffuer en Vingaard / paa en fructsommelig Sted. Och hand haffuer gort Gærde omkring hannem / oc foruaret hannem met Stenhobe / oc plantede ædele Vinquiste der vdi. Hand bygde oc it taarn der vdi / oc groff en Vinperse der vdi. Oc varede paa at hand skulde bære Vindruer / men hand bar vilde Druer. Dømmer nu i Jerusalems Borgere / oc i Juda mend / mellem mig oc min Vingaard. Huad skulde mand dog mere gøre til min Vingaard / at ieg icke haffuer giort paa hannem? Hui haffuer hand da baaret vilde Druer / der ieg foruente at hand skulde baaret Vindruer.

Nu vel / ieg vil giffue eder til kende / huad ieg vil gøre min Vin gaard. Hans Væg skal bort tagis / at hand skal ødeleggis / oc hans / Gærde skal sønder riffuis / at hand skal nedtrædis. Jeg vil lade hannem ligge øde / at hand skal icke skæris eller hackis / men der skal voxe Tidsel oc Torn vdi / oc ieg vil biude Skyerne / at de skulle icke regne der paa. Men HERRENS Zebaoths Vingaard er Jsraels huss / oc Juda mend ere hans deylige Plantelse. Hand bier effter Ræt / See / da er der plaggeri / Effter Retferdighed / See / da er der Kæremaal.

Ve dem som drage det ene Huss til det andet / oc legge den ene Ager til den anden / ind til at der er icke mere rum / at de kunde alene beside Landet. Dette er faar HERRENS Zebaoths Øre / huad skal det gielde / om de mange Huss skulle icke bliffue øde / oc de store oc deylige skulle staa øde? Thi at ti Vingaardis agre skulle icke giffue vden en Spand / och it Pund sæd skal icke giffue vden en Skeppe.

Ve dem som ere aarle oppe om morgenen / at giffue sig flitelige til drick / oc side indtil naten / at de brende aff Vin. Oc haffue Harper / Psalter / trummer / Piber oc Vin i deris gestebud / oc see inted til HERRENS gerning / oc acte icke paa hans henders gerning. Derfaare skal mit Folck bort føris wforuarendis / oc hendis Herlige skulle lide hunger / oc hendis Menige folck skulle lide tørst. Der aff haffuer Helffuede viist vdbredet Sielen / och opladet Struben vden al maade. At baade hendis Herlige och den Menige Almue skulle did ned fare / baade hendis rige oc de glade / at huer mand skal nedbøye sig / oc huer mand skal bliffue nidtryckt / oc de Hoffmodigis øyen skulle ydmygis. Men den HERRE Zebaoth skal ophøyes i retten / oc den hellige Gud skal hellig gøris i retuished. Da skulle Lammene fødis i deris sted / och de Elendige skulle føde dem i de fedis ørcken.

Ve dem som kaable dem sammen met løse Snorer / til at gøre wret / oc met Vognreb / til at synde / oc sige / lad hans gerning hastelige oc snart komme / at wi kunde see det / lad hid fare oc komme den Helligis anslag i Jsrael / at wi mue faa det at vide.

Ve dem / som kalde Ont gaat / oc Gaat ont. De som gøre Mørcket til liuss / oc Liuset til mørcket. De som gøre Surt til søt / oc Søt til surt.

Ve dem / som ere Vise hoss sig selffue / oc holde dem selffue for Kloge.

Ve dem / som ere Kemper til at dricke vin / oc Stridzmend til at fylde sig. De som sige de wgudelige at haffue ret / for Gaffuer skyld / oc vende de Retuisis Ræt fra dem.

Derfaare lige som ildens lue fortærer straa / oc luen bort tager skeffuer / saa skal deris Rod bort rodne / oc deris Quiste opfare som støff. Thi de foracte HERRENS Zebaoths lou / oc laste den Helligis tale i Jsrael. Derfaare er HERRENS Vrede bleffuen grum offuer hans Folck / oc hand recker sin haand offuer dem / och slar dem / at Biergene beffue / och deris Legeme ere lige som Skarn paa Gaden / oc i det altsammen lader hans vrede icke aff / men hans Haand er end nu vdract.

Thi hand vil oprette en Bannere longt borte iblant Hedningene / oc laacke de samme hid fra Verdens ende. Oc see / de komme hastelige oc snart hid / oc der er ingen træt / eller siug iblant dem / ingen slummer ey heller soffuer / ingen løser beltet fra deris Lender / oc ingen riffuer en skotueng sønder. Deris Pile ere skarpe / oc alle deris Buer ere spente. Deris Heste hoffue ere lige som flintestene / och deris Vogn hiul / ere som en huæreluind. De brøle som Løuuer / och brøle som vnge Løuuer / de skulle bruse oc gribe Roffuit oc føre der fra / at ingen bliffuer reddet oc de skulle bruse offuer dem paa den tid lige som Haffuet. Naar mand vil see til Landet / See / da er det mørck aff angist / oc Liuset skinner icke mere offuen offuer dem.

VI

555 |

JDet aar der Kong Vsias døde / saa ieg HERREN side paa en høy och ophøyet Stoel / oc Træfflerne aff hans Kleder opfylte Templen. Seraphim stode offuer hannem / huer haffde sex vinge / met tho skiulte de deris Ansict / oc met tho skiulte de deris Føder / oc met tho fløye de. Oc den ene robte til den anden / oc sagde / hellig / hellig / hellig er den HERRE Zebaoth / alle land ere fulde aff hans ære / At offuerdørtræerne beffuede / aff deris røstis rob / och husit bleff fult aff Røg.

Da sagde ieg / Ve mig / ieg forgaar / Thi ieg haffuer wrene Læbe / oc boer iblant it Folck som haffuer wrene læbe / Thi ieg haffuer seet Kongen den HERRE Zebaoth met mine øyen. Der fløy en aff Seraphim til mig / oc haffde it gloende Kul i sin haand / som hand tog aff Alteret met en tang / oc rørde min Mund / oc sagde / See / her met ere dine Læbe rørde / at din misgerning skal tagis fra dig / oc dine synder forladis.

Oc ieg hørde HERRENS røst / at hand sagde / huem skal ieg vdsende? Huo vil vere vort Bud? Da sagde ieg / her er ieg / sent mig. Oc hand sagde / gack bort / oc sig til dette Folck / Hører det / oc forstaar det icke / Seer det och mercker det icke. Forherde dette Folckis hierte / oc lad deris Øern vere tycke / oc blinde deris Øyen / At de icke see met deris Øyen / oc icke høre met deris Øern / ey heller forstaa met deris hierte / oc omuende dem oc bliffue sunde. Men ieg sagde / HERRE / huor lenge? Hand sagde / indtil Stæderne bliffue øde / vden Jndbyggere / oc Husene for vden Folck / oc til at marckerne ligge plat øde. Thi HERREN skal bort driffue Folcket longt hen / at Landet skal bliffue meget forladet. Dog skal end nu den tiende Part bliffue der vdi / fordi at det skal bortføris oc ødeleggis / som en Eeg oc Lind / huilke haffue Bullen / alligeuel at deris Blad bliffue affslagne / Den Bul skal vere en Hellig sæd.

VII.

DEt hende sig vdi Achas Jotham søns / Vsie søns / Juda Kongis tid / da droge ReZin Kongen aff Syrien / oc Peka Remalia Jsraels Kongis søn til Jerusalem / at stride mod dem / men de kunde icke offueruinde dem. Da bleff det sagt til Dauidz huss / de Syrier forlade dem paa Ephraim / da beffuede hans hierte / oc hans folkis hierte lige som Træene i skowen bæffue for været.

Men HERREN sagde til Esaiam / gack vd mod Achas / du oc din søn Sear Jasub / til Vandrendernis ende hoss det øffuerste fiske vand / paa veyen hoss Faruerens ager / oc sig til hannem / foruare dig oc bliff stille / Frycte icke / oc lad icke dit hierte mistrøstis / for disse tho rygende oc vdslycte Brande / som er for ReZins oc de Syrers / oc for Remalia søns vrede / at de Syrer giorde it ont Anslag mod dig / met Ephraim oc Remalia søn / och sige / Wi ville hen op til Juda / oc opuecke dem / oc dele dem iblant oss / oc gøre Tabeals søn der inde til Konge. Men saa siger den HERRE HERRE / det skal icke bliffue saa bistandigt ey heller saa gaa til / Men lige som Damascus er hoffuit i Syria / saa skal ReZin vere hoffuit i Damasco. Och effter fem och trysinds tiue aar skal det vere vde met Ephraim / at de skulle icke mere vere it Folck. Oc lige som Samaria er hoffuit i Ephraim / Saa skal och Remalia søn vere hoffuit i Samaria. Tro i icke / Saa bliffue i icke ved.

Oc HERREN talede atter til Achas / oc sagde / Begære dig it Tegen aff HERREN din Gud / huad heller det er der vnder i Helffuede / eller der offuen i det Høye. Men Achas sagde / Jeg vil det icke begære / at ieg skal icke friste HERREN . Da sagde hand / Nu vel / saa hører i aff Dauidz huss / Er det eder forlidet / at i besuare Folcket / men i ville och besuare min Gud? Derfaare skal HERREN selff giffue eder it Tegen / See / En Jomfru er fructsommelig / oc skal føde en Søn / den skal hun kalde Jmmannel / hand skal æde smør oc hunig / at hand kand bortkaste det onde / oc vduele det gode. Thi at før Barnet lærer at bortkaste det onde / oc at vduele det gode / da skal Landet for huilket du gruer / forladis aff sine tho Konger.

Men HERREN skal lade dage komme offuer dig / offuer dit Folck / och offuer din Faders huss / som icke ere komne / siden den tid at Ephraim bleff at skilt fra Juda / ved Kongen / aff Assyrien.

556 | Thi paa den tid skal HERREN huisle at Fluen / som er hoss vandens ende i Egyp ten / oc at Bien som er i Assyrien / At de skulle komme oc legge dem allesammen hoss de tørre Bæcke / oc i Stenreffuerne / oc i alle Krat / oc i alle Buske. Paa den samme tid skal HERREN affrage Haaret aff Hoffuedit oc føderne / oc bort tage Skægget / ved en leyd Ragekniff / som er ved dem / som ere paa hin side Vandet / som ved Kongen aff Assyrien.

Paa samme tid / skal en Mand opføde en hob Køer / oc tho Hiorde / oc hand skal faa saa meget at malke / at hand skal æde Smør / Thi at huo der bliffuer igen i Landet / hand skal æde Smør oc Hunig. Thi at det skal ske paa den tid / at huor nu staar tusinde Vin træ / som ere verde tusinde sølff pendinge / der skulle staa torne oc tidzel / at mand skal gaa did met pile oc buer. Thi der skal vere torne oc tidzel offuer alt Landet / At mand skal icke kunde komme til alle bierge / som man pleyde at gøre til met hacke / for torn oc tidzels redsel / Men mand skal lade Øxen oc der gaa / oc lade Faar træde der paa.

Oc HERREN sagde til mig / Tag it stort Breff faar dig / oc scriff der paa met Menniskens stil / Røffuer snart / oc Bytter hastelige. Jeg tog tho trofaste Vidne til mig / den Prest Vria / oc Sacharia Jeberechia søn. Oc gick til en Prophetisse / hun vaar fructsommelig / oc fødde en Søn / oc HERREN sagde til mig / Kalde hannem / Røffuer snart / Bytter hastelige. Thi at før end det Barn kand robe / Kære Fader / Kære Moder / skal Damasci Mact / oc Samarie bytte bort tagis / ved Kongen aff Assyrien.

Oc HERREN talede ydermere met mig / oc sagde / Effterdi at dette Folck foractede Vandet i Siloha / som gaar stille / oc trøste dem met Resin oc met Remalie søn / See / saa skal HERREN lade komme mange store floders Vand offuer dem / som er Kongen aff Assyrien / met al sin herlighed / At de skulle fare offuer alle deris Bæcke / oc offuer alle deris Brædderne / Oc de skulle indbryde i Juda oc suemme / oc gaa vdoffuer / indtil det recker til halsen / oc de skulle vdbrede deris Vinge / at de skulde fylde dit Land / O JmmanuEl / saa vijt som det er.

VIII.

JFolck verer onde / oc giffuer dog flucten. Høre i det alle som ere i fremmede land? Ruster eder / oc giffuer dog fluct / Kære ruster eder / oc giffuer dog fluct. Beslutter it Raad / oc der bliffuer dog inted aff / Taler met huer andre / oc det skal dog icke bliffue bestandigt / Thi her er JmmanuEl.

Thi saa siger HERREN til mig / lige som hand haffde hafft mig ved haanden / oc vnderuist mig at ieg skulde icke vandre paa dette Folckis vey / oc siger / J skulle icke sige / Forbund / Dette Folck taler om inted andet / end om Forbund. Frycter eder icke / saa som de gøre / oc lader eder icke forferde / Men helliggører den HERRE Zebaoth / Lader hannem vere eders frøct oc forferdelse / saa bliffuer hand en Helligdom. Men paaløbelsens sten / oc forargelsens klippe mod Jsraels tuende Huse / Borgerne i Jerusalem til en snare oc fald / At mange aff dem skulle støde dem der paa / falde / sønderslass / sneries oc fangis.

Bint Vidnesbyrdet til / besegle Louuen til mine Disciple. Thi ieg haaber paa HER REN / som haffuer skiult sit Ansict for Jacobs Huss / Men ieg bier effter hannem. See / her er ieg / oc de børn / som HERREN haffuer giffuit mig / til Tegen oc Forundrelse i Jsrael / aff den HERRE Zebaoth / som boer paa Zions Bierg.

Men naar som de sige tildriffuis eder / J mue spøre aff Spaamend oc aff dem som vdlegge Tegen / som snacke oc disputere (da siger) Skal icke it Folck spørre sin Gud at? Eller skal mand atspørre de Døde for de Leffuende? Ja effter Lowen oc Vidnesbyrdet. Sige de icke det / Da skulle de icke see Morgenstiernen / Men de skulle gaa omkring i Landet / hart slagne oc hungre. Men naar de lide Hunger / da skulle de bliffue vrede / oc bande deris Konge oc deris Gud. Oc de skulle gabe op offuer sig / oc see ned vnder sig til Jorden / oc inted finde vden drøffuelse oc mørckhed / Thi de ere trætte i angist / oc gaa vild i mørckhed. Thi der skal vel bliffue en anden møye / som skal gøre dem angist / end den som haffuer veret tilforne / der det gick lettelige til i Sebulons land oc vdi Nepthali land / Oc der effter bleff det suarere paa Haffzens veye / paa denne side Jordan i Hedningenis Galilea.

IX.

DEt Folck som vandrede i mørcke / seer it stort Liuss / oc det skinde klart offuer dem som bo i mørcke Land. Du gør Hedningene mange / Der met gør du icke megen Glæde. Men mand skal glæde sig faar dig / som mand glæder sig i Høsten / Som mand er 557 | glad / naar mand vddeler Bytte. Thi du haffuer sønder brødet deris Byrdis Aag / oc deris skuldris Riiss / oc deris Driffueris Kæp / Som i Madians tid. Thi alt Krig met bulder oc blodige Klæder / skulle brendis oc fortæris met Jld. Thi oss er fød it Barn / en Søn er oss giffuen / huess Herredømme er paa hans Skuldre / Oc hand kaldis / Vnderlig / Raad / Krafft / Kempe / euig Fader / Fredzens Første. Paa det at hans Herredømme skal bliffue stort / oc Fred vden ende / Offuer Dauidz Stoel oc hans Kongerige / at hand skal berede oc styrcke det / met Dom oc Retferdighed / fra nu oc til euig tid. Dette skal HERRENS Zebaoth Nidkærhed gøre.

HERREN haffuer sent it ord i Jacob / oc det er faldet i Jsrael / At alle Ephraims folck / oc de Borgere i Samaria skulle faa det at vide / De som sige i deris hoffmod oc stolte sind / Tegelstenene ere faldne / Men wi ville opbygge det igen met Huggen sten. Mand haffuer ophugget Morbær træ / Saa ville wi sette Ceder træ i steden. Thi HERREN skal ophøye ReZins Krigsfolck mod dem / oc forsamle deris Fiender / de Syrer faar til / oc Philisterne bag til / at de skulle opsluge Jsrael met fulde munde. J alt dette lader hans vrede icke end aff / hans haand er end nu vdract. Saa vender Folcket sig oc icke om til den som det slar / oc skøder inted om den HERRE Zebaoth.

Der faare skal HERREN hugge aff Jsrael baade Hoffuit oc Rompe / baade Grene oc Bul paa en dag. De gamle ærlige Mend ere Hoffuedit / Men de Propheter som lære falskt / ere rompen / Thi dette Folckis Ledsagere ere Forførere / oc de som lade sig lede / ere fortabte. Der faare kand HERREN icke glæde sig offuer deris vnge Mandkøn / ey heller forbarme sig offuer deris Faderløse oc Encker / Thi de ere allesammen Øyenskalcke oc onde / oc alle deris mund taler daarlige. Vdi alt dette lader hans Vrede icke end aff / hans Haand er end nu vdract.

Thi det Wgudelige væsen er optent som Jld / oc fortærer Torne oc Tidzel / oc brender som en tyck Skow / oc giffuer høy Røg. Thi at Landet er formørcket i den HERRE Zebaoths vrede / at Folcket er lige som Jldens mad / Jngen sparer den anden. Røffue de paa den høyre side / da lide de hunger / æde de paa den Venstre side / da bliffue de icke mætte. Huer skal æde sin arms kød / Manasse Ephraim / Ephraim Manasse / oc de baade met huer andre mod Juda. Vdi alt dette lader hans Vrede icke aff / hans Haand er end nu vdract.

X.

VE de Scrifftlærde / som gøre wretferdig Lou / oc scriffue wret Dom / Paa det / at de kunde bøye de Fattigis sager / oc bruge vold i de Elendigis Ræt iblant mit folck / At Enckerne mue vere deris Roff / oc de Faderløse deris Bytte. Huad ville i gøre paa hiemsøgelsens oc wlyckens dag / som kommer longt fra? Til huem ville i fly om hielp? oc huor ville i lade eders ære? at hun bliffuer icke bøyet iblant de Fangne / oc falder iblant de slagne? J alt dette lader hans Vrede icke aff / hans Haand er end nu vdract.

O Ve Assur / som er min vredis Riss / oc hans Haand er min grumhedz Kæp / Jeg vil sende hannem mod it Øyenskalcke folck / oc giffue hannem befalning mod min Vredis Folck / At hand skal røffue oc vddele det / oc træde det / lige som skarn paa gaden. alligeuel at hand icke saa meen det oc hans hierte tencker icke saa / Men hans hierte staar til at vdslætte oc oprycke icke lidet Folck. Thi hand siger / Ere mine Førster icke alle Konger? Er Calno icke som Charchemis? Er Hamath icke som Arpad? Er icke Samaria som Damascus? Lige som min haand haffuer fundet Affgudernis Kongerige / endog at deris Affguder vaare sterckere / end de som ere i Jerusalem oc Samaria / Skulde ieg da icke gøre Jerusalem oc deris Affguder / lige som ieg giorde ved Samaria oc deris Affguder.

Men naar HERREN haffuer vdret alle sine Gerninger / paa Zions bierg oc i Jerusalem / da vil ieg hiemsøge den hoffmodige Kongis Fruct aff Assyrien / oc hans øyens stolte herlighed / Fordi at hand siger / Jeg haffuer det wret ved mine henders krafft / oc ved min visdom / thi ieg er Klog. Jeg haffuer delt Landene anderlunde / oc røffuet deris Jndkomme / oc nedkast Jndbyggerne i grund / som en Veldig. Oc min haand haffuer fundet Folcket / som en Fule rede / at ieg haffuer tilhobe sancket alle Land / som mand opsancker æg / der forladne ere / at ingen rørde en Fier / eller oplod sit Neb / eller quidrede.

558 | Kand oc en Øxe rose sig mod den / som hugger met hende? Eller en Saw traadze mod den / som sawer met hannem? Lige som den kand rose sig / som bær en Kæp / oc løffter oc fører hannem saa læt / som det vaare icke træ / Der faare skal HERREN den HERRE Zebaoth sende Maffuerhed iblant hendis Fæde / oc hand skal optende hendis herlighed / at hun skal brende som en Jld. Oc Jsraels Liuss skal vere en Jld / oc hans Hellige skal vere en Lue / oc hand skal optende oc fortære hans Torne oc Tidzel paa en dag. Oc hans Skowes oc Marckis herlighed skal bliffue til inted / fra Siælen indtil kødet / oc hand skal forgaa oc forsuinde / At de Træ som offuerbliffue i hans Skow / skulle kunde tellis / oc it Barn scriffue dem.

Paa den tid skulle de som ere offuer bleffne i Jsrael / oc de som bliffue reddede i Jacobs Huss / icke mere forlade sig paa den / som dem slar / Men de skulle forlade dem paa HERREN den Hellige i Jsrael / i sandhed. De Offuer bleffne skulle omuende dem / ia de som ere Offuerbleffne i Jacob / til den stercke Gud. Thi om dit Folck o Jsrael / er / lige som Sand i Haffuet / Da skulle alligeuel de Offuerbleffne aff dem omuendis. Thi at naar forderffuelsen bliffuer stillet / da skal der komme offuerflødige Retferdighed. Thi HERREN den HERRE Zebaoth skal lade en forderffuelse gaa / oc dog stille den samme i alt Landet.

Der faare siger HERREN den HERRE Zebaoth / Frycte dig icke mit Folck / som boer i Zion / for Assur / Hand skal sla dig met kæppen / oc opløffte sin Staff mod dig / som det skede i Egypten. Thi det er end nu paa en liden stund at gøre / Saa skal min wgunst oc vrede haffue ende offuer deris wdyd. Da skal HERREN den HERRE Zebaoth opuecke en Suøbe offuer hannem / lige som i Madians slaw / paa Orebs Klippe / oc hand skal opløffte sin Staff / som hand brugede hoss Haffuit / lige som i Egypten. Paa den tid skal hans Byrde vige fra dine Skuldrer / oc hans Aag fra din Halss / Thi Aaget skal raadne aff fedme.

Hand kommer (lad det vere lige saa) til Aiath / Hand drager igennem Migron / Hand munstrer sin Hær i Michmas. De drage frem faar vor leyer i Geba / Rama frycter / Sauls Gibeath flyr. Du Gallim daatter skrig høyt / du Laisa giff act der paa / Du Elendige Anathoth / Madmena viger / De Borgere i Gebim stercke sig. Det kand vel ske / at mand bliffuer en dag i Nob / saa skal hand røre sin haand mod Zions døtters Bierge oc mod Jerusalems høye. Men see / HERREN den HERRE Zebaoth skal affhugge Grenene met mact / oc stecke det / som er høyt opreyst / At de Høye skulle fornedris / oc den tycke Skow skal affhuggis met iern / oc Libanon skal falde ved den Mectige.

XI.

OC der skal opgaa it Riiss aff Jesse Slect / oc en Quist aff hans roed skal bære Fruct. Paa huilcken HERRENS Aand skal huilis visdommens oc forstandens Aand / raadzens oc sterckhedens Aand / kendelsens oc HERRENS frøctis Aand. Oc hans Røgelse skal vere i HERRENS frøct. Hand skal icke dømme effter det som hans øyen see / ey heller straffe effter det som hans øern høre / Men hand skal dømme de Fattige met Retferdighed / oc straffe de Elendige i Landet met Dom. Oc hand skal sla Jorden met sin Mundz Riiss / oc ihielsla de Wgudelige met sine Læbis Aande. Retferdighed skal vere hans Lenders belte / oc Troen hans Nyris belte.

Vlffuene skulle bo hoss Lammene / oc Parder skulle ligge hoss Buckene. En liden Dreng skal driffue Kalffue oc vnge Løwer oc fet Fæ til hobe. Koen oc Biørnen skulle gaa i Græss / at deris Vnge skulle huile hoss huer andre / oc Løwerne skulle æde hø lige som Øxen. Oc it diendis Barn skal forlyste sig hoss Øglens hul / oc it affuant Barn skal stinge sin haand i Basiliskis hule. Mand skal ingen sted gøre skade eller forderffuelse paa mine hellige Bierge / Thi Landet er fult aff HERRENS Kundskaff / lige som det vaare skiult met Haffzens vand.

Oc det skal ske paa den tid / At Jesse roed / som staar til Folckens Banere / Effter den skulle Hedningene spørre. Oc haus Rolighed skal være ærlig. Oc HERREN skal paa den tid anden gong vdrecke sin Haand / at hand skal faa sit Folckis leffninger som er offuer bleffuet / fra de Assyrier / Egypter / Pathros / Morland / Elamiter / Sinear Hamath / oc fra Øerne i Haffuit. Oc hand skal oprette en Banere ibant Hedningene / oc samle Jsraels fordreffne til hobe / oc sammen sancke de atspredde i Juda / aff de fire Jordzens Hiørner. Oc den had mod Ephraim skal ophøre / oc Juda Fiender skulle opryckis / at Ephraim skal icke hade Juda / oc Juda skal icke vere mod Ephraim.

559 | Men de skulle vere Philisterne paa Halsen mod Vesten / oc røffue alle dem som bo mod Østen. Edom oc Moab skulle folde deris Hender mod dem / Amons børn skulle bliffue lydige. Oc HERREN skal forbande Haffzens strøm i Egypten. Oc hand skal lade sin Haand gaa offuer Vandet met sit stercke Vær / oc sla de siu Strøme / at mand kand gaa met sko der igennem. Oc hand skal vere sit offuer bleffne Folckis Vey / som er offuerbleffuit aff de Assyrier / lige som det skede Jsrael den tid / der de droge aff Egypti Land.

XII.

PAa den samme tid skalt du sige.

Jeg tacker dig HERRE / at du haffuer veret vred paa mig / Oc din Vrede er bort vent / oc du trøster mig.

See / Gud er min Salighed / ieg er tryg / oc frycter mig icke / Thi Gud som er HERREN / er min Styrcke / oc min Psalme / oc min Salighed.

J skulle øse Vand met glæde / Aff Salighedens Kilde.

Oc i skulle sige paa den samme tid / Tacker HERREN / predicker hans Naffn / kundgører hans Gerninger iblant Folcket / forkynder huorlunde hans Naffn er saa høyt.

Siunger HERREN loff / thi hand haffuer herlige beuist sig / det skal vere kundgiort i alle Land.

Fryde oc prise du Jndbyggere i Zion / Thi Jsraels Hellige er stor hoss dig.

XIII.

DEtte er den Byrde offuer Babylon / som Esaias Amoz søn saa. Opreyser Banere / paa høye Bierge / rober trøstelige mod hende / slar haanden op / lader dem drage ind igennem Førsternis porte. Jeg haffuer budet mine Hellige / oc kaldet mine stercke til min vrede / de som glæde sig i min Hærlighed. Det er it mangfoldigt skrig paa Biergene / lige som it stort Folckis / it skrig som it bulder aff Hedninge Kongerigis forsamlinger. Den HERRE Zebaoth ruster en Hær til strid / som komme aff longt bort liggendis Land fra Himmelens ende / Ja HERREN selff met sin vredis Hær / at forderffue det gantske Land.

Hyler / Thi at HERRENS dag er nær / hand kommer som en ødeleggelse fra den Almectigste. Der faare bliffue alle Hender løse / oc alle Menniskis hierte skulle bliffue bløde. Forfærdelse / angist oc pine skal falde paa dem / dem skal bliffue bange / som den der føder / Den ene skal forskreckis for den anden / deris ansict skulle bliffue røde som ild. Thi see / HERRENS dag kommer græselig / vredactig / grummelig / til at ødelegge Landet / oc at vdslette Syndere der aff. Thi Stiernerne i Himmelen oc hans Orion skinne icke klare / Solen gaar sort op / oc Maanen skin mørckelige. Jeg vil hiemsøge Jorderig for hendis ondskaff skyld / oc de Wgudelige for deris wdyds skyld. Oc ieg vil gøre en ende paa de Stoltis hoffmod / oc nedtrycke de Veldigis høyferdighed. At en Mand skal vere dyrere end Guld / oc it Menniske skal vere bedre end guld aff Ophir.

Der faare vil ieg røre Himmelen / at Jorden skal røris aff sin sted / ved den HERRJS Zebaoths grumhed / oc ved hans vredis dag. Oc hun skal vere som en foriaget Raa / oc som en Hiord vden Hyrde / At huer skal vende sig hiem til sit Folck / oc huer skal fly til sit Land. Fordi at huo som der lader sig finde / hand skal ihielstingis / oc huo der er hoss / hand skal falde ved suerdet. Oc deris Børn skulle sønderknusis faar deris øyen / deris Huss skulle plyndris / oc deris Hustruer skulle skendis. Thi see / Jeg vil opuecke de Meder offuer dem / som icke søge effter Sølff / eller skøde om Guld / Men at ihielskiude de Vnge met Buer / oc icke miskunde dem offuer Liffzens fruct / oc ey heller spare Børnene.

Saa skal Babylon / den deyligste iblant Kongerigene / den herlige Chaldeers praal / bliffue omuent aff Gud / lige som Sodoma oc Gomorra / At mand skal icke mere bo der / ey heller nogen bliffue der euindelige. At de Araber oc icke skulle gøre der Bolige / oc Hyrderne skulle icke lade vdsla nogen faaresti der paa. Men Zihim skulle der sla deris leyer / oc deris huss skulle vere fulde aff Ohim / oc Strudze skulle der bo / oc Skowtrolde skulle der hoppe / oc Vgler skulle siunge i deris Pallatz / oc Drager skulle bo paa de lystige Slaat. Oc deris tid skal skøt komme / oc deris dage skulle icke forsømmis.

560 | Thi HERREN skal miskunde sig offuer Jacob / oc end nu fremdelis vduele Jsrael / oc sette dem i deris Land. Oc Fremmede skulle føye sig til dem / oc holde sig til Jacobs Huss. Oc Folcket skal anamme dem / oc føre dem til deris sted / at de skulle beside Jsraels Huss til Tienere oc Tienstepiger i HERRENS Land. Oc de skulle holde dem fangne / aff huilcke de vaare fangne / oc de skulle regere offuer deris Plaggere.

XIIII.

OC paa den tid / naar HERREN giffuer dig rolighed aff din iemmer oc drøffuelse / oc aff den haarde Tienste som du haffuer verit vdi / Da skalt du haffue saadant it ordsprock mod Kongen aff Babylon / oc sige / Huorledis er det saa plat vde met den Beskattere / oc Skatten haffuer ende? HERREN haffuer sønder brødet den Wgudeligis Riiss / hans Riiss som regerede / som sloge folcket i vrede vden affladelse / oc regerede offuer Hedningene met grumhed / oc forfulde dem foruden miskundhed.

Nu er dog al Verden rolig oc stille / oc fryder sig lystelige. Grantræ glæde dem ocsaa offuer dig / oc Ceder paa Libanon (oc sige) Effterdi du ligger / da kommer ingen hid op / som oss affhugger. Helffuede der vnder beffuer for dig / at du kommer mod det. Det opuecker dig de Døde / alle Verdens Bucke / oc biuder alle Hedningernis Konger at opstaa aff deris stole / At de skulle alle tale effter huer andre / oc sige til dig / Duest oc slagen / lige som wi / oc det gaar dig / lige som oss. Din herlighed er nedfaren i Helffuede / met din Harpis liud / Møl skulle vere din seng / oc orme dit sengklæde.

Huorledis est du falden ned aff Himmelen / du skøne Morgenstierne? Huorledisest du falden til Jorden / du som suicktede Hedningene? Du tenckte dog i dit hierte / Jeg vil opstige i Himmelen / oc ophøye min Stoel offuer Gudz stierner. Jeg vil sette mig paa Pactens bierge / paa den side mod Norden. Jeg vil fare offuer de høye skyer oc vere den Alderhøyste lig. Ja du faar ned i Helffuede / til Graffuens side. Huo dig seer / skal skue dig oc see paa dig (oc sige) Er det den Mand / som kom Jorden til at skelffue / oc kom Kongerigene til at beffue / hand som giorde Jorderig øde / oc nederbrød Stæderne der i / oc gaff icke sine Fanger løss.

Sandelige alle Hedningers Konger ligge dog tilsammen met ære / huer i sit Huss. Men du est bort kast fra din Graff / som en foractet Quist / som de ihielslagnis Klæder / som ere ihielstungne met suerd / de som nedfare til Helffuedis Stenhobe / som it nedtraad Liig. Du skalt icke begraffuis lige som de / Thi du haffuer forderffuit dit Land / oc ihielslaget dit folck / Thi mand skal icke mere komme ihu den ondskaffs Sæd.

Tilreder / at mand slacter sine Børn / for deris Foreldris misgerninger skyld / at de skulle icke komme op / huercken at arffue Landet / ey heller at opfylde Jorderig met Stæder. Oc ieg vil komme offuer dem / siger den HERRE Zebaoth / oc oprycke deris ihukommelse aff Babylonien / deris offuerbleffne Slect oc effterkommere / siger HERREN . Oc vil gøre hende til Pinsuins eyedom / oc til Vandfloder / oc vil vdfeye hende met forderffuelsens Koest / siger den HERRE Zebaoth.

Den HERRE Zebaoth haffuer soret oc sagt / Huad skal det gielde / det skal gaa / som ieg tencker / oc det skal bliffue lige effter mit sind / At Assur skal bliffue slagen i mit Land / oc ieg skal nedtræde hannem paa mine Bierge. Paa det hans Aag skal tagis fra dem / oc hans Byrde skal komme aff deris Halss. Det er Anslaget / som hand haffuer offuer alle Land / oc det er den vdracte Haand offuer alle Hedninge. Thi den HERRE Zebaoth haffuer det besluttet / Huo vil det forhindre? Oc hans haand er vdract / Huo vil hende vende?

XV.

JDet aar der Kong Achas døde / vaar denne den Byrde. Glæde dig icke du gantske Philisters Land / at det Riiss / som dig slo / er sønder brødet. Thi aff Hugormens roed skal en Baselisk komme / oc hans fruct skal bliffue en fluende gloende Drage. Thi de Fattigis Førstefødde skulle føde dem / oc de Arme skulle huile sig tryggelige. Men ieg vil ihielsla dine røder met hunger / oc hand skal døde dem som ere offuerbleffne aff dig. Hyler i Porte / skrig du Stad / det gantske Philisters Land er fey. Thi der skal komme en Røg aff Norden / oc der er ingen enlige i sit paulun. Oc huad 561 | skulle da Hedningernis Bud her oc der sige? Som er / HERREN haffuer grundfest Zion / oc der skulle de Elendige aff hans Folck haffue deris tilfluct.

XVI.

DEnne er Byrden offuer Moab. Om natten skal komme forstøring offuer Ar i Moab / Hand er der borte. Om natten skal komme forstyring offuer Kir i Moab / Hand er der hen. De gaa op til Baith oc Dibon til Alteret / at de skulle græde oc hyle offuer Nebo oc Medba i Moab. Alle Hoffuit ere skaarne / oc alt Skæg er affraget. De gaa paa deris gader omgiordede met Sæcke / de hyle alle paa deris Tag oc Stræde / oc gaa grædendis ned. Hesbon oc Eleale robe at mand hører det til Jahza. Der faare græde de rustede i Moab / thi det gaar deris Siæl ilde.

Mit hierte rober til Moab / Hendis Flyactige flyde fra den try aarss Ko / indtil Zoar / thi de gaa til Luhith / oc græde. Oc paa den vey til Horonaim begyndis it iammerligt skrig. Thi at Vandene i Nimrim bortsigis / at høet tørris oc Græsset visner / oc der voxe ingen grøne vrter. Thi det godz som de haffde samlet / oc Folcket som de haffde rustet / førde mand offuer Pile bæcken / Der gaar it rob omkring i Moabs Landemercke / hyle indtil Eglaim / oc de hyle hoss Elim brynd / Thi vandene i Dimon ere fulde aff blod. Der til met vil ieg end lade komme mere blod offuer Dimon / baade offuer dem som ere beholdne fra Moabs Løwer / oc offuer de offuerbleffne i Landet.

Kære skicker i Landzherrer Lam aff Sela aff ørcken til Zions daatters Bierg. Men lige som en Ful fluer bort / som bliffuer foriaget aff sin Rede / saa skulle oc Moabs døtter bliffue naar de drage frem faar Arnon. Sancker Raad / holder dom / gør dig Skugge om middagen lige som en nat / Skiul de foriagede / oc tele icke dem som fly. Lad mine foriagede haffue Herbere hoss dig / Kære Moab / ver du deris beskermere faar den forstyrere / Saa skal den Beskattere faa en ende / den Forstyrer ophøre / oc den Vndertræder afflade i Landet.

Men der skal beredis en Stoel aff Naade / at en skal side der paa i sandhed / i Dauidz bolig / oc dømme oc atspørre Ræt / oc forfremme Retuished.

Wi høre vel aff Moabs hoffmod / at hand er meget stor / oc at deris hoffmod / stolthed / vrede er større end deris mact. Der faare skal en Moabiter hyle offuer den anden / de skulle allesammen hyle. Offuer KirHareseth stadz grundualle skulle de Lemmeleste sucke. Thi Hesbon er bleffuen til en øde marck / Vintræet i Sibma er forderffuit / Herrene iblant Hedningene haffue nedslaget sine ædele Vinquiste / oc de ere komne til Jaeser / oc drage om kring i Ørcken / Deris ædele Vinquiste ere atspridde / oc førde offuer Haffuit.

Der faare græder ieg faar Jeaser oc faar det Vintræ i Sibma / oc vdgyder mange taare faar Hesbon oc Eleale. Thi der er en Sang nedfalden i din Sommer oc i din Høst / At fryd oc glædskaff opholde i marcken / oc mand fryder sig icke / eller rober i Vingaardene. Mand perser ingen Vin i Vinpersen / Jeg haffuer giort ende paa sangen. Der faare lyder mit hierte offuer Moab / lige som en Harpe / oc min induol offuer Kirhares. Oc da skal det obenbaris / huorledis Moab er træt hoss Alterne / oc huorledis hand haffuer gonget til sin Kircke at bede / oc haffuer dog inted vdret. Dette er / det som HERREN talede mod Moab paa den tid. Men nu taler HERREN / oc siger / Vdi try aar / som en Dagløners aar ere / skal Moabs herlighed bliffue ringe i den store Mangfoldighed / At der skulle bliffue saare faa igen oc icke mange.

XVII.

DEnne er den Byrde offuer Damascum. See Damascus skal icke mere vere en Stad / men en tilhobe fallen Stenhob. Aroers Stæder skulle forladis / at Hiordene skulle der fødis / oc der skal ingen vere som dem skal forferde. Oc det skal vere vde met Slaattene i Ephraim oc Kongeriget aff Damasco / oc de offuerbleffne i Syrien skulle bliffue som Jsraels børns herlighed / siger den HERR E Zebaoth.

Paa den tid skal Jacobs herlighed bliffue tynd / oc hans fede Kraap skal bliffue maffuer. Thi hand skal bliffue som en / der sancker Korn om Høsten / oc som en der høster Ax ind met sin arm / oc lige som en der sancker Ax i Rephaims dal / oc en Effterhøster der inde bliffuer. Lige som naar mand røster it Olietræ / at der bliffuer thu eller try Bær offuen paa taappen igen / Eller lige som fire eller fem Fruct henge paa Quistene / siger HERREN Jsraels Gud.

Paa den tid skal Mennisken holde sig til den som hannem haffuer giort / oc hans øyen 562 | skulle see til den Hellige i Jsrael. Och skal icke holde sig til Alterne / som hans Hender haffue giort / oc icke heller see til det / som hans Fingre giorde / huercken til Lunde eller til Billede.

Paa den tid / skulle stederne være deris Styrcke / lige som en forlat quist oc gren / som bleff forlat for Jsraels børns skyld / och bliffue øde. Thi du haffuer forglemt din Saligheds Gud / oc tenckte inted paa din sterckhedz Klippe. Derfaare skalt du sette lystelige planter / men du skalt der met til de Fremmede legge vinquiste. Du skalt tage vel vare paa dem i plantelsis tid / at din sæd kand tilige voxe / men i Høsten / naar du skalt høste dine mandel / da skalt du derfaare haffue en bedrøffuedis sorg.

O ve det store Folckis mangfoldighed / det skal bruse lige som Haffuet / oc folckens samløb skal buldre / som store Vandfaldz bulder / Ja som store vandfald buldre / saa skulle oc Folckene buldre. Men hand skal straffe dem / saa skulle de fly longt bort / oc hand skal forfølge dem lige som støff bort far aff Biergene faar Været / och lige som en Huereluind kommer vdaff storm. Om afftenen / see / da er der forferdelse / oc før morgenen bliffuer ere de icke der mere. Denne er vor Røffueris Løn / oc deris Arff / som tage vort bort.

XVIII.

VE det Land / som farer vnder seglens skygge / paa denne side Morlandz vand som sende Bud offuer Haffuet / oc far paa vandet met Syffuebaade. Gaar bort i snare Bud til Folcket / som er røffuit oc plyndrit / til Folcket som er grusommeligere end nogen sted / til Folket / som er her oc der affmaalt oc nedtraad huess Land Vandfloderne indtage. Alle de som bo paa Jorden / oc de som bo i Landet / skulle see / huorledis mand skal oprette Bannere paa Biergene / oc høre / huorledis mand skal blæse i Basunerne.

Thi saa siger HERREN til mig / Jeg vil holde stille och see bort i mit Sæde / lige som en Hede / der tørrer Regnen bort / oc lige som en dug i Høstens hede. Thi før Høsten skal Fructen visne / oc den wmode Fruct skal hentørris i blomsteret / at mand skal affskære stielkene met Segle / oc aff hugge Vinquistene och bortkaste dem / at mand maa lade det ligge tilhobe faar Fulene paa Biergene / oc faar Diurene i Landet / at Fulene skulle gøre deris rede der i om Sommeren / oc om vinteren skulle allehaande Diur i Landet ligge der i.

Paa den tid / skal det røffuen oc plyndrede Folck / som er græseligere end ellers noget andet / som her oc der er affmaalt oc nedtraad / huess Land Vandflodene indtage / Fører Gaffuer til den HERRE Zebaoth / til den Sted / som den HERRJS Zebaoths Naffn er / til Zions bierg.

XIX.

DEnne er den Byrde offuer Egypten. See / HERREN skal fare paa en snar sky / oc komme til Egypten. Da skulle Affguderne i Egypten beffuefor hannem / oc Egypternis Hierter skulle bliffue feye i deris liff. Oc ieg vil hidze Egypterne mod huer andre / at en Broder skal stride mod den anden / en Ven mod den anden / en Stad mod den anden / it Rige mod det andet. Oc de Egypters mod skal forgaa iblant dem / oc ieg vil gøre deris Anslag til inted. Da skulle de at spøre deris Affguder oc Prester / oc Spaamend oc Tegenis Vdleggere / men ieg vil offuergiffue Egypterne i en grum oc forferdelig Herris haand / oc en haard Konge skal regere offuer dem / siger den Regentere / den HERRE Zebaoth.

Och Vandet i Søen skal vdtørris / der til met skal Strømen bort siggis och forsuinde. Oc Vandene skulle forløbe / at Søerne oc dammene skulle bliffue tørre / baade røer och siff skulle bortuissne / oc Græsset hoss vandet skal hen tørris / oc al Sæd hoss vandet skal vissne och bliffue til inted. Oc Fiskerne skulle bliffue bedrøffuede / oc alle som kaste kroge i vandet / skulle græde / oc de som kaste Garn i vandet / skulle bliffue bedrøffuede. Oc de som spinde god Traad oc binde Garn / skulle beskemmis. Oc de som haffue Hydde fad / och alle som gøre och graffue Fiske parck for løn / skulle bekymris.

Førsterne i Zoan ere Daarer / Pharaos vise Raadgiffuere ere bleffne til Gecke i deris Raad. Huad sige i dog om Pharao / Jeg er den Visis søn / oc er kommen aff gamle Konger? Huor ere da nu dine Vise / lad dem kundgøre oc giffue dig det tilkende / huad den HERRE Zebaoth haffuer besluttet offuer Egypten. Men Førsterne i Zoan ere bleffne til Daarer / Førsterne i Noph ere bedragne / de forføre oc saa Egypten oc slecternis Hiørnesten. Thi HERREN haffuer vdgydet en suermende aand iblant dem / At de forføre Egypten i alle deris gerninger / lige som en Drucken tumler om / naar hand spyer. Och Egypten skal inted haffue / huercken hoffuit eller hale / quist eller Bul.

563 | Paa den tid skal Egypten vere lige som Quinder / oc frycte oc forferde sig / naar den HERRE Zebaoth skal røre sin Haand offuer dem. Oc Egypten skal frycte for Juda Land / at huo som kommer det ihu / hand skal forferdis der faar / offuer den HERRJS Zebaoths Raad / som hand haffuer besluttit offuer dem.

Paa den tid skulle fem Stæder i Egypti land tale met Canaans maal / oc suere ved den HERRE Zebaoth / en skal kaldis Jrheres. Paa den tid skal HERRENS Altere vere mit i Egypten / oc HERRENS Titelsten hoss Landemercket / som skal vere den HERRE Zebaoth it Tegen oc vidnesbyrd i Egypti land. Thi de skulle robe til HERREN offuer dem som gøre dem skade / Saa skal hand sende dem en Frelsere oc Mestere / som dem skal frelse. Thi at HERREN skal kendis i Egypten / oc Egypterne skulle kende HERREN paa den tid / oc de skulle tiene hannem met Offer oc Madoffer / oc skulle gøre HERREN løffte oc Holde det. Oc HERREN skal plage Egypterne oc helbrede dem / Thi de skulle omuende dem til HERREN / oc hand skal lade sig bede / oc helbrede dem.

Paa den tid skal der vere en Vey / fra Egypten ind i Assyrien / at de Assyrier skulle komme ind i Egypten / oc Egypterne skulle komme ind i Assyrien / oc Egypterne skulle tiene Gud met de Assyrier. Paa den tid skal Jsrael vere selff tredie met Egypterne oc Assyrierne / ved den Velsignelse som skal vere paa Jorden. Thi den HERRE Zebaoth / skal velsigne dem / oc sige / Velsignet est du Egypten mit Folck / oc du Assur mine Henders gerning / oc du Jsrael min Arff.

XX.

JDet aar / som Tharthan kom til Asdod / der Sargon Kongen aff Assyrien / vdsende hannem / oc stridde mod Asdod oc vant hannem / Den samme tid talede HERREN ved Esaiam Amoz søn / oc sagde. gack bort oc tag Sæcken aff dine Lender / oc drag Skoene aff dine Føder. Oc hand giorde saa / gick nøgen oc barfodet.

Da sagde HERREN / Lige som min Tienere Esaias gaar nøgen oc barfodet / til it Tryaars Tegen oc Vnderlighed / offuer Egypten oc Morland. Saa skal Kongen aff Assyrien bort driffue Egypterne fangne / oc fordriffue baade vnge oc gamle nøgne oc barføtte aff Morland met obenbarlig skam / Egypten til skam. Oc de skulle forskreckis oc beskemmis offuer Morland / paa huilcke de forlode dem / oc Morland offuer Egypterne igen / aff huilcke de rosede dem. Oc de som bo paa denne Øe / skulle sige paa den samme tid / Er det vor tilfluct / der til wi hen flydde om hielp / at wi skulde frelsis fra Kongen aff Assyrien? Huor skønlige ere wi vndkomne?

XXI.

DEnne er den Byrde offuer Ørcken hoss Haffuit. Lige som it væder kommer aff Synden / oc omuender alting / Saa kommer det aff Ørcken aff it greseligt Land. Thi mig er beted en suar syn. En Foractere kommer mod den anden / en Ødeleggere mod den anden. Drag op Elam / oc beleg Madai / Jeg vil gøre ende paa al deris suck. Der faare ere mine Lender fulde aff pine / oc angist haffuer begrebet mig / lige som en der føder / Jeg nedbøyer mig / naar ieg det hører / oc forskreckes / naar ieg det seer. Mit hierte beffuer / gruelse haffuer forferdet mig / Jeg haffuer ingen rolighed der faare i den kære nat. Ja tilred it Bord / Lad vaage oc tag vare paa Vecten / æder / dricker / Gør eder rede i Førster / smører Skiolden.

Thi HERREN siger saa til mig / gack bort / skick en Vectere / som tager vare oc giffuer til kende. At hand seer Reysenere ride oc fare / paa Heste / Asene oc Kamele / oc haffuer act der paa met stor flit. Oc en Løwe robte / HERRE / ieg staar altid paa Vacten om dagen / oc skicker mig til at vere i mit Vacthuss huer nat. Oc see / der kommer en / som ferdes paa en vogn / hand suarer oc siger / Babylon er falden / Hun er falden / oc alle hendis Guders Billede ere nedslagne i grund / Mit kære Terskegulff / som ieg tersker paa. Det ieg hørde aff den HERR E Zebaoth Jsraels Gud / det kundgører ieg eder.

Denne er den Byrde offuer Duma. Mand rober til mig aff Seir / Vecter er natten skøt borte? Vecter er natten skøt borte? Vecteren sagde / Naar morgenen end kommer / saa skal det dog bliffue nat. Naar i end spøre / Da skulle i dog komme igen oc spøre igen.

Denne er den Byrde offuer Arabia. J skulle bo i Arabia skowe paa veyen til Dedanim. 564 | Bærer vand mod den Tørstige / i som bo i Thema land / Biuder dem Brød som Fly. Thi de fly for Suerdet / ia for det dragne suerd / for den spente Bue / oc for den store strid. Thi HERREN siger saa til mig / End nu it aar / lige som en dagløners aar ere / skal Kedars herlighed vnder gaa / oc de offuerbleffne kempernis Skytter i Kedar skulle bliffue ferre / thi HERREN Jsraels Gud haffuer det sagt.

XXII.

DEnne er den Byrde offuer Seedalen. Huad skader eder men i løbe allesammen paa Taget? Du vaast fuld aff bulder / en Stad fuld aff folck / en glædelig stad. Dine Jhielslagne ere icke ihielslagne met suerd / och icke døde i strid. Men alle dine Høffuitzmend ere bort rømde faar Buen oc fangne / Alle som fundis i dig / ere fangne oc longt bort flyde. Derfaare sagde ieg / gaar fra mig / lader mig beskelige græde / Gører eder icke wmage / at trøste mig offuer mit Folckis Døtters ødeleggelse. Thi det er en bulders oc nedtrædelsis oc ødeleggelsis dag aff den HERRE HERRE Zebaoth i Seedalen / for murens vndergraffuelsis skyld oc for skriget hoss biergene. Thi Elam far frem met kaager / Vogne / Folck oc Reysenere / oc Kir blincker met Skiol dene.

Oc det skal ske / at dine vdualde Dale skulle bliffue fulde aff Vogne / och Reysenere skulle legre dem faar Portene. Da skal Juda forhenge bliffue opteckt / at mand skal paa den tid see skowens Husis Vaaben. Oc i skulle see mange Reffuer i Dauidz stad / oc i skulle sancke vand aff den nederste Fiskedam. J skulle oc tele Jerusalems Huss / Ja i skulle affbryde husene at befeste Muren. Oc i skulle gøre en Graff mellem baade murene aff det gamle Fiskedams vand. End nu see i icke paa Den som saadant gør / oc i see icke heller paa den / som det skicker longt fra.

Derfaare skal HERREN den HERRE Zebaoth paa den tid lade robe / at de skulle græde oc klage / oc rage dem oc føre sig i Sæcke. alligeuel at der er nu aldelis glæde och fryd / at ihielsla Øxen / slacte Faar / æde kød / dricke vin (oc siger) lader oss æde oc dricke / Wi skul le dog dø i morgen. Dette er obenbare faar den HERRJS Zebaoths øern. Huad skal det gielde / om denne misgerning skal bliffue eder til giffuen / før end i dø / siger HERREN den HERRE Zebaoth.

Saa siger HERREN den HERRE Zebaoth / gack hen ind til Rentemesteren Sebna den Hoffmestere / oc sig til hannem / Huad haffuer du hær? huem hør du til? at du lader vdhugge dig her en Graff / lige som den der lader hugge sin graff i høyelsen / och lige som den der lader gøre sin bolig i klippen. See / HERREN skal bortkaste dig / lige som en sterck kaster en bort / och skrabe paa dig / och hand skal driffue dig om / som en klaad longt bort i fremmede Land / der skalt du dø / der skulle dine kaastelige Vogne bliffue / met din HERRJS Husis forsmædelse. Oc ieg vil styrte dig aff din stat / oc sette dig aff dit Embede.

Oc paa den tid / vil ieg kalde min tienere Eliakim / Hilkie søn / oc ieg vil føre hannem i din Kiortel / oc giorde hannem met dit Belte / oc giffue din mact i hans hender / at hand skal være deris Fader / som bo i Jerusalem oc i Juda huss. Oc ieg vil legge Nøglene til Dauidz huss paa hans skuldre / at hand skal oplade oc ingen skal tillycke / at hand skal tillycke / oc ingen skal oplade. Oc ieg vil stinge hannem til en Nagle vdi en fast Sted / oc hand skal haffue ærens Stoel i sin Faders huss. At mand skal henge paa hannem al hans Faders husis herlighed / Børn och børne børn / alle smaa Kar / baade Drickekar oc alle haande Strengeleg. Paa den tid / siger den HERRE Zebaoth / skal Naglen bort tagis / som sider i den faste sted / at hand sønderbrydis oc falder / oc hans byrde skal omkomme / thi HERREN sagde det.

XXIII.

DEnne er den Byrde offuer Tyrus. Græder i skib paa haffuet / Thi hand er øde lagt / at der er inted Huss / och ingen far did / de skulle faa det at vide aff Chitim land. Øernis Jndbyggere ere bleffne stille / Købmendene aff Zidon / de som fore offuer Haffuet / opfylte dig. Oc den fruct som voxte hoss Sihor / oc Korn / som voxte hoss vandet / førde mand til eder / offuer store Vand / oc du vaast Hedningenis Stabel. Du Zidon maa vel forferdis / Thi haffuet / ia den aldersterckiste hoss haffuet siger / Jeg er icke mere fructsommelig / ieg føder icke mere / saa opføder ieg ey heller vnge Børn / oc ieg opføder ingen Jomfruer. Lige som mand forferdis / der mand hørde om Egypten / saa skal mand oc forferdis naar mand faar at høre om Tyrus. Farer bort offuer haffuet / hyler i Øernis Jndbyggere.

565 | Er den eders glædelige Stad / som roser sig aff sin Alder? Hans føder skulle føre hannem longt bort til at vandre. Huo haffde det troet / at det skulde saa gonget den krunede Tyrus? Huess Købmend ere dog Førster / oc hendis Kremmere de herligste i Landet? Den HERR E Zebaoth haffuer det saa betenckt / Paa det at hand vilde suægte al den lystelige Stadz bram / oc gøre alle de herlige i Landet foractelige. Far hen igennem dit Land / lige som en flod / du Haffzens Daatter / Thi der er inted Belte mere. Hand recker sin Haand offuer Haffuet / oc forferder Kongerige / HERREN biuder offuer Canaan / at vdslette hendis Mectige / oc siger / Du skalt icke mere vere glad / du skendede Jomfru Zidons Daatter.

O Chithim gør dig rede / oc drag frem / Thi du skalt icke der bliffue / men i Chaldeernis land / som icke vaar folck / Men Assur haffuer det begynt at mand der skiber / oc haffuer opreyst faste Taarn der inde / oc opbygget Pallatz / Men hun er sæt / at hun skal ødeleggis. Hyler i skib i Haffuet / Thi eders Mact er forstyret.

Paa den tid skal Tyrus bliffue forglemt i halffierdesinds tiue aar / saa lenge som en Konge kand leffue / Men effter halffierdesinds tiue aar / da skal mand quæde en Hore vise om Tyrus. Tag Harpen / oc gack omkring i Staden du forglemt Hore / Leeg vel paa Strenge leg / oc quæd trøstelige / Paa det at du skalt ihukommis igen. Thi effter halffierdesinds tiue aar / da skal HERREN hiemsøge Tyrus / at hun skal komme igen til sin Horeløn / oc bedriffue Horeri met alle Kongerige paa Jorden. Men hendis Købmendskaff oc Horeløn skulle vere HERREN hellige / Mand skal icke saffne dem til Liggendefæ eller skiule dem / men de som bo faar HERREN / skulle haffue hendis Købmendz Godz / at de skulle æde oc bliffue mætte / oc vere vel kledde.

XXIIII.

SEe / HERREN gør Landet tomt oc øde / oc kuldkaster huad der er vdi / oc bort spreer samme Landes Jndbyggere. Oc det gaar Presterne lige som Folcket / Herren som Suenden / Hustruen som Pigen / den der Sæler som den der Køber / den som laaner lige som den der vdlæner / den som kreffuer lige som den der skyldig er. Thi Landet skal vere tomt oc røffuit / Thi HERREN haffuer saadant talet. Landet staar iammerligt oc forderffuit / Jorden forminskes oc forderffues / Folckenis Øuerste i Landet forminskis. Landet er bleffuit vanhelliget aff sine Jndbyggere / Thi de offuertræde Louuen / oc foruandle Budene / Oc lade den euige Pact fare.

Der faare skal Forbandelse opæde Landet / fordi at de som bo i det forskylde det / Der faare bortuisner Landzens Jndbyggere / at der bliffuer lidet Folck igen. Most forsuindes / Vintræet vansmectis / oc alle de som vaare glade aff sit hierte / sucke. Trommernis glædskaff aff lader / de Gladis fryd er vde / oc Harpernis glædskaff haffuer ende. Mand quæder icke naar mand dricker Vin / oc god drick er dem besk som hannem dricke. Den tomme Stad er ned bruden / alle huss ere tillucte / at ingen gaar i dem. Mand rober paa Gaden effter Vin / at al glæden er borte / al Landzens fryd er vde. Jdel ødeleggelse er bleffuen i Staden / oc Portene staa øde.

Thi det gaar met Folcket oc Landet / lige som naar it Olietræ er affplaacket / lige som mand oplæser effter / naar Vin høsten er vde. De samme opløffte deris røst / oc berømme / oc fryde dem aff Haffuet / offuer HERRENS herlighed. Thi priser nu HERREN i Dalene / oc HERRENS Jsraels Gudz naffn paa øerne i Haffuet.

Wi høre Loffsang fra Verdens ende / den Retuise til ære. Oc ieg maa sige / Hui er ieg saa Maffuer? Hui er ieg saa Maffuer? Ve mig / Thi de Foractere foracte / Ja de Foractere foracte.

Der faare kommer offuer eder som bo i Landet / forferdelse / graff oc snare. Oc om nogen bort flyr for forskreckeligt skrig. Da skal hand dog falde i graffuen / Kommer hand op aff graffuen / Da skal hand dog bliffue fangen i Snaren. Thi Vinduene i Høyelsen ere opladne / oc Jordens grundual beffuer. Det skal gaa Landet ilde / oc inted skal der vel lyckis / oc skal forfalde / at Landet skal tumle omkring lige som en drucken Mand / oc bort føris / lige som it Paulun / Thi misgerningen trenger det / at det maa falde / oc kand icke bliffue standendis.

Paa den tid skal HERREN hiemsøge de høye Ridderskaff / som ere i høyelse / oc iordzens Konger / som ere paa Jorden. At de skulle samles vdi it lidet Knippe til Graffuen / oc bliffue indelucte i Fengsel / Oc de skulle hiemsøgis igen long tid der effter. Oc Maanen skal skemme sig / oc Solen skal staa met skamme / Naar den HERRE Zebaoth skal vere Konge paa Zions Bierg oc i Jerusalem / oc faar sine Eldste / i herligheden.

566 | XXV.

HERRE du est min Gud / Jeg priser dig / Jeg loffuer dit Naffn / Thi du gør vnderlige Ting / din forsæt aff gammel tid er fast oc sandrw. Thi du gør Staden til en Stenhob / den stercke Stad / at hand ligger i en Hob / de Fremmedis Pallatz / at det er icke mere Stad / oc skal aldri mere byggis.

Der faare ærer dig it mectigt Folck / veldige Hedningers Stæder frycte dig. Thi du est de Fattigis styrcke / de Armis styrcke i drøffuelse / en Tilfluct for storm / en Skygge for Heden / Naar Tyrannerne buldre / som en storm mod en væg. Du nedtryckte de Fremmedis Bulder / lige som heden gør i en tør sted / At heden forderffuer Tyrannernis vinquiste / Oc Skyerne giffue alligeuel skygge.

Oc den HERRE Zebaoth skal gøre alle Folck it fet Gestebud paa dette Bierg / it gestebud aff klar vin / aff fedmen / aff marff / aff vin / i huilcken ingen berme er. Oc hand skal bort tage Jordeklædet paa dette Bierg / som alle Folck ere suøbte vdi / oc tecket / som alle Hedninge ere tilteckte met. Thi hand skal opsluge Døden euindelige / Oc den HERRE HERRE skal affstryge graaden fra alle ansicter / oc hand skal bort tage sit Folckis Forsmædelse / i alle Land / Thi HERREN sagde det.

Paa den tid skal mand sige / See / det er vor Gud / som wi bie effter / och hand skal hielpe oss. Det er den HERRE / som wi bie effter / at wi skulde vere glade och fryde oss i hans Salighed / Thi HERRENS Haand huiler paa dette Bierg. Men Moab skal sønderterskis vnder hannem / lige som halm terskis / oc som skarn. Oc hand skal vdbrede sine Hender mit iblant dem / som en der Suømmer / vdbreder dem til at suømme. Oc hand skal nedtrycke deris Bram met sine henders Arm / oc bøye eders høye Muris Beskermelse / nedtrycke / oc kaste dem ned til Jorden i støffuen.

XXVI.

PAa den tid skal mand siunge denne Sang / i Juda Land.

Wi haffue en sterck Stad / mur oc vern ere Salighed.

Lader Portene op / at der indgaar det Retuise folck / Som beuarer Troen.

Du holder altid Fred / effter it vist Løffte / Thi mand forlader sig paa dig.

Der faare forlader eder paa HERREN euindelige / Thi Gud den HERRE er en Klippe euindelige.

Oc hand nedtrycker dem / som bo i Høyelsen / hand fornedrer den høye Stad / Ja hand støder hannem ned til Jorden / at hand ligger i støffuen.

At hand bliffuer nedtræd met føder / ia met de Fattigis føder / Met de Armis hæle.

Men den Retuisis vey er slæt / Du gør den Retferdigis Sti ret.

Thi wi vare paa dig HERRE paa din Rettis veye / Hiertens lyst staar til dit Naffn oc til din Jhukommelse.

Aff hiertet begerer ieg dig om natten / Der til vaager ieg aarle til dig met min aand.

Thi naar din Ræt gaar i Landet / Da lærer Jordens Jndbyggere Retuis hed.

Men naar som naade end tilbiudis de Wgudelige / saa lære de dog icke Retferdighed.

Men de gøre eckon ilde i retferdighedzens Lande / Thi de see icke HERRENS herlighed.

HERRE din Haand er ophøyet / Det see de icke / Men naar de faa det at see / Da skulle de bliffue til skamme i nidkærhed offuer Hedningene. Der til met skalt du fortære dem met ild / som du fortærer dine Fiende met.

Men oss HERRE skalt du skicke fred / Thi alt det som wi vdrette / det haffuer du giffuit oss.

HERRE vor Gud / der regere vel andre Herrer offuer oss / end Du / Men wi tencke dog allene paa dig oc dit Naffn.

De Døde faa icke liff / de hendøde staa icke op. Thi du besøgte oc ødelagde dem / Oc giorde al deris ihukommelse til inted.

Men du HERRE far frem iblant Hedningene / du far altid frem iblant Hedningene / Du beuiser din herlighed / oc kommer longt bort til Verdens ende.

567 | HERRE naar Drøffuels eer der / da søger mand dig / naar du straffer dem / da robe de iammerlige.

Lige som en Fructsommelige / naar hun skal til at føde / da er hende meget bange / hun rober i sin pine / Saa gaar det oc oss HERRE faar dit Ansicte.

Der ere wi oc fructsommelige / oc oss er bange at wi kunde neppelige hente vor aande.

Dog kunde wi icke hielpe Landet / oc iordens Jndbyggere ville icke falde.

Men dine Døde skulle leffue / oc opstaa igen met Legemet.

Vaager op oc loffuer / J som ligge vnder Jorden / thi din dug / er en grøn Marckis dug / men du skalt nedkaste de Dødis Land.

Gack bort / i it kammer / mit Folck / oc lyck dørren til effter dig / skiul dig it lidet øyeblick / indtil vreden gaar offuer.

Thi see / HERREN skal vdgaa aff sin sted / at hiemsøge Landzens Jndbyggeris ondskaff offuer dem / at Landet skal obenbare deris Blod / oc icke skiule dem lenger som ere der inde ihielslagne.

XXVII.

PAa den tid skal HERREN hiemsøge met sit haarde / store oc stercke Suerd / baade den Leuiathan / som er en slet Hugorm / och den Leuiathan / som er en kroged Hugorm / oc skal ihielsla Dragen i haffuet.

Paa den tid skal mand siunge om den beste vins Vingaard. Jeg HERREN foruarer hannem / och vander hannem snart / at mand skal icke sagne hans blad / ieg vil foruare hannem dag oc nat.

Gud gør sig icke vred paa mig. Ah at ieg maatte stride met Buske oc Torne / saa vilde ieg riffue iblant dem / oc optende dem i en hob. Hand skal holde mig ved min Mact / oc hand skal fli mig fred / hand skal alligeuel fli mig fred.

Det skal alligeuel komme der til / at Jacob skal faa røder / oc Jsrael skal blomstris oc grønis / at de skulle fylde Jorden met Fruct. Hand bliffuer dog icke slagen / lige som hans Fiende sloge hannem / oc bliffuer icke ihielslagen / som hans Fiende sloge hannem ihiel. Men du dømmer dem met maade / oc lader dem løss / naar du haffuer bedrøffuet dem met dit skarpe Vær / som er met Østen Vær. Derfaare skal Jacobs synd ophøre der ved / Och det er gaffnet der aff / at hans synder skulle bort tagis / J det / at hand gør alle Alterens stene til aske / lige som sønder støt sten / at der bliffuer ingen Lunde eller Billede mere.

Thi den faste Stad skal bliffue enlig / de skøne huss skulle nedslaess oc forladis / lige som i en Ørcken / At Kalffue skulle der fødis oc huile dem / och affbide der Quistene. Hendis Grene skulle brøste aff tyrcke / at quinder skulle komme oc gøre ild der met. Thi det er it wforstandigt Folck / derfaare skal hand oc icke miskunde sig offuer dem som dem giorde / oc den som haffuer skabt dem / skal icke vere dem naadig.

Paa den tid skal HERREN kaste / fra vandens bræd indtil Egypti bæck / oc i Jsraels børn skulle forsamles / den ene effter den anden. Paa den tid skal mand blæse met en stor Basune / Saa skulle de fortabte aff Assyrie land komme / oc de fordreffne aff Egypti land / oc de skulle tilbede HERREN / paa det Hellige bierg i Jerusalem.

XXVIII.

VE de Drucknis høyferdige Krune aff Ephraim / hendis deylige Herlighedz visne blomster som staar offuen offuer en fed Dal / vdi huilken mand tumler om aff Vin. See / der skal en sterck och mectig indladis i Landet met vold aff HERREN / som en Hagelstorm / oc skadeligt Vær / oc suart Vandløb som skal indfalde met vold i Landet / at de Drucknis hofferdige Krune aff Ephraim skal trædis ned vnder føder. Oc hendis deylige herlighedz visne blomster / som staa offuen offuer en fed Dal / skulle bliffue / lige som det er moet før Sommeren kommer / som oc forderffuis naar mand seer det icke henge paa sine Grene.

Paa den tid skal den HERRE Zebaoth vere en deylig Krune oc herlig Krantz faar sit Folckis offuerbleffne / oc Rettens Aand / idem som side paa Dommen / oc deris Styrcke / som komme aff Striden igen til Porten.

Der til ere disse oc bleffne galne aff Vin / oc falde omkuld aff sterck drick / thi baade Prester oc Propheter ere galne aff sterck drick / de ere druckne aff vin oc falde omkuld aff sterck drick / de ere galne i spaadomme / oc kagle Dommen vd / Thi alle Bord ere fulde aff spy oc skarn / i alle stæder.

568 | Huem skal hand da lære Forstand? Huem skal hand da giffue at forstaa predicken? Dem som ere affuonde fra milcken / dem som ere tagne fra Brystet. Thi (de sige) Biud her / biud der / Bie her / bie der / Bie her / bie der / Her it lidet / oc der it lidet. Nu vel / Hand skal en gong tale til dette Folck met spaattelige Læbe oc met en anden Tunge / huilcke dette bliffuer nu prediket faare / Saa haffuer mand rolighed / saa verqueger mand de Trætte / saa bliffuer mand stille / Oc de ville dog icke haffue saadan prediken. Der faare skal oc HERRENS ord bliffue dem lige saa / Biud her / biud der / Biud her / biud der. Bie her / bie der / bie her / bie der. Her it lidet / oc der it lidet. At de gaa bort oc falde tilbage / oc sønderslaess / oc sneryes oc fangis.

Saa hører nu HERRENS ord i Bespaattere / i som regere offuer dette Folck som er i Jerusalem. Thi at i sige / Wi haffue giort it Forbund met Døden / oc en Pact met Helffuede / Naar der gaar en Flod / da skal hun icke ramme oss. Thi wi haffue giort Løgn til vor Tilfluct / oc Hykleri til vor Beskermelse.

Der faare siger den HERRE HERRE / See / Jeg legger en Grundsten i Zion / en prøffue sten / en kaastelig Hiørnesten / som vel er grundfest / Huo som tror / hand flyr icke. Oc ieg vil gøre rætten til en Rettesnor / oc Retferdighed til en Vect / Saa skal Haglen bort driffue den falske tilfluct / oc vandene skulle henskylle Beskermelsen. At eders Forbund met Døden skal bliffue løst / oc eders Pact met Helffuede skal icke bestaa. Oc naar der gaar en flod / da skal hun nedtræde eder / Oc hun skal bort tage eder / saa snart som hun kommer / Kommer hun om morgenen / da skeer det om morgenen / Oc lige saa / huad heller hun kommer om dagen eller om natten / Thi at fristilse alene lærer at mercke paa Ordet. Thi at Sengen er saa trang / at der er inted offuer / oc Senglædet er saa stacket / at mand maa bøye sig der vdi. Thi HERREN skal berede sig / lige som paa Prazim bierg / oc vere vred / lige som i Gibeons Dal / at hand skal gøre sin Gerning / paa en anden maade / oc at hand gør sit Arbeyde paa en anden maade. Saa lader nu aff at spaatte / at eders baand skulle icke bliffue haardere / Thi ieg haffuer hørt en forderffuelse oc ødeleggelse / som skal ske aff HERREN den HERRE Zebaoth offuer al Verden.

Mercker vel oc hører min røst / mercker der paa oc hører min tale. Pløyer ey en Mand sin Ager / oc sønder bryder oc forarbeyder den / fordi at hand vil saa sin sæd i hannem? Er det ey saa? naar hand haffuer ieffnet hannem / da strør hand Vicker / oc kaster kommen / oc saar Huede oc Byg / huert der hen effter som hand vil haffue det / oc Spelt paa sin sted. Saa tucter oc deris Gud dem ved Ræt / oc lærer dem. Thi mand tersker icke Vicker met harffue / Saa lader mand oc icke vogn hiulet gaa offuer kommenet / Men mand tersker Vickerne met en pleyel / oc kommenet met en kæp. Man maler det / at det bliffuer Brød / oc tersker det icke plat til inted / naar mand vdtersker det met vogen hiul oc Heste. Det skeer oc aff den HERRE Zebaoth / Thi hans Raad er vnderligt / oc hand fuldkommer det herlige.

XXIX.

VE Ariel Ariel / du Stad i huilcken Dauid slo sin leyer / J holde Aars tider / Høytider oc Fest. Men ieg skal gøre Ariel angist / at hand skal bliffue sorgfuld / oc iammerlig / oc skal bliffue mig en ret Ariel. Thi ieg vil belegge dig trint omkring / oc vil gøre dig angist met Buluerck / oc lade kaste Volde omkring dig. Da skalt du bliffue fornedret oc tale aff Jorden / oc mumle aff støffuen met din tale / At din røst skal vere / lige som en Trolkarls aff Jorden / oc din tale skal huisle aff støffuen. Oc de skulle vere saa Mange i deris hob som dig skulle forstyre / lige som en tynd Støff / Oc de Tyranners mangfoldighed / lige som flyendis affner / oc det skal hastelige snart ske. Thi du skalt hiemsøgis aff den HERRE Zebaoth met væder oc Jordskelff oc stor Torden met huereluind oc storm / oc met fortærendis ildis lue.

Men alle Hedningis mangfoldighed / som skal stride mod Ariel / Skal vere som en Syn om natten i Drøme / met al deris Hær oc Buluerck / oc de som gøre hannem angist / Thi lige som en hungrig drømer / at hand æder / men naar hand opuogner / da er hans Siæl end nu tom / Oc lige som en tørstig drømer at hand dricker / naar hand opuogner / da er hand træt oc tørstig. Saa skulle oc alle Hedningenis mangfoldighed bliffue / som stride mod Zions bierg.

Forundrer oc bliffuer forstyrede / Forblinder eder / oc bliffuer druckne / dog icke aff Vin / Snubler dog icke aff sterck drick. Fordi at HERREN haffuer indskenckt eder en haard Søffns Aand / oc tilluct eders øyen / Oc hand haffuer forblindet eders Propheter / Førster oc Seende. At alle (Propheternis) Syn skal vere eder / lige som en beseglet Bogis ord / huilcken 569 | mand faar nogen som læse kand / oc siger / Kære læss det / Oc hand siger / Jeg kand icke / thi hun er beseglet. Eller lige som mand finge nogen som icke kand læse / oc sagde / Kære læss det / Oc hand sagde / Jeg kand icke læse.

Oc HERREN siger / Effterdi at dette Folck kommer til mig met sin Mund / oc ærer mig met sine læbe / Men deris hierte er longt fra mig / oc de frycte mig effter Menniskens bud / som de lære / Saa vil ieg oc vnderlige omgaa met dette Folck / paa det vnderligste / Ja paa det alder vnderligste / At de Visis Vished skal vndergaa / oc de Klogis forstand skal forblindis.

Ve dem / som ville vere skiulte faar HERREN / at skiule deris opsæt / oc holde deris Gerning i mørcket / oc sige / Huo seer oss? oc huo kender oss? Huorledis ere i saa foruende? Lige som Paattemagerens leer tenckte / oc en gerning sagde om sin Mestere / Hand haffuer icke giort mig / Oc en Paatte sagde om sin Paattemagere / Hand kender mig icke. Nu vel / det er end nu paa en liden tid at gøre / Da skal Libanon bliffue til en marck / Oc marcken skal regnis for en skow.

Thi paa den tid / skulle Døuue høre bogens ord oc de Blindis øyen skulle see aff taaget oc mørcket. Oc de Elende skulle glædis igen i HERREN / oc de Fattige iblant Menniskene skulle bliffue glade i Jsraels Hellige. Naar de Tyranner haffue fonget ende / oc det er vde met de Bespaattere / oc de skulle ødeleggis som vaage effter at gøre ilde / som komme Folcket til at synde ved predicken / oc stille effter den / som dem straffer i porten / vige fra den Retuise ved løgn.

Der faare siger HERREN / som frelste Abraham / oc til Jacobs Huss saa / Jacob skal icke mere beskemmis / oc hans Andled skal icke mere skamme sig. Thi naar de see deris Børn / mine henders gerning iblant dem / da skulle de hellig gøre mit Naffn / oc hellig gøre den Hellige i Jacob / oc frycte Jsraels Gud. Thi de som haffue saadan en vildfarendis Aand / de skulle tage forstand til dem / oc de mundkaade skulle lade dem lære.

XXX.

VE de affaldne Børn / siger HERREN / som raadsla foruden mig / oc søge Beskermelse foruden min Aand / at sancke den ene synd til den anden. De som drage ned til Egypten / oc icke atspøre min Mund / at de stercke dem met Pharaos mact / oc beskerme dem vnder Egypti skygge. Thi Pharaos styrcke skal bliffue eder til skendzel / oc den Beskermelse vnder Egypti skygge til haanhed. Deris Førster haffue vel verit i Zoan / oc deris Bud komme til Hanes. Men de skulle dog alle beskemmis offuer det Folck / at inted kand vere dem nytteligt / enten til hielp / eller ellers til gaffn / men alene til skendzel oc spaat.

Denne er den Byrde offuer de Diur som drage mod Synden / der som Løuuer oc Løuinder ere / ia Øgler oc gloende fluende Drager / i Drøffuelsens oc angistens Land. De føre deris Godz paa Folers rygge / oc deris Liggendefæ paa Kamelers bag / til Folcket / som icke kand vere dem nytteligt / Thi Egypten er inted / oc deris hielp er forgeffuis. Der faare predicker ieg der om saa / Rahab skal side stille der til.

Saa gack nu hen / oc scriff det faar dem / i en Taffle / oc tegne det i en Bog / at det bliffuer altid oc euindelige. Thi det er it wlydigt Folck oc løgnactige Børn / som icke ville høre HERRENS Lou. Men de sige til Propheterne oc til de Seende / J skulle icke see / oc til Skuerne / J skulle icke skue oss den rette lerdom. Men predicker oss noget behageligt / oc skuer oss bedrageri. Viger fra veyen / gaar fra stien / Lader Jsraels Hellige ophøre hoss oss.

Der faare siger Jsraels Hellige saa / Effterdi i bortkaste ordet / oc forlade eder paa eders eget sind oc fortraadenhed / oc traadze der paa. Skal eders wdyd bliffue eder / som en Reffue / paa en høy Mur / naar hun begynder at splittes / som snart oc wforuarendis indfalder oc sønderknusis. Som / naar en Leerpaatte sønderknusis / at mand sønderstøder oc icke spar hende / saa / at mand kand icke finde it Skaar aff hendis stycke / som mand kand hente Jld met aff Jldgruen / eller øse Vand met aff brynden.

Thi saa siger den HERRE HERRE / den Hellige i Jsrael / Om i bliffue stille / da bliffue i hulpne / Oc vdi stilhed oc haab bliffue i stercke. Men i ville icke / oc sige / Ney / Men wi ville fly paa Heste (Thi skulle i bliffue fluctige) oc wi ville ride paa Veyløbere (Der faare skulle eders Forfølgere naa eder) Fordi at tusinde aff eder skulle fly / faar en enistis skrig / Ja i skulle Alle fly faar fem / Jndtil at de forlade eder / lige som en Mast offuen paa it Bierg / oc som en Banere offuen paa en Høy?.

Der faare bier HERREN / at hand vil vere eder naadig / oc haffuer giort sig rede / at hand vil miskunde sig offuer eder / Thi HERREN er Dommens Gud / Salige ere de 570 | som bie effter hannem. Thi Zions folck skal bo i Jerusalem / Du skalt icke græde / Hand skal vere dig naadig naar du rober / Hand skal suare dig / strax hand det hører. Oc HERREN skal giffue eder Brød i eders drøffuelse / oc Vand i eders angist. Thi hand skal icke lade din Lærere mere bortfly / Men dine øyen skulle see din Lærere / oc dine øern skulle høre ordet bag dig som saa siger / Denne er veyen / gaar den samme / ellers huercken til den høyre eller til den venstre haand.

Oc i skulle besmitte eders forsølffuede Guder / oc eders Billedis forgylte klæder / oc skulle bort kaste dem / lige som wrenlighed / oc sige til dem / Far bort. Saa skal hand giffue din Sæd / som du haffuer saat paa ageren Regn / oc Brød offuerflødige nock / aff Agerens indkomme. Oc dit Queg skal føde sig paa den tid paa en bred Eng / Øxene oc Folerne / som arbeyde iorden / skulle æde blendet Foer / som er renset met kaste skulen. Oc paa alle store bierg oc paa alle store Høye skulle gaa atskilde Vandestrøme / paa den store Slagis tid naar Taarnene nedfalde. Oc Maanens skin skal vere lige som Solens skin / oc Solens skin skal vere siu gonge klarere end nu / Paa den tid / naar HERREN skal forbinde sit Folckis skade / oc helbrede deris Saar.

See HERRENS Naffn kommer longt fra / Hans Vrede brender / oc er meget suar / Hans Læbe ere fulde aff hastighed / oc hans Tunge som en fortærendis Jld / oc hans Aande som en Vandflod / som recker til Halsen / at atsprede Hedningene indtil de bliffue til inted / oc driffue Folcket hid oc did met it bidzel i deris munde. Da skulle i siunge / lige som en hellig Høytidz nat / oc glæde eder aff hiertet / lige som naar mand gaar met Piber til HERRENS Bierg oc til Jsraels Stercke.

Oc HERREN skal lade høre sin herlige Røst / at mand skal see hans vdracte Arm / met vredactig trudzel / oc met fortærendis ildis lue / met straaler / met sterck regn oc met Hagel. Thi Assur skal forferdis for HERRENS røst / som slaar hannem met Riiss / Thi riset skal trenge sig gantske igennem / oc tage hart paa / naar HERREN fører Riset offuer hannem / met Trummer oc Harper / oc strider mod hannem paa alle sider. Thi Graaben er tilred fra igaar / ia det samme er oc bered til Kongen / dybt oc viit nock / Saa er din Bolig der inde / fuld aff ild oc ved / HERRENS Aande skal optende det / lige som en Suoffuels Strøm.

XXXI.

VE dem / som fare hen ned til Egypten effter hielp / oc forlade dem paa Heste / oc haabe paa Vogne / at de samme ere mange / oc paa Reysenere / der faare / at de ere saare stercke / Oc holde dem icke til den Hellige i Jsrael / oc skøde inted om HERREN. Men hand er viss oc fører wlycke her til / oc vender icke sit ord / Men skal gøre sig rede mod de Ondis Huss / oc mod Misdederis hielp. Thi Egypten er Menniske oc icke Gud / oc deris Heste ere kød oc icke Aand. Oc HERREN skal vdstrecke sin Haand / At Hielperen skal falde / oc den som bliffuer hulpen / skal falde / oc alle met huer andre omkomme.

Thi saa siger HERREN til mig / Lige som en Løuue oc en vng Løuue brøler offuer sit Roff / naar mange Hyrder skrige paa hannem / saa frycter hand icke for deris rob / oc er icke bedrøffuit for de ere mange. Saa skal oc den HERRE Zebaoth fare hid ned / at stride paa Zions bierg oc paa hendis høye. Oc den HERRE Zebaoth skal beskerme Jerusalem (lige som Fule gøre met deris vinge) oc beskytte / redde / omgaa der inde oc vdhielpe.

Vender om i Jsraels børn / J som ere meget fra vigede. Thi paa den tid skal huer bortkaste sit Sølffuis oc Guldis Affguder / som eders Hender giorde eder til synd. Oc Assur skal falde / icke ved Mandz suerd / oc hand skal fortæris / icke ved Menniskens suerd / oc hand skal alligeuel fly for suerd / oc hans vnge Mandkøn skulle bliffue skatskyldige. Oc deris Klippe skal bortfly for fryct / oc hans Første skulle fly for Baneren / siger HERREN som haffuer Jld i Zion / oc en Jld arn i Jerusalem.

XXXII.

SEe / den Konge skal regere / At oprette Retuished / oc Førsterne skulle regere / at fremme Retten. At huer mand skal vere / som den / der er beuaret for Stormen / oc som en der er skiult for Støberegn / oc som Vandbæcke i tørre stæder / som en stor Klippis Skygge i it tiurt Land. Oc de seendis øyen skulle icke lade forblinde dem / oc deris øern som høre til / skulle mercke / oc de wforsynlige skulle lære kloghed / oc de stamme Tunger skulle rettelige oc renlige tale.

571 | En Daare skal icke mere kaldis en Første / oc ey heller / en Gerig skal kaldis Herre. Thi en Daare taler om daarhed / oc hans hierte omgaass met wlycke / at hand kand komme Hykleri aff sted / oc predicker vildfarelse om HERREN / huor met hand kand vdhungre de hungrige Siæle / oc forbiude den tørstige at dricke. Thi den Geriges Regemente er idel skade / Thi hand optencker onde raad til at forderffue de Elendige met falske ord naar hand skal tale Rætten faar de Arme. Men Førsterne skulle haffue Førstelige tancker / oc bliffue der ved.

J hoffmodige Quinder staar op / hører min røst / i som ere saa trygge / tager min tale til øern. Det er paa aar oc dag at gøre / da skulle i som ere trygge / beffre / Thi der bliffuer ingen Vinhøst / saa bliffuer der oc ingen som samler. Forferdis i stolte Quinder / beffuer som ere trygge / Det er faar haanden / at føre sig aff / bare oc giorde sig om Lenderne. Mand skal græde for de Agre / ia for de lystelige agre / for de fructsommelige Vintræ. Thi der skal voxe torn oc tidzel paa mit Folckis ager / Der til offuer alle Glædskaffs Huss i den glade Stad. Thi Pallatzene skulle ødeleggis / oc Folckens mangfoldighed i Staden skal bliffue til inted / at Taarn oc Befestninger skulle bliffue euige huler / oc Vildediur til glæde / Hiordene til føde.

Jndtil saa lenge / at aanden bliffuer vdgyden offuer oss aff Høyelsen. Saa skal da Ørcken bliffue til en Ager / oc Ageren skal regnis for en Skow. Oc Ræt skal bo i Ørcken / oc Retuished paa Agerenss Huss. Oc Retuishedz fruct skal vere Fred / oc Retuishedz nytte skal vere euig stilhed oc tryghed / At mit Folck skal bo i Fredens Huss / i trygge Bolige oc i frimodig rolighed. Men Haglen skal vere ned at Skowen / oc Staden der neden skal nedtryckis. Salige ere i som saa alle vegne hoss vandet / Thi der mue i lade Øxenis oc Asenis føder gaa paa.

XXXIII.

VE dig du Ødeleggere / ment du at du bliffuer icke ødelagt? Oc du Foractere / ment du / at mand skal icke foracte dig? Naar du haffuer ent forstyrelsen / Saa skalt du oc forstyris / Naar du haffuer giort ende paa foractelsen / Saa skal mand foracte dig igen.

HERRE ver oss naadig / Thi wi bie effter dig / Ver aarle deris Arm / der til vor Salighed i vor drøffuelsis tid. Lad Folcket fly for det store bulder / oc Hedningene bortspress / naar du ophøyer dig. Da skal mand opsancke eder lige som it Roff / lige som mand opsancker Gresshopper / oc lige som Oldenborrer foriagiss / lige som mand offuerfalder dem.

HERREN er ophøyet / thi hand boer i høyelsen / Hand haffuer giort Zion fuld met Dom oc Retuished. Oc i din tid skal der vere tro / oc Herredømme / Salighed / Vis dom / Forstand / HERRENS frøct skal vere hans Liggendefæ.

See / deris Bud robe der vde / oc fredzens Engle græde beskelige (oc sige) Veyene ere øde / Der gaar ingen mere paa gaden. Hand holder huercken tro eller loffue. Hand bortkaster Stæderne / oc acter Folcket inted. Landet ligger sørgelige oc iammerlige / Libanon staar skammelige forhuggen / Oc Saron er lige som en slet marck / oc Basan oc Charmel ere øde.

Nu vil ieg gøre mig rede / siger HERREN / Nu vil ieg ophøye mig / Nu vil ieg komme høyt. J gaa fructsommelige met Straa / J skulle føde affner / Jld skal fortære eder met eders mod. Thi Folcket skal brendis til Kalck / lige som mand brender ophugne torne met ild.

Hører fordi i som ere longt borte / huad ieg haffuer giort / oc i som ere nær / mercker min styrcke. De Syndere i Zion ere forferdede / beffuelse er kommen paa Hyklerne (oc sige) Huo er iblant oss som kand bo hoss en fortærende ild? Huo er iblant oss / som kand bo hoss den euige Glød?

Huo som vandrer i Retuished / oc taler det som er ræt. Huo som hader Wret oc Gerighed / oc bort vender sine hender / at hand icke tager Gaffuer. Huo som tilstopper sine øern / at hand icke hører Blodskyld / oc lycker sine øyen til / at hand skal icke see ont. Hand skal bo i Høyelsen / oc Klippen skal vere hans Feste oc Beskermelse. Hans Brød skal giffuis hannem / Vand faar hand visselige. Dine øyen skulle see Kongen i hans hærlighed. Du skalt see Landet vdbredet / At dit hierte skal storlige forundre der paa / oc sige / Huor ere nu de Scrifftlærde? Huor ere nu Raadgiffuerne? Huor ere nu Cantzelerne? Der til skalt du icke see det stercke Folck / det Folck aff dyb Tale / som mand icke kand mercke / oc aff wdtydelige Tunger / som mand icke forstaa kand.

Skw Zion / vor Høytidis Stad / Dine øyen skulle see Jerusalem / en tryg Bolig / en Tabernackel som icke skal bortføris / huess Nagle skulle aldri vddragis / oc hendis Reb skulle icke sønder ryckis. Thi HERREN skal der vere mectig hoss oss / oc der skulle vere vie Vand 572 |graffuer / at ingen Skib skal fare der offuer met aarer / oc ingen Galleyer segle did. Thi HERREN er vor Dommere / HERREN er vor Mestere / HERREN er vor Konge / hand hielper oss.

Lader dem vdstrecke deris Snarer / de skulle dog icke holde. Saa skulle de oc icke heller vdsla deris Meysaner aff Masten. Da skal vddelis meget kaasteligt Roff / at de Lamme skulle oc røffue. Oc ingen Jndbyggere skal sige / Jeg er skrøbelig / Thi Folcket som boer der inde / skal faa syndzens forladelse.

XXXIIII.

KOmmer hid i Hedninge oc hører / J Folck giffuer act her paa / Jorden høre til / oc alt det som er paa hende / Verdens kredz met sin vext. Thi HERREN er vred paa alle Hedninge / oc grum paa al deris Hær / Hand skal forbande dem oc antuorde dem hen til at slass ihiel. Oc deris Jhielslagne skulle bort kastis / At stancken aff deris Legeme skal opfare / oc Biergene skulle flyde aff deris Blod. Oc al Himmelens Hær skal forfulis / oc Himmelen skal foldis til hobe / som it Breff / oc al hans Hær skal visne / som it Blad visner paa Vintræ / oc lige som it tørt blad paa Figentræ. Thi mit Suerd er drucket i Himmelen / oc see / det skal nedfare paa Edom / oc offuer det forbannede Folck / at straffe.

HERRENS suerd er fult aff Blod / oc tyct aff fedme / aff Lammenis oc Buckenis blod / aff Vædrenis nyris fedme / Thi HERREN holder it slag i Bozra / oc it stort mandemord i Edoms Land. Der skulle Enhiørningene nedslass met dem / oc Studene met de fede Øxen / Thi deris Land skal bliffue drucket aff Blod / oc deris Jord skal bliffue tyckt aff fedme. Thi det er HERRENS heffnis dag / oc betalningens aar / til at heffne Zion. Da skulle hendis Floder bliffue til beg / oc hendis Jord til suogel / Ja hendis Land skal bliffue til brendendis beg / som icke skal slyckis huercken dag eller nat / Men der skal gaa Røg aff hende euindelige. Oc hun skal altid vere øde / til euig tid / at ingen skal gaa der igennem euindelige / Men Rørdrumme oc Pindssuin skulle der haffue Bolige / Nat vgler oc Raffne skulle der bo.

Thi hand skal vdstrecke en Maalesnor der offuer / at hun skal ødeleggis / oc it Rettelod / at hun skal vere øde / At hendis Herrer skulde kaldis / Herrer for vden Land / oc alle hendis Førster skulle haffue ende. Oc der skal voxe torn i deris Pallatz / neller oc tidzler i deris Slaat / oc der skal vere Dragernis Bolige / oc Strutzer skulle der føde dem. Marer oc Skowkatte skulle der løbe iblant huer andre / oc en Skowtrold skal møde den anden / Oc Vætter skulle der bo / oc der finde deris rolighed. Oc Pindssuin skulle der gøre deris leyre / oc ligge met deris vnge vnder hendis skygge / Oc glenter skulle der samlis.

Søger nu i HERRENS Bog oc læser / Der skal icke fattis it aff disse stycke / mand skal icke miste huercken dette eller det / Thi hand er den som biuder ved min Mund / oc det er hans Aand / som setter det til hobe. Hand giffuer Laaden offuer dem / oc hans Haand deler Maden vd iblant dem / At de skulle arffue der inde euindelige / oc bliffue der vdi stedze oc altid.

XXXV.

MEn Ørcken oc øde Stæder skulle bliffue lystige / oc Marcken skal staa glad oc blomstris lige som Lilier. Hun skal blomstris oc staa lystelig i al lyst oc glæde. Thi Libanons herlighed er hende giffuit / oc Carmels oc Sarons prydelse. De see HERRENS herlighed / vor Gudz prydelse.

Styrcker de trætte Hender / oc verqueger de snublende Knæ. Siger til de mistrøstige hierter / Verer trøstige / Frycter icke / See / eders Gud kommer at heffne / Gud som da betaler / kommer oc skal hielpe eder.

Da skulle de Blindis øyen opladis / oc de Døffuis øern skulle obnis. Da skulle de Halte springe som Hiorte / oc de Dummis tunger skulle sige Loff. Thi der skal flyde vand her oc der i ørcken / oc Strøm i Marcken / Oc der som før vaar tiurt / der skulle vere Damme / oc der som det vaar tiurt / der skal vere Rindende Vand. Der som før laae Hugorme / skal staa græss / rør oc seff.

Oc der skal bliffue en Gensti oc vey / som skal kaldis den hellige Vey / at ingen Wren skal gaa der paa / Oc den samme skal vere faar dem / at mand gaar der paa / at oc de Daarer skulle icke fare vild. Der skal ingen Løwe vere / oc inted glubende Diur skal træde der paa / ey heller findis 573 | der / Men mand skal der gaa fri oc tryg. HERRENS igenløste skulle igen komme / oc komme til Zion met glædskaff / euig glæde skal vere offuer deris Hoffuit / oc de skulle faa glæde oc fryd / oc pine oc suck skulle fly bort fra dem.

XXXVI.

OC det hende sig i det fiortende Ezechie Kongis aar / at Senacherib Kongen aff Assyrien drog hid op mod alle Juda faste Stæder / oc vant dem. Oc Kongen aff Assyrien sende Rabsake fra Lachis til Jerusalem til Kong Ezechiam met stor mact / Oc hand gick til det øffuerste Fiskedams vanløb paa veyen hoss Farffuernis ager.

Oc Eliakim Ezechie søn / som vaar Hoffmestere / oc Sebna Cantzler / oc Joah Assaphs søn Scriffueren / ginge vd til hannem. Oc den øffuerste Skenck sagde til dem / Siger dog Ezechie / saa siger den store Konge / Kongen aff Assyrien. Huad er det for en Tradz som du forlader dig paa? Jeg men / at du lader dig saa tage met ord / At du vedst end nu raad oc mact til at stride? Paa huem da forlader du dig / at du est falden fra mig? Forlader du dig paa den sønder brudne Røerkæp Egypten? paa huilcken om nogen helder sig til / da gaar det hannem ind i haanden / oc igennem borer den. Saa gør Pharao Kongen aff Egypten ved alle som forlade sig paa hannem? Men vilt du sige til mig / Wi forlade oss paa HERREN vor Gud. Er hand da icke den / huess Lunde oc Altere Ezechias haffuer nedbrudet? Oc sagt til Juda oc Jerusalem / Faar dette Altere skulle i tilbede.

Nu vel / Saa forsøge det met min Herre Kongen aff Assyrien / Jeg vil giffue dig thu tusinde Heste / Lad see / om du kant komme dem affsted som kunde ride paa dem. Huorledis vilt du da bliffue for en Høffuitzmand aff min Herris ringiste Tienere? Oc du forlader dig paa Egypten for vogne oc Reyseneris skyld. Der til met / ment du at ieg er dragen hid op i dette Land / at forderffue det / vden HERRENS vilie? Ja HERREN sagde til mig / Drag hen op i det Land / oc forderffue det.

Men Eliakim Sebna oc Joah sagde til den øffuerste Skenck / Kære tale met dine Tienere paa Syriske / thi wi forstaa det vel / oc tale icke met oss paa Jødiske faar Folckens øern / som staa paa muren. Da suarede den øffuerste Skenck / Ment du / at min Herre sende mig til din Herre eller til dig / at tale saadanne ord / oc icke meget mere til de Mend som side paa Muren / at de skulde æde deris eget Skarn met eder / oc dricke deris Piss. Oc den øffuerste Skenck stod oc robte høyt paa Jødiske / oc sagde / Hører den store Kongis ord / Kongens aff Assyrien / saa siger Kongen / Lader Ezechias icke bedrage eder / Thi hand kand icke redde eder. Oc lader Ezechias icke komme eder til at trøste eder paa HRREN / at hand siger / HERREN skal frelse oss / at denne Stad skal icke bliffue giffuen i Kongens hender aff Assyrien.

Lyder icke Ezechiam at / Thi Kongen aff Assyrien siger saa. Gører mig det til vilie / oc gaar vd til mig / Saa skulle i alle æde huer aff sit Vintræ oc Figentræ / oc dricke aff sin Brynd. Jndtil at ieg kommer oc henter eder bort til it Land / lige som eders Land er / it Land / som korn oc Most voxer vdi / it Land / som Brød oc Vingaarde er vdi.

Lader Ezechias icke bedrage eder / at hand siger / HERREN skal frelse oss. Haffuer oc Hedningenis Guder frelset huer sit land aff Kongens haand aff Assyrien? Huor ere de Guder i Hamath oc Arpad? Huor ere Sepharuaim Guder? Haffue de oc reddet Samarien aff min haand? Huilcken aff alle disse landz Guder haffuer frelset sit Land fra min Haand? at HERREN skulde kunde frelse Jerusalem fra min haand?

Men de tagde stille oc suarede hannem inted / Thi Kongen haffde befalet oc sagt / Suarer hannem inted. Da komme Eliakim Hilkia søn Hoffmesteren / oc Sebna Cantzeleren / oc Joah Assaphs søn Scriffueren met sønder reffne klæder / oc gaffue hannem den øffuerste Skenckis ord til kende.

XXXVII.

DEr Kong Ezechias det hørde / Da sønder reff hand sine Klæder / oc tog en Sæck paa sig / oc gick i HERRENS Huss. Oc sende Eliakim Hoffmesteren / oc Sebna Cantzleren met de eldste Prester klædde i Sæcke / til Esaiam Prophete Amoz søn / at de skulde sige til hannem / saa siger Ezechias. Denne er Drøffuelsens / straffens oc lastens dag / oc det gaar lige / som naar Børnene ere komne til fødzelens tid / oc der er ingen mact til at føde. At HER 574 |REN din Gud vilde dog høre den øffuerste Skenckis ord / huilcke hans Herre Kongen aff Assyrien sende hid at bespaatte den leffuende Gud / oc at skende met saadanne ord / som HERREN din Gud haffuer hørt. Oc du vilde opløffte en Bøn for de offuerbleffne som end nu ere til stede.

Och Kong Ezechie tienere komme til Esaiam. Men Esaias sagde til dem / siger eders Herre saa. HERREN siger saa / Frycte dig inted for de ord som du hørde / met huilke Kongens Tienere aff Assyrien forhaanede mig. See / ieg vil gøre hannem it andet mod / och hand skal høre noget / at hand skal drage hiem igen til sit Land / oc ieg vil nedsla hannem ved Suerd i hans eget Land.

Men der den øffuerste Skenck kom til bage igen / da fant hand Kongen aff Assyrien stri de mod Libna / thi hand haffde hørt / at hand vaar dragen fra Lachis. Thi der kom tidende fra Tirhaka Morlandz Konge / sigendis / hand er vddragen at stride mod dig.

Der hand nu det hørde / sende hand Bud til Ezechiam / oc loed hannem sige / sig Ezechie Juda Konge saa / Lad din Gud icke bedrage dig / paa huilcken du forlader dig / oc siger / Jerusalem skal icke giffuis i Kongens haand aff Assyrien. See / du haffuer hørt / huad Kongerne aff Assyrien haffue giort i alle Land / oc ødelagt dem / oc du skulde bliffue fri? Haffuer oc Hedningenis Guder frit deris Land / som mine fedre haffue forderffuit? Som er Gosan / Haran / Rezeph / oc Eden børn i Thelassar? Huo er Kongen aff Hamath / oc Kongen aff Arpad / oc Kongen aff Sepharuaim Stad / Hena oc Jwa.

Och der Ezechias fick breffuit aff Budene och haffde læst det / gick hand op i HERRENS Huss / oc bredde det vd faar HERREN . Oc Ezechias bad til HERREN / oc sagde / HERRE Zebaoth / du Jsraels Gud / som sider offuer Cherubim / du est alene Gud offuer alle Kongerige paa Jorden / du skabte himmelen oc Jorden. HERRE bøy dine Øern / oc hør dog / HERRE oplad dine Øyen / oc see dog / hør dog alle Sennacheribs ord som hand haffuer vdsent at forhaane den leffuende Gud met. HERRE det er sant / Kongerne aff Assyrien haffue ødelagt alle Kongerige oc deris Land / oc haffue kast deris Affguder i ilden / Thi de vaare icke Guder / men Menniskenis henders gerning / træ och sten / de ere omkomne. Men HERRE vor Gud frelss oss nu fra hans haand / Paa det at alle Kongerige paa Jorden kunde vide / at du est HERREN alene.

Da sende Esaias Amoz søn til Ezechiam / oc loed hannem sige / saa siger HERREN Jsraels Gud / Det du haffuer bedet mig om Sennacherib kongen aff Assyrien / saa er det / at HERREN talede om hannem. Jomfruen Zions daatter foracter oc bespaatter dig / och Jerusalems daatter ryster hoffuedet effter dig. Huem haffuer du bespaattet och skendet? Offuer huem haffuer du opløfft din røst? oc opløffte dine øyen i høyelsen mod den Hellige i Jsrael. Du haffuer bespaattet HERREN ved dine Tienere / och siger / Jeg er hid opdragen met mine Vognis mangfoldighed paa Biergenis høyhed / til Libanons sider / oc haffuer affhugget hendis høye Ceder / oc hendis vdualde Granetræ / oc ieg er kommen igennem hendis høyhed til enden paa denne Skow i Landet. Jeg haffuer graffuet och vddrucket vandet / och tiurt alle foruarede Vand met mine fod saale.

Haffuer du icke hørt / at ieg haffuer saa giort tilforne / oc saa handlet i gammel tid / oc gør end nu saa / at stercke Stæder bliffue ødelagde til Stenhobe? Och deris Jndbyggere bliffue suiktede oc mistrøstige oc bestaa met skamme / oc skulle bliffue til græss oc grøne vrter paa marcken / som hø paa Taget / der tørris før end det bliffuer moet. Jeg kender din bolig vel / din vdgong oc indgong / oc din stormen mod mig. Effterdi at du saa stormer mod mig / oc din Hofferdighed er kommen til mine Øern / Vil ieg sette en Ring i din Næse / oc it Bitzel i din mund / oc føre dig den vey hiem igen som du komst hid.

Men det skal vere dig til it Tegen / æd i dette aar det som er afftraad / J det andet aar / huad selff opuoxer / i det tredie aar saar oc høster / planter Vingaarde / och æder deris Fruct. Thi de som ere reddede aff Juda huss / oc de offuerbleffne / skulle end nu faa røder igen iblant dem / oc bære Fruct offuer dem. Thi at de som ere offuer bleffne skulle end nu vdgaa aff Jerusalem / oc de som ere frelste aff Zions bierg / Saadant skal den HERRJS Zebaoth Nidkærhed gøre.

Derfaare siger HERREN saa om Kongen aff Assyrien / Hand skal icke komme i denne Stad / oc skal och ingen Pil skiude der hen och ingen Skiold skal komme der faare / och skal ingen Vold gøris om hannem. Men hand skal vende sig tilbage igen / at den vey som hand kom / at hand icke kommer i denne Stad / siger HERREN . Thi ieg vil beskerme denne Stad / at ieg vil hielpe hannem vd / for min skyld / oc for Dauidz min tieneris skyld.

Da foer HERRENS Engel vd / oc slo i de Assyriers Leyre / hundrede fem oc firesinds tiue tusinde Mend. Oc der de giorde sig aarle rede om morgenen / See / da laa der alle vegne 575 | idel døde Legeme. Oc Senacherib Kongen aff Assyrien / brød op / drog bort / oc vende sig hiem igen / oc bleff i Niniue. Det skede oc / der hand tilbad i sin Gudz Nisrochs huss / da sloge hans sønner / Adramelech oc SarEzer hannem ihiel / met Suerd / oc de flyde til Ararat Land / Oc hans søn AssarHaddon bleff Konge i hans sted.

XXXVIII.

PAa den tid bleff Ezechias død siug / Oc den Prophet Esaias Amoz søn kom til hannem / oc sagde til hannem / saa siger HERREN / Skicke dit Huss / thi du skalt dø oc icke leffue. Saa vende Ezechias sit ansict til væggen / oc bad til HERREN / oc sagde / HERRE tenck dog / huorledis ieg haffuer vandret faar dig i sandhed met it fuldkommet hierte / oc giorde huad dig behageligt vaar. Oc Ezechias græd bitterlige.

Da skede HERRENS ord til Esaiam / oc sagde / gack hen oc sig Ezechie / saa siger HERREN din Faders Dauidz Gud / Jeg haffuer hørt din Bøn / oc seet din graad. See / ieg vil end nu legge femten aar til dine dage / oc frelse dig oc denne Stad aff Kongens haand aff Assyrien / Thi ieg vil vel beskerme denne Stad.

Oc du skalt haffue det til it Tegen aff HERREN / at HERREN skal gøre det som hand haffuer sagt. See / Jeg vil drage skyggen aff Solen paa Achas seyereuerck / thi linier tilbage igen / offuer huilcke hun haffuer løbet / at Solen skal gaa thi linier paa Seyeruercket tilbage / offuer huilcke hun er løben.

Denne er Ezechie Juda Kongis Scrifft / der hand haffde veret siug / oc vaar bleffuen karsk aff sin Siugdom.

JEg sagde / J mine dage der min tid vaar vde / Nu maa ieg fare til Helffuedis porte / Der ieg end nu tenckte lenger at leffue.

Jeg sagde / Nu maa ieg icke see HERREN mere / Ja HERREN i de Leffuendis Land / Jeg maa icke nu see Mennisken mere / hoss dennem som leffue deris tid.

Min tid er borte / oc rømt fra mig / lige som en Hyrdis paulun / Oc mit Liff er reffuit fra mig / lige som en Veffuere.

Hand suger mig tør vd / Du gør en ende met mig / paa dagen før afftenen.

Jeg tenckte / Maatte ieg leffue til morgen / Men hand brød alle mine ben sønder / lige som en Løuue / Thi du giorde dagen vde met mig / før afftenen kom.

Jeg skreg som en Trane oc Suale / oc kurrede som en Due / Mine øyen vilde vdbrydis / HERRE ieg lider nød / verquege mig noget.

O huor vil ieg tale her effter / at det som hand tilsagde mig / oc gør det oc / Jeg skal sky alle mine Liffuis dage faar saadan min Sielis bedrøffuelse.

HERRE der aff leffuer mand / oc min Aandis liff staar aldelis der vdi / Thi du lodst mig soffue / oc giorde mig leffuende.

See / mig vaar meget bange faar hielp / Men du haffuer hiertelige anammet min Siel til dig / at hun skulde icke forderffuis / Thi du kaste alle mine Synder bag din ryg.

Thi Helffuede loffuer dig icke / Oc Døden priser dig icke / Oc de som nedfare i Graffuen / bie icke effter din Sandhed.

Men alene de som leffue / loffue dig / som ieg nu gør / Faderen skal lære Børnene din Sandhed.

HERRE hielp mig / Saa ville wi siunge min Sang / saa lenge wi leffue / i HERRENS Huss.

Da bad Esaias / at mand skulde tage it Plaster aff Figen / oc legge paa hans Bulde / at hand kunde bliffue karsk. Da sagde Ezechias / Huilcket Tegen er det / At ieg skal gaa hen op til HERRENS Huss.

XXXIX.

PAa den tid / sende Merodach Bal Adan / Bal Adans søn Kongen aff Babylonien / Breff oc Gaffuer til Ezechiam / Thi hand haffde hørt / at hand haffde verit siug / oc vaar bleffuen karsk igen / Der aff bleff Ezechias glad / oc visde dem sit Sølffkammer / sølff oc guld / oc Vrter / Dyrebar Salffue / oc alt sit Rustkammer / oc alt Liggendefæ som hand haffde / Der vaar inted / at Ezechias ey visde dem i sit Huss / oc i sit Herredøme.

Da kom Esaias Prophete til Kong Ezechiam / oc sagde til hannem / Huad sige disse 576 | Mend? oc hueden komme de til dig? Ezechias suarede / de komme longt fra til mig som er aff Babylonien. Hand sagde / huad saae de i dit huss? Ezechias suarede / de haffue seet / alt det som er i mit huss / oc der er inted i mit Liggendefæ / at ieg ey visde dem det.

Oc Esaias sagde til Ezechiam / hør den HERRE Zebaoths ord / See / den tid skal komme / at alt det som er i dit Huss / oc huad dine Fedre haffue sancket sammen / til denne dag / skal føris til Babylonien / at der skal inted bliffue igen / siger HERREN . Der til met skulle de bortføre dine Børn / som skulle komme aff dig / oc du skalt tage til dig at opføde / oc de skulle bliffue kammersuenne i Kongens Gaard aff Babylonien. Da sagde Ezechias til Esaiam / HERRENS ord er gaat / som du siger / oc sagde / Der bliffue ekon alene Fred och Troskaff i min liffuis tid.

XL.

TRøster / trøster mit Folck / siger eders Gud. Taler kerlige til Jerusalem / och Predicker faar hende. At hendis Ridderskaff haffuer ende / thi hendis misgerning er forladen / thi hun haffuer fonget dubbelt aff HERRENS Haand / faar alle hendis Synder.

Der er en Predickers røst i ørcken / bereder HERREN veyen gører vor Gud en slet Sti paa marcken i ørcken. Alle Dale skulle ophøyis / oc alle Bierg oc Høye skulle nedtryckis / oc huad som er Wieffnt / det skal bliffue ieffnt / oc huad som er wslæt / det skal bliffue slæt. Thi HERRENS Herlighed skal obenbaris / oc alt Kød skal see til hobe / det HERRENS Mund taler.

Der siger en røst / Predicke / Oc hand sagde / Huad skal ieg predicke? alt Kød er Hø / och al hendis Godhed er lige som it Blomster paa marcken. Høet tørris / Blomsteret visner / thi HERRENS aand blæss der paa. Ja Folcket er Hø / høet tørris / Blomsteret visner / Men vor Gudz Ord bliffue euindelige.

Zion du Predickerinde sti op paa it høyt Bierg / Jerusalem du Predickerinde ophøye din røst met mact / ophøye oc fryct dig icke / Sig til Juda stæder / See / der er eders Gud. Thi see / den HERRE HERRE kommer veldelige / oc hans Arm skal regere / See / hans Løn er hoss hannem / oc hans betalning er hoss hannem. Hand skal føde sin Hiord lige som en Hyrde / hand skal samle lammene i sin Arm / oc bære dem i sit skød / oc lede de fructsommelige Faar.

Huo maaler Vandet met næffuen / oc befatter Himmelen met spanden? oc begriber Jorden met en Tredings maade / oc veyer Biergene met væct / och Høyene met en veyskaal? Huo vnderuiser HERRENS Aand / och huilken Raadgiffuere vnderuiser hannem? Huem spør hand om Raad / som kand giffue hannem forstand / oc lære hannem Rættens vey? oc lære hannem Visdom / oc vnderuise hannem forstandens vey? See / Hedningene ere actede som en Taar der bliffuer igen i spanden / och lige som it Grand der bliffuer i veyskaalen igen / See / Øerne ere lige som en liden Støff. Libanon vaare icke nock til en Jld / oc hans Diur vaare icke nock til Brendoffer. Alle Hedninge ere inted faar hannem / oc regnis mindre end inted oc som det der er forfengeligt.

Huem ville i ligne Gud ved? Eller huad Lignelse ville i gøre hannem? Mesteren støber vel it Billede / oc Guldsmeden forgylder det / och gør sølff Kæder der paa. Disligeste / huo der formaar en arm Løfftelse // hand vdueler sig it Træ som icke raadner / oc søger en klog Mestere der til / som kand gøre hannem it Billede / som er bestandigt. Vide i inted? Høre i icke? Er det icke før kundgiort faar eder? Haffue i icke forstaait det aff Jordens begyndelse? Hand sider offuer Jordens kredz / oc de som bo der paa ere lige som Græsshopper. Hand vdrecker Himmelen som it tynt Skind / och breder hannem vd som it Paulun der mand boer vdi. Hand som gør Førsterne til inted / oc gør Jordens Dommere forfengelige / lige som deris Bul haffde huercken plante eller sæd / oc ey heller røder i Jorden / At de tørris hen / om it Vær blæss iblant dem / och en Huereluind tager dem bort som Straa. Huem vilde i da ligne mig ved / som ieg skulde vere lig? siger den Hellige.

Opløffter eders øyen i Høyelsen / oc seer / huo skabte saadanne ting / och fører deris Hær vd ved tal? Som kalder dem alle ved naffn / Hans formue oc stercke krafft er saa stor / at hun icke kand feyle i noget.

Hui taler du da Jacob / oc du Jsrael siger / Min vey er skiult faar HERREN / oc min Ræt gaar frem / faar min Gud? Vedstu icke? Haffuer du icke hørt? HERREN den euige Gud som skabte Jordens ende bliffuer icke træt eller vansmectig / hans forstand / er wrandsagelig. Hand giffuer de Trætte krafft / oc de Vansmectige styrcke nock. De Vnge bliffue trætte och vansmectige / oc de vnge Mend falde. Men de som vocte paa HERREN / de faa ny krafft / at de opfare met Vinger som Ørne / at de løbe oc vansmectis icke / at de gaa oc trættiss icke.

577 | XLI.

LAd øerne tie faar mig / oc Folcket stercke sig / Lad dem komme hid oc nu tale / Lad oss gaa til Rætte met huer andre. Huo opuacte den Retuise aff Østen? Huo kallede hannem at hand gick? Huo gaff Hedningene oc Kongerne for hannem / at hand bleff mectig offuer dem / oc gaff dem vnder hans Suerd / lige som støff / oc hans Bue lige som atspredde straa? At hand iagede effter dem / oc drog igennem met fred / oc hand bleff dog icke træt paa veyen. Huo gør det / oc vdretter det / oc kalder alle Menniske effter huer andre fra første begyndelse? Jeg er HERREN / baade den første oc den siste.

Der Øyerne det saae / fryctede de sig / oc Jordens ende forferdedis. De skyndede sig / oc komme her til / Den ene halp den anden / oc sagde til sin Neste / Ver trøstig. Tømmermanden tog Guldsmeden til sig / oc giorde met Hammeren blicket slet paa Smedie steden / oc sagde / Det skal staa deylige / oc feste det met Søm / at de skulde icke røris.

Men du Jsrael min Tienere / Jacob som ieg vdualde / Du min elskelige Abrahams sæd. Jeg som styrckede dig her til fra Verdens ende / oc kallede dig fra hendis Veldige / oc sagde til dig / Du skalt vere min Tienere / Thi ieg vdueller dig / oc forskyder dig icke. Frycte dig icke / Jeg er met dig / Vige icke / thie ieg er din Gud / Jeg styrcker dig / Jeg hielper dig oc / Jeg opholder dig / met min høyre Haandz Retuished. See / De skulle bespaattis oc bliffue til skamme / alle som ere vrede paa dig / De skulle bliffue som inted. Oc Folcket som trætter met dig / skal omkomme / at du skalt spørre effter dem / oc finde dem icke. De Folck / som trætte met dig / skulle bliffue som inted / oc de Folck som stride mod dig / skulle faa en ende. Thi ieg er HERREN din Gud / som styrcker din høyre Haand / oc siger til dig / Frycte dig icke / Jeg hielper dig.

Der faare frycte dig icke du lille Orm Jacob / J arme Jsraels hob / Jeg hielper dig / siger HERREN / oc din Frelsere den hellige i Jsrael. See / ieg giorde dig til en skarp ny Terskevogn / som haffuer tagge / At du skalt Terske oc sønderknuse Biergene / oc gøre Høyene som affner. Du skalt bortspre dem / at Værit skal føre dem hen / oc huereluind skal bortblæse dem. Men du skalt glædis i HERREN / oc rose dig aff den Hellige i Jsrael.

De Elendige oc Fattige lede effter Vand / oc der er inted / deris Tunge tørris aff tørst / men ieg HERREN vil vil høre dem / Jeg Jsraels Gud vil icke forlade dem. Men ieg vil obne Vandfloder paa Høyene / oc Kilder mit paa marcken / Jeg vil gøre Ørcken til vand sø / oc det tørre land til Vandkilder / Jeg vil giffue Ceder / Fyr træ / Myrre / oc Oliue træ i Ørcken / oc paa Marcken vil ieg giffue Granetræ / Bøge træ oc Busbom met huer andre. Paa det at mand kand see oc kende / oc mercke oc forstaa til lige / At HERRENS Haand haffuer det giort / oc den Hellige i Jsrael haffuer skabt saadant.

Saa lader eders Sag komme hid / siger HERREN / Bærer frem huad i haffue paa at staa / siger Jacobs Konge. Lader dem gaa frem oc forkynde oss det / som komme skal / Forkynder oss oc spaar noget tilforn / Lader oss acte der paa / oc mercke i vort hierte / huorledis det skal gaa her effter. Eller lader oss dog høre de tilkommende ting. Oc forkynder oss huad her effter komme skal / Saa ville wi mercke / at i ere Guder. Tradz gører vel eller ilde / Saa ville wi der om tale / oc see til met huer andre. See / J ere aff inted / oc eders Gerning er oc aff inted / oc at vduele eder / er en Verstyggelse.

Men ieg opuecker en aff Norden / oc kommer aff Solens Opgang / Hand skal predicke i mit Naffn / Oc skal gaa offuer de Veldige som paa Lim / oc skal træde leret lige som en Paattemager. Huo kand noget sige aff begyndelse / saa ville wi det mercke? Eller spaa tilforne? Saa ville wi sige / Du taler ret. Men der er ingen Bebudere / Jngen som lader noget høre / Jngen som kand høre it ord aff eder. Jeg er den første / som siger til Zion / See / Det er det / oc giffuer Jerusalem Predickere. Men ieg seer did / men der er ingen / Oc seer iblant dem / Men der er ingen Raadgiffuere / Jeg spør dem at / Men da suare de inted. See / det er altsammen idel møye / oc deris Gerning er inted / deris Affguder ere Vær oc forfengelighed.

XLII.

SEe / det er min Tienere / Jeg opholder hannem / oc min Vdualde / til huilcken min siæl haffuer behagelighed / Jeg haffuer giffuit hannem min Aand / Hand skal føre Rætten iblant Hedningene. Hand skal icke skrige eller robe / Oc mand skal icke høre hans røst paa Gaderne. Hand skal icke sønder bryde det knusede Røer / oc icke vdslycke den rygendis Hør / Hand skal lære at holde Rætten met Sandhed. Hand skal icke vere vredactig eller grum / paa det hand skal skicke Ræt paa Jorden / Oc Øerne skulle vocte paa hans Lou.

578 | Saa siger den HERRE Gud / som skabte Himmelen / oc vdbredde hannem / oc den som skabte Jorden oc hendis Vext / Som giffuer Folcket Aande / som der paa ere / oc dem Aanden som gaa der paa. Jeg HERREN haffuer kaldet dig met Retuished / oc haffuer taget dig ved din Haand / oc haffuer foruaret dig. Oc ieg gaff dig til it Forbund iblant Folcket / til Hedningenis Liuss / At du skalt oplade de Blindis øyen / oc vddele de Fangne aff Feng sel / oc dem som side i mørcke / aff Fange taarn. Jeg HERREN / det er mit Naffn / ovil ingen anden giffue min ære / oc ey heller Affguderne mit Loff. See / ieg kundgør eder tilc forn det som komme skal / oc bebuder eder noget nyt / før end det opgaar / lader ieg eder det høre.

Siunger HERREN en ny Sang / Hans Loff er til Verdens ende. De som fare paa Haffuet / oc huad der er vdi / Oc Øerne oc de som bo paa dem. Rober høyt i Ørcken / oc de Stæder der vdi / met Byerne som Kedar boer / Defryde dem som bo paa Klipperne / oc robe aff biergenis høyhed. Lader dem giffue HERREN ære / oc kundgøre hans Loff paa Øerne.

HERREN skal vddrage som en Kempe / Hand skal opuecke nidkærhed som en Stridzmand / Hand skal fryde sig oc springe / oc hand skal offueruinde sine Fiender. Jeg tier vel en tid long / oc er stille / oc ieg er taalmodig. Men nu vil ieg robe som en der Føder / Jeg vil ødelegge oc opsluge dem alle. Jeg vil ødelegge Biergene oc Høyene / oc bort tørre alt deris Gress / oc ieg vil gøre Vandfloderne til Øer / oc vdtørre Søene.

Men ieg vil lede de Blinde paa den vey som de icke vide / Jeg vil føre dem paa den sti / som de icke kende / Jeg vil gøre mørcket faar dem til Liuss / oc det wieffne slæt / Dette vil ieg gøre dem oc icke forlade dem. Men de som forlade dem paa Affguder / oc sige til støbte Billede / J ere vore Guder / De skulle vendis tilbage oc beskemmis.

J Døwe hører / oc i Blinde seer hid / at i see. Huo er saa blind som min Tienere / oc huo er saa døu / som mine Bud / der ieg vdsender? Huo er saa blind som den Fuldkomne / oc saa blind som HERRENS Suend? Mand predicker vel meget / Men de holde det icke / Mand siger dem nock / Men de ville icke høre det. HERREN vil dem alligeuel vel / faar hans Retuishedz skyld / at hand kand gøre Louuen herlig oc stor. Det er it berøffuit oc plyndret Folck / De ere alle besnerede i huler / oc skiulte i Fengsel / De ere bleffne til Roff / oc der er ingen Frelsere / Plyndrede / oc der er ingen som siger / Giff dem hid igen.

Huo er iblant eder som tager det til øern / der paa mercker / oc hører det som her effter kommer? Huo gaff Jacob at hand skulde plyndris / oc Jsrael til Røffuerne? Haffuer icke HERREN det giort? mod den wi syndede? Oc de vilde icke vandre i hans veye / oc icke lyde hans Lou. Der faare vdøste hand sin vredis grumhed offuer dem / oc en Stridzmact / Oc optende dem trint omkring / Men de actede det icke / Oc optende dem / Men de toge det icke til hierte.

XLIII.

OC nu siger HERREN / som dig Jacob skabte / oc giorde dig Jsrael. Frycte dig icke / Thi ieg frelste dig / Jeg kallede dig ved dit naffn / Du est min. Thi naar du gaar igennem Vandet / da vil ieg vere hoss dig / at strømene skulle icke druckne dig / Oc om du gaar i Jlden / da skalt du icke brende dig / oc Luen skal icke optende dig. Thi ieg er HERREN din Gud / den Hellige i Jsrael / din Frelsere / Jeg gaff Egypten / Morland oc Seba i din sted at du skulde frelsis. Effterdi at du vaast saa dyrebar actet faar mine øyen / maat du oc vere herlig / oc ieg haffuer dig kær / Der faare giffuer ieg Menniskene i din sted / oc Folckene for din Siæl.

Saa frycte dig nu inted / Thi ieg er hoss dig / Jeg vil føre din Sæd fra østen / oc samle dig fra Vesten. Oc ieg vil sige mod Norden / Faa hid / oc mod Synden / Forbiud icke / Før hid mine Sønner her longt fra / oc mine Døtter fra Verdens ende. Alle som ere kallede met mit Naffn / som er de / som ieg haffuer skabt til min Herlighed / oc beredde oc giorde dem.

Lad det blinde Folck gaa frem / som dog haffue øyen / oc de Døuue / som dog haffue øern. Lad alle Hedningene komme tilsammen / til hobe / oc Folckene forsamle dem. Huo er iblant dem / som det kundgøre kand / oc lade oss før høre / huad ske skal? Lader dem fremlede deris Vidne / oc beuise det / saa skal mand høre / oc sige / Det er sandhed.

Men i ere mine Vidnesbyrd / siger HERREN / oc mine Tienere som ieg vdualde / Paa det at i skulle det vide oc tro mig / oc forstaa / at det er Jeg. Faar mig er in 579 |gen Gud giort / oc effter mig skal ingen vere. Jeg / Jeg er HERREN / oc der er ingen Frelsere vden ieg. Jeg kundgiorde det oc haffuer oc hulpet / oc ieg loed eder det sige / oc der er ingen fremmet (Gud) iblant eder. J ere mit Vidnesbyrd / siger HERREN / saa er ieg Gud. Oc ieg er før / end nogen dag vaar / oc der er ingen som kand redde aff min Haand / Jeg arbeyder / huo vil det affuende?

HERREN eders Frelsere / den Hellige i Jsrael / siger saa / For eders skyld sende ieg til Babylonien / oc nedslo alle Stengerne / oc iegede Chaldeerne at de flyde grædendis til skibene. Jeg er HERREN eders Hellige / som skabte Jsrael / eders Konge. Saa siger HERREN / som gør veyen i Haffuet / oc stien i stercke Floder / Den som vdfører / Vogne oc Heste / hær oc mact / at de ligge paa en hob / oc icke opstaa / At de vdslyckis / som hør vdslyckis.

Tencker icke paa det Gamle / oc acter icke paa det som vaar Tilfaarne. Thi see / Jeg vil gøre noget Nyt / Nu skal det opuoxe / at i skulle det vide / at ieg gør vey i Ørcken / oc Vandstrøme i tørre Stæder. At Diurene paa Marcken / oc Drager oc Strudzer / skulle ære mig / Thi ieg vil giffue Vand i Ørcken / oc Strøme i øde Stæder / at mit Folck / mine Vdualde / skulle dricke der aff.

Jeg haffuer bered mig det Folck / Det skal kundgøre mit Loff. Jcke / at du Jacob paakallede Mig / eller at du Jsrael arbeydet for mig. Du førde mig icke dine Brendoffers Faar / oc ey heller ærede mig met dine Offer / Jeg haffde icke lyst til din Madoffers Tieniste / Jeg haffde ey heller lyst til dit Røgelsis arbeyde. Du købte mig icke Kalmuss for pendinge / Du fyllede mig icke met dit Offers fedme. Ja du komst mig til at tiene i dine Synder / oc giorde mig Møye met dine Misgerninger. Jeg / Jeg affsletter dine synder for Min skyld / oc ieg vil icke ihukomme dine synder.

Paaminde mig / Lad oss gaa i Rætte met huer anden / Sig til / huorlunde vilt du vere retferdig? Dine Foreldre syndede / oc dine Lærere giorde ilde mod mig. Der faare besmittede ieg Helligdommens Førster / oc gaff Jacob til Forbandelse / oc Jsrael til bespaattelse.

XLIIII.

SAa hør nu Jacob min Tienere / oc Jsrael som ieg vdualde / Saa siger HERREN som dig skabte oc giorde / oc haffuer hulpet dig fra din Moders liff. Frycte dig icke Jacob min Tienere / oc du Fromme som ieg vdualde. Thi ieg vil vdgyde Vand paa de Tørstige / oc strøme paa de tørre. Jeg vil vdgyde min Aand offuer din Sæd / oc min Velsignelse paa dine Effterkommere / At de skulle voxe som græss / lige som Pile træ hoss Bæcke. Denne skal sige / Jeg er HERRENS / oc den anden skal kaldis met Jacobs naffn. Oc denne skal scriffue sig HERREN til met sin haand / oc hand skal bliffue kaldet met Jsraels naffn.

Saa siger HERREN Jsraels Konge / oc hans Frelsere / den HERRE Zebaoth / Jeg er den Første / oc ieg er den Siste / oc der er ingen Gud foruden mig. Oc huo er mig lig / som kalder oc kundgør / oc bereder det faar mig / ieg som sette Folcket fra Verdens begyndelse? Lader dem forkynde dem Tegnene oc huad komme skal. Frycter eder icke / oc forferdes icke / Loed ieg icke eder det høre / oc kundgiorde eder det paa den tid? Thi i ere mine Vidne / Er der oc en Gud foruden mig? Der er ingen Skabere / Jeg ved dog ingen.

Alle som gøre Affguder de ere forfengelige / oc deris kaastelige ere inted nytte / De ere deris Vidne oc see icke / mercke oc inted / Der faare skulle de beskemmis. Huo ere de som gøre en Gud / oc støbe Affguder / som inted ere nyttelige? See / alle deris Tilhengere skulle beskemmis / Thi de ere Mestere aff Mennisken. Om de end allesammen komme til hobe / da skulle de alligeuel frycte oc bliffue beskemmede.

Der smeder en Jernet i Tangen / arbeyder i gløderne / oc bereder met Hammeren / Oc arbeyder der paa met al sine Armis mact / oc lider dog Hunger indtil hand icke mere kand / hand dricker icke heller vand / før hand bliffuer vansmectig.

Den anden tømrer Træ / oc maaler det met Snoren / oc mercker det met Blege / oc oplætter det / oc circkler det aff / oc gør det lige som en Mandz billede / lige som it deyligt Menniske / som boer i Huset. Hand gaar fri der til iblant Træene i Skowen / at affhugge Ceder / oc at tage Bøg oc Eg / Ja it Ceder som er plantet / oc opuoxt aff Regn / oc det som giffuer Mennisken brende / Aff huilcket mand tager / at mand kand verme sig der ved / oc den mand optender oc bager Brød der ved. Der gør hand oc en Gud aff / oc beder til hannem / Hand gør en Affgud der aff / oc bøyer sine knæ faar hannem. Halffdelen brender hand i ilden / oc offuer den an 580 |den halff del æder hand kød / Oc hand steger en Steg oc mætter sig / vermer sig ocsaa / oc siger / Hoya / Jeg er vorden varm / oc seer min lyst paa ilden. Men det som igen er / gør hand til en Gud / at det skal vere hans Affgud / faar huilcket hand bøyer sine knæ oc nedfalder / oc tilbeder / oc siger / Frelss mig / Thi du est min Gud.

De vide inted oc forstaa inted / Thi de ere forblindede / at deris øyen icke see / oc deris hierte kunde icke mercke / oc gaa icke til deris hierte / der er ingen forstand eller visdom / At de dog kunde tencke / Jeg haffuer brent halff delen met ilden / oc baget brød / oc stegt kød paa kullene / oc ædet det / Oc skulde ieg nu gøre en verstyggelighed aff det som offuer bleff / oc skulde ieg falde paa knæ faar en Knub? Det giffuer aske oc bedrager hiertet som bøyer sig til hannem / oc kand icke frelse hans Siel. Dog tencker hand icke / Er det icke bedrageri / som min høyre Haand gør?

Kom dette ihu Jacob oc Jsrael / Thi duest min Tienere / Jeg haffuer bered dig / at du skalt vere min Tienere / Jsrael forglem Mig icke. Jeg affsletter din Misgerning lige som en sky / oc dine Synder som it taag / Vende dig om til mig / Thi ieg frelser dig. Glæder eder i Himle / Thi HERREN haffuer giort / Du Jord rob her nedre / J Bierge verer glade met fryd / Skowen oc alle Træ der vdi / Thi HERREN haffuer frelst Jacob / oc er herlig i Jsrael.

Saa siger HERREN din Frelsere / som haffuer bered dig aff Moders liff. Jeg er HERREN som gør alting / Som alene vdbreder Himmelen / oc gør Jorden viid foruden hielp. Som gør Spaamendenis Tegen til inted / oc Spaamendene galne / Som vender de Vise til bage / oc gør deris kaanst til daarlighed. Men stad fester sin Tieneris ord / oc fuldkommer sine Sendebudz Raad. Som siger til Jerusalem / Du skalt besidis / oc til Juda stæder / J skulle opbyggis / oc ieg vil oprette deris Ødeleggelse. Jeg som siger til Dybheden bortsigis / oc til Strømene / verer tørre. Jeg som siger til Cyrus / Hand er min Hyrde / oc skal fuldkomme al min vilie / At mand skal sige til Jerusalem / Du skalt opbyggis / Oc til Templen / Du skalt grundfestis.

XLV.

SAa siger HERREN til Cyrus sin Salffuede / Huilcken ieg tager ved hans høyre haand / at ieg vil nedtrycke Hedningene faar hannem / oc affløse fra Kongerne Suerdet / At Portene skulle bliffue obne faar hannem / oc Dørrene stulle icke tillyckis. Jeg vil gaa faar dig / oc gøre de Krogede rette / Jeg vil sønder sla kaaber portene / oc sønder bryde iern Slaar. Oc ieg vil giffue dig de lønlige Liggendefæ / oc de skiulte Klenodie / At du skalt vide / At ieg HERREN Jsraels Gud haffuer kaldet dig ved dit naffn / for Jacob min Tieneris skyld / oc for Jsraels min Vdualdis skyld. Ja ieg kallede dig ved dit naffn / oc neffnde dig der du icke end kende mig. Jeg er HERREN oc ellers ingen mere / der er ingen Gud / vden Jeg / Jeg rustede dig / der du icke end kende mig. Paa det at mand skulde vide / baade fra Solens opgong oc til Solens nedgong / at der er inted foruden mig. Jeg er HERREN / oc ingen mere / Jeg som gør Liuset / oc skicker Mørcket / Jeg som giffuer Fred oc skicker det Onde / Jeg er HERREN / som dette gør altsammen.

J Himle drybe offuen ned / oc skyerne regne Retferdighed / Jorden skal opladis / oc bære Salighed / oc Retferdighed voxer til met / Jeg HERREN skicker det.

Ve den / som trætter met sin Skabere / som er / Skaaret met lerenss Paattemagere / Siger oc Leret til sin Paattemagere / Huad gør du? Du beuiser icke dine hender paa din gerning. Ve den / som siger til Faderen? Hui afflede du mig / oc til Quinden / Hui fødde du?

Saa siger HERREN Jsraels Hellige / oc hans Mestere / Spør Tegen aff mig / viser mine Børn / oc mine henders gerning til mig. Jeg giorde Jorden / oc skabte Menniske der paa / Jeg er den / hues hender vdbredde Himmelen / oc biuder offuer al hans Hær. Jeg opuacte hannem i Retuished / oc ieg vil gøre alle hans veye slette / Hand skal bygge min Stad / oc lade mine Fanger løss / icke for Pendinge ey heller for gaffuer / siger den HERRE Zebaoth.

Saa siger HERREN / Egypternis handel / oc Morlandz forhuerffuelse / oc det longe Folck i Seba / skulle giffue sig vnder dig / oc vere dine egne / De skulle følge dig / J fiedre skulle de gaa / oc de skulle nedfalde faar dig / oc inderlige bede dig / Thi Gud er hoss dig / oc der er ellers ingen Gud mere.

Sandelige du est en Skiulder Gud / du est Jsraels Saliggører. Men alle som gøre Affguder / de skulle allesammen beskemmis oc bespaattis / oc gaa bort skamrøde met huer andre. Men Jsrael skal frelsis ved HERREN / ved en euig Frelselse / oc skal icke beskemmis ey heller bespaattis aldri oc euindelige.

581 | Thi saa siger HERREN / som skabte Himmelen / den Gud som beredde Jorden / oc giorde hende oc beskickede hende / Oc giorde hende icke / at hun skal vere tom / men haffuer tilbered hende / at mand skal bo paa hende / ieg er HERREN / oc der er ingen mere. Jeg haffuer icke talet i løndom i iordens mørcke stæder. Jeg sagde icke til Jacobs Sæd forgeffuis / Søger mig / thi ieg er HERREN / som taler om retuished / oc kundgør det som ret er.

Lader Kemperne iblant Hedningene samle dem tilhobe oc komme hid / de som inted vide / oc gaa oc drage met deris Guders Knubbe / oc bede inderlige den Gud som icke kand hielpe. Forkynder oc holder eder hid / raadslar met huer andre. Huo loed sige dette aff gammel tid / eller huo kundgiorde det? Haffuer icke ieg HERREN det giort? Oc der er ellers ingen Gud / vden ieg / en retuiss Gud oc Saliggører / oc der er ingen / vden Jeg.

Vender eder til mig / alle verdens ende / saa skulle i bliffue salige / Thi ieg er Gud / oc ingen anden. Jeg suer ved mig selff / oc retuishedens ord vdgaar aff min Mund / der ved skal det bliffue / som er / Alle knæ skulle bøyes faar mig / oc alle Tunger skulle suere / oc sige / Jeg HERREN haffuer Retuished oc styrcke / Saadanne skulle och komme til hannem. Men alle de som staa mod hannem / de skulle beskemmis. Thi vdi HERREN skal al Jsraels Sæd retferdig gøris / oc rose sig aff hannem.

BEl er nedbøyet / Nebo er nedfalden / deris Affguder ere bleffne diur oc Fæ til del / at de bære dem trætte paa deris Byrde. Ja de falde oc bøye dem allesammen / och de kunde icke bære Byrden bort / men deris Siæle mue gaa i Fengsel.

XLVI.

HØrer mig / i aff Jacobs huss / oc alle offuer bleffne aff Jsraels huss / i som bæris aff mig i Liffuet / oc ligge i mit Liff. Ja ieg vil bære eder indtil Alderdommen / oc indtil i bliffue Graaherdige / Jeg vil gøre det / ieg vil løffte oc bære oc frelse.

Huem ligne i mig ved / eller huo skal da vere mig lig? Effter huem maale i mig / den ieg skal vere lig? J vdskudde Guldet aff pungen / oc vdueye Sølffuet met vecten / och løne Guldsmeden / at hand skal gøre en Gud der aff / faar huilken de falde paa knæ oc tilbede. De løffte hannem op paa skuldrene oc bære hannem / oc sette hannem i sin Sted der staar hand oc kommer icke aff sin sted / Rober nogen til hannem / da suarer hand inted / oc hielper hannem icke aff Nød.

Tencker dog paa saadant / oc verer faste / J offuertrædere gaar til eders hierte. Betencker det fram farne aff gammel tid / Thi ieg er Gud / oc ingen mere / en Gud / huesslige ingensted er. Jeg som kundgør tilforn / huad der effter komme skal / oc tilforne / før end det sker / oc siger / mine anslag staa fast / oc ieg gør alt det som mig behager. Jeg kalder en Ful aff Østen / oc en mand aff it Land longt borte / som skal gøre mine Anslag. Huad ieg siger / det lader ieg komme / Huad ieg tencker / det gør ieg oc saa.

XLVII.

MØrer mig / i som haffue stolte hierter / i som ere longt fra Retuished. Jeg haffuer / ført min Retuished nær til / hun er icke longt fra / oc min salighed forsømmer sig icke / thi ieg vil giffue min Salighed i Zion / oc min Herlighed i Jsrael

Nedsti Jomfru du Babylons daatter / sæt dig i støff / sæt dig paa iorden. Thi Chaldeernis Daatter haffuer ingen stoel mere / mand skal icke mere kalde dig / du deylige oc lystige. Tag møllen oc mal mel / opløss dine laacke / gør dine Føder nøgne / blote dine been / vad offuer vandet / at din bluelse skal syniss / oc din skam skal sees. Jeg vil heffne mig / oc inted Menniske skal bede mig det aff. (Dette gør) vor Frelsere / som kaldis den HERRE Zebaoth / den Hellige i Jsrael.

Du Chaldeers Daatter sæt dig ned i stille / oc gack i mørcket / thi du skalt icke mere kaldis / Frue offuer Kongerige. Thi den tid ieg vaar vred paa mit Folck / oc vanhelligede min Arff / da offuer gaff ieg dem i din haand. Men du beuiste dem ingen miskundhed / du giorde dit Aag formeget suartoffuer de Gamle / oc tenckte / Jeg er en Dronning euindelige. Dette haffuer du icke end her til dags lagt paa hierte / eller tenckt der paa / huorledis det skal bliffue her effter met hende.

Saa hør nu dette / du som leffuer i vellyst oc sider saa vvyggelige / oc siger i dit hierte / Jeg er / och ingen mere / Jeg bliffuer icke Encke / ey heller Wfructsommelig. Men disse thu ting 582 | skulle hastelige komme paa dig en dag / at du skalt bliffue Encke oc wfructsommelig / Ja fuldkommelige skulle de komme offuer dig / For dine Troldkarlis mangfoldelighedz skyld / oc for dine Besuereris skyld / som ere mange hoss dig. Thi du haffuer forladet dig paa din ondskaff / der du tenckte / Mand seer mig icke / Din Visdom oc kaanst haffuer nedkast dig / oc du siger i dit hierte / Jeg er den / oc ellers ingen. Der faare skal en Wlycke komme offuer dig / at du skalt icke vide / naar hun skal komme / oc en wlycke skal falde paa dig / som du icke kant forlige / Thi der skal hastelige komme ødeleggelse offuer dig / huilcken du icke venter dig.

Saa gack nu frem met dine Besuerere / oc met dine Troldkarlis hob / iblant huilcke du haffuer møyet dig aff din vngdom / Om du kant raade dig / om du kant styrcke dig / Thi du est træt / aff dine mange Anslag. Lad de Mestere i Himmelens løb oc Stiernekigere / træde hid oc hielpe dig / som regne effter Maanen / huad der skal komme offuer dig. See / de ere lige som straa / der ilden opbrender / De kunde icke frelse deris Liff fra Luen / Thi det skal icke vere en glød / som mand kand verme sig ved / eller en Jld / som mand kand side hoss. Saadanne ere de / som du haffuer møyet dig met / dine Købmend aff din Vngdom / huer skal gaa sin vey hen hid oc did / oc du haffuer ingen Hielpere.

XLVIII.

HØrer dette i aff Jacobs Huss / i som kaldis met Jsraels naffn / oc ere vdflødne aff Juda vand / J som suere ved HERRENS Naffn / oc ihukomme Jsraels Gud / Men icke i Sandhed oc Retuished. Thi de kalde dem aff den hellige Stad / oc tradze paa Jsraels Gud / som kaldes den HERRE Zebaoth.

Jeg haffuer tilforne kundgiort dette tilkommende / det er kommet aff min Mund / oc ieg loed det sige / Jeg gør det oc hastelige at det kommer / Thi ieg ved / at du est haard / oc din Nacke / er en iern Sene / oc din Stiern er kaaber. Jeg haffuer før kundgiort dig det / oc loed dig det sige før end det kom / At du skulde icke sige / Min Affgud giorde det / oc mine Billede oc Affguder befole det. alt dette hørde du oc seer det / oc du haffuer dog icke kundgiort det / Thi ieg haffuer før ladet dig sige noget nyt / oc det som skiult vaar / huilcket du icke viste. Men nu er det skicket / oc icke da / oc du hørde icke en dag før der aff / Paa det at du skalt icke sige / See / det viske ieg vel. Thi du hørde det icke / oc du viste det oc icke / oc dit øre vaar icke aabet paa den tid / Men ieg viste det vel / at du skulde foracte det / oc du est kaldet en Offuertredere aff Moders liff.

Der faare er ieg for mit Naffns skyld taalmodig / for min Priss skyld vil ieg holde mig dig til gode / At du skalt icke ødeleggis. See / Jeg vil rense dig / dog icke som sølff / Men ieg vil vduele dig i Elendighedzens Oen / for min skyld / Ja for min skyld vil ieg det gøre / At ieg skal icke laskis / Thi ieg vil ingen anden giffue min ære.

Hør mig Jacob / oc du Jsrael min Kallede / Jeg er den / Jeg er den Første / der til oc den Siste. Min hand haffuer grundfestet Jorderig / oc min høyre Haand haffuer omspent Himmelen / Huad ieg kalder / det staar der altsammen. Forsamler eder alle oc hører / Huo er ibant disse / som dette kand forkynde? HERREN elsker hannem / Der faare skal hand beuise sin vilie mod Babylon / oc sin Arm mod Caldeerne. Jeg / Ja ieg haffuer det sagt / Jeg haffuer kaldet hannem / Jeg vil oc lade hannem komme / oc hans vey skal hannem vel lyckis.

Gaar hid til mig / oc hører det / Jeg haffuer icke talet dette før i løndom / Fra den tid at det bliffuer sagt / er ieg der / oc nu sender den HERRE HERRE mig oc hans Aand. Saa siger HERREN din Frelsere / den Hellige i Jsrael / Jeg er HERREN din Gud / som lærer dig huad nytteligt er / oc leder dig paa veyen som du gaar. O at du vilde mercke mine Bud / Saa skulde din Fred bliffue lige som en Vandflod / oc din Retuished lige som Haffzens bølger. Oc din Sæd skulde bliffue som Sand / oc din Liffuis Fruct lige som Sandens smaa stene / hues naffn skulle icke vdslettis eller ødeleggis faar mig.

Gaar vdaff Babylonien / Flyr fra Chaldeerne met glædelig røst / Forkynder dette oc lader det høris / Fremfører det til Verdens ende / siger / HERREN haffuer frelst Jacob sin Tienere. De haffde ingen Tørst / der hand ledde dem i Ørcken / Hand loed dem flyde Vand aff ste nene / Hand flacte Klippen / at der flød vand vd / Men de Wgudelige (siger HERREN) haffue ingen Fred.

XLIX.

583 |

HØrer mig i Øer / oc i Folck som ere longt borte mercker. HERREN kallede mig aff Moders liff / hand kom mit Naffn ihu / der ieg end nu vaar i Moderens liff. Oc haffuer giort min mund som it skarpt Suerd / hand haffuer skiult mig met sin haandz skygge / Hand giorde mig til en reen Pil och stack mig i sit Kaager. Oc siger til mig / Du est min tienere Jsrael / ved huilcken ieg vil prisis Men ieg tenckte / Jeg arbeyede forgeffuis / och fortærede min Mact forgeffuis oc wnyttelige / alligeuel at min Sag er HERRENS / oc mit Embede er min Gudz.

Oc nu siger HERREN / som beredde mig til sin Tienere aff Moders liff / at ieg skulde omuende / Jacob til hannem / paa det at Jsrael skal icke bort tagis / Derfaare er ieg herlig faar HERREN / oc min Gud er min styrcke. Oc siger / Det er en ringe ting / at du est min Tienere / til at oprette Jacobs slect / oc at hente igen det Fortabte aff Jsrael / men ieg giorde dig oc til Hedningenis Liuss / At du skalt vere min Salighed til Verdens ende.

Saa siger HERREN Jsraels frelsere / hans Hellige / til de foractede Siele / och til Folcket / som mand haffuer verstyggelighed til / til den Tienere som er iblant Tyranner. Kongerne skulle see oc opstaa / oc Førsterne skulle tilbede / for HERRENS skyld / som er tro / for den Helligis skyld i Jsrael / som dig vdualde.

Saa siger HERREN / Jeg hørde dig i naadens tid och halp dig paa Salighedens dag. Oc foruarede / dig / oc sette dig til it Forbund iblant Folcket / at du skalt oprette Landet / oc indtage den ødelagde Arff. At sige til de fangne / gaar her vd / oc til dem i mørcket / kommer hid vd / at de skulle føde dem hoss veyen / och haffue deris føde paa alle Høye. De skulle huercken hungre eller tørste / Jngen Hede eller Soel skal brende dem / Thi den som er Miskundelig offuer dem / hand skal føre dem oc lede dem til Vandkilder. Jeg vil gøre alle mine bierg til veye oc mine Sti skulle trædis / see disse skulle komme longt fra / oc see / hine aff Norden / oc disse aff haffuet / och de aff Sinim land. Fryder eder Himle / glæde dig Jord / J Bierg loffuer met fryd / Thi HERREN haffuer husualet sit Folck / oc miskundet sig offuer sine Elendige.

Men Zion siger / HERREN haffuer forladet mig / HERREN haffuer glemt mig Kand oc en quinde forglemme sit Barn / at hun icke forbarmer sige offuer sit Liffuis søn? Oc om hun end forglemde hannem / Da vil ieg dog icke forglemme dig. See / ieg tegnede dig i Henderne / dine Mure ere altid faar mig / dine Byggemestere skulle haste / oc dine Sønderbrydere oc Forstyrere skulle vige der fra?

Opløfft dine øyen trint omkring / oc see / Alle disse komme forsamlede til dig. Saa sandelige som ieg leffuer / siger HERREN / du skalt bliffue Klæd met alle disse / lige som met en prydelse / oc du skalt legge dem omkring dig / som en Brud. Thi dit øde / forstyrede / oc sønderbrut Land / skal da bliffue dig aldelis fortrangt til at bo vdi / naar dine Forderffuere komme longt bort fra dig. At dine wfructsommelighedz Børn skulle videre sige faar dine øern / denne Sted er mig fortrang / Bær bort / at ieg kand bo hoss dig. Men du skalt sige i dit hierte / huo haffuer afflet mig disse? Jeg er wfructsommelig / enlig / forderffuit oc forskut / huo haffuer opfød mig disse? See / ieg vaar forladen alene / huor vaare da disse?

Saa siger den HERRE HERRE / see / Jeg vil opløffte min Haand til Hedningene oc oprette min Bannere til Folcket / saa skulle de bære dine Sønner frem i armen / oc bære dine Døtter frem paa skulderne. Oc Kongerne skulle vere dine Fosterfedre / och deris Dronninger dine Ammer / de skulle nedfalde til iorden paa deris ansict faar dig / och slicke dine Føders støff. Da skalt du fornemme / at ieg er HERREN / paa huilcken de skulle icke beskemmiss / som bie effter mig.

Kand mand oc tage Roffuet fra Kempen? Eller kand mand løss gøre den Retuisis fanger? Thi saa siger HERREN. Nu skulle Fangerne tagis fra kempen / oc den Sterckis Roff skal løss gøris / Oc ieg vil trætte met dine Trættere / oc hielpe dine Børn. Oc ieg vil spise dine Plaggere met deris eget kød / oc de skulle bliffue druckne aff deris eget Blod / som aff sød Vin. oc alt kød skal vide / at ieg er HERREN din saliggører / oc din forløsere den megtige i Jacob

L.

SAa siger HERREN / huor er eders moders Skilsmaalss breff / met huilcket ieg forloed hende? Eller huor er min Aagerkarl / som ieg solde eder? See / i ere solde for eders Synders skyld / och eders Moder er forladen for eders offuertrædelsis skyld. Hui kom ieg / oc der vaar ingen? Jeg kallede / oc der vaar ingen som suarede? er min haand nu saa forstecket / at hun kand icke frelse? Eller er der ingen / mact hoss mig? at redde? See / ieg tørrer haffuet ved min straff / oc gør 584 | Strømene tørre som Ørcken / at deris Fiske / stincke for vand trang / oc dø aff tørst. Jeg klæder Himmelen met mørckhed / oc gør hans Tecke som en sæck.

Den HERRE HERRE haffuer giffuit mig en lærd Tunge / at ieg veed at tale met den Trette i ret tid. Hand opuecker mig huer morgen / Hand opuecker mig øret / at ieg hører / som en Discipel. Den HERRE HERRE haffuer opladet mig øret / oc ieg er icke wlydig / oc gaar icke tilbage. Jeg holt min Ryg til dem som mig sloge / oc mine Kindben til dem som mig ryckte / ieg skiulte icke mit Ansict fra bespaattelse oc Spøt. Thi den HERR E HERRE hielper mig / der faare bliffuer ieg icke beskemmet. Der faare bød ieg mit Ansict til lige som en Flintesten / Thi ieg veed at ieg bliffuer icke beskemmet. Hand er nær hoss / som siger mig ræt / Huo vil trætte mod mig? Lader oss staa til hobe / Huo er den som haff uer ræt mod mig? hand komme hid til mig. See / den HERRE HERRE hielper mig / huo er den som mig vil fordømme? See / de skulle alle ældis som it Klæde / Møl skulle opæde dem.

Huo er iblant eder som frycter HERREN / som lyder hans Tieneris røst / som vandrer i Mørcke / oc ey liuser hannem / Hand skal haabis til HERRENS Naffn / oc forlade sig paa sin Gud. See / J alle som optende en Jld / beskyrcket met luen / vandrer hen i eders ildis Liuss / oc i luen som i optende / Dette skeer eder aff min Haand / J skulle ligge i sorg.

LI.

HØrer mig / i som effterfølge Retuished / i som atspøre HERREN . Seer til Stenen / aff huilcken i ere hugne / oc til Bryndens hul / aff huilcket i ere graffne. Seer til Abraham eders Fader / oc til Saram / aff huilcke i ere fødde / Thi ieg kallede hannem der hand vaar end nu Enlig / oc velsignede hannem oc formerede hannem. Thi HERREN trøster Zion / hand trøster alle hendis Øde stæder / oc gør hendis Ørcken lige som lystelige Vrtegaarde / oc hendis Marck / lige som HERRENS Vrtegaard / At mand finder der inde glæde oc fryd / tack oc Loffsang.

Mit Folck merck paa mig / hører mig mit Folck / Thi der skal en Lou vdgaa fra mig / oc ieg vil snart sette min Ræt til Folckens Liuss. Thi min Retuished er nær / min Salighed drager vd / oc mine Fattige skulle dømme Folckene / Øerne bie effter mig oc tøffue effter min Arm. Opløffter eders øyen til Himmelen / oc seer ned til Jorden / Thi Himmelen skal forgaa som en Røg / oc Jorden ældis som it Klæde / oc hendis Jndbyggere skulle hen dø som Det / Men min Salighed bliffuer euindelige / oc min Retuished skal icke mistrøstis. Hører mig i som kende Retuished / du Folck / i hues hierte min Lou er / Frycter eder icke / naar Menniskene forhaane eder / oc forferdis icke / naar de gøre eder mistrøstige. Thi at Møl skulle æde dem lige som it Klæde / oc Orme skulle æde dem lige som vldet Klæde / Men min Retuished bliffuer euindelige / oc min Salighed stedze oc altid.

Stat op / stat op / Før dig i mact du HERRENS Arm / Stat op / lige som i gamle dage oc i fordom tid. Est du icke den / som haffuer affhugget de Hoffmodige / oc saargiort Dragen? Est du icke den / som vdtiurde Haffuit de store dybe vand? Den som giorde Haffzens grund til vey / at de frelste ginge der igennem? Saa skulle HERRENS Frelsede vende om igen / oc komme til Zion met Priss / oc euig Glæde skal vere paa deris Hoffuit / De skulle faa glæde oc fryd / Men sorg oc suck skal fly fra dem.

J E G / Jeg er eders Trøstere / Huoest du da / at du frycter for Mennisken / som dog døer / oc for Menniskens Børn / som fortæris lige som Hø / Oc du forglemmer HERREN / som haffuer giort dig / som vdbredde Himmelen / oc grundfeste Jorden? Men du frycter dig daglige den gantske dag / for den Forderffuelig Tyrannis grumhed / naar hand tager sig faare / at forderffue? Huor bleff den Forderffuelig Tyrannis grumhed? der hand skyndede sig oc løb om kring at lade løss / oc de døde icke vnder forderffuelsen / oc haffde ingen brøst paa Brød. Thi ieg er HERREN din Gud / som oprører Haffuit at bølgerne bruse / hans Naffn kaldis HERRE Zebaoth. Jeg legger mit Ord i din Mund / oc skiuler dig vnder mine henders skugge / Paa det at ieg skal plante Himmelen / oc grunfeste Jorden / oc sige til Zion / Du est mit Folck.

Vaag op / vaag op / Stat op Jerusalem / du som haffuer drucket grumhedens Kalck aff HERRENS Haand / du haffuer drucket Snuble kalckens bærme / oc vdslicket draabene. Der vaar ingen aff alle hendis Børn som hun haffde fød / som hende kunde lede / Jngen aff alle de Børn som hun opfødde / der hende kunde tage ved haanden. Disse tuende ere dig vederfarne / huo bar da sorg met dig? Der vaar ødeleggelse / skade / hunger oc suerd / Huo skulde hu 585 |sualet dig? Dine Børn vaare vanmectige / de laae paa alle Gader / lige som en besnæret vild Oxe / fulde aff HERRENS vrede / oc aff din Gudz straff.

Der faare hør dette du Elendige oc Druckene foruden vin / saa siger din Regerere HERRE oc din Gud / som heffner for sit Folck / See / Jeg tager Snublekalcken aff din haand met min grumhedz kalckis bærme / Du skalt icke mere dricke den. Men ieg vil giffue dine Plaggere den i haanden / Som sagde til din Siæl / Bøye dig / at wi kunde gaa hen offuer / oc leg din Ryg til Jorden / oc som en gade / at mand kand løbe hen offuer.

LII.

GØr dig rede / Gør dig rede Zion / Før dig i din styrcke / Pryd dig herlige du hellige Stad Jerusalem / Thi der skal ingen Womskaaren eller Wren regere i dig mere. Sla Støffuen aff dig / stat op du fangne Jerusalem / Gør dig løss aff din Halsis Baand / du fangne daatter Zion. Thi saa siger HERREN / J ere solde forgeffuis / J skulle oc igen løsis foruden Pendinge.

Thi saa siger den HERRE HERRE / Mit Folck drog i det første ned i Egypten / at det skulde vere der en fremmed Gest / Oc Assur giorde dem vold foruden sag. Men huad gør mand mig nu her? siger HERREN . Mit Folck forføris forgeffuis / Deris Regerere komme idel hylen affsted siger HERREN / Oc mit Naffn bespaattis altid huer dag. Der faare skal mit Folck kende mit Naffn paa den samme tid / Thi see / Jeg vil selff tale.

Huor deylige ere Buddenis føder paa Biergene / som kundgøre Fred / Predicke gaat / oc bebude Salighed / De som sige til Zion / Din Gud er Konge. Dine Vectere robe høyt met deris Røst / oc fryde sig met huer andre / Thi mand skal see det met øyen / naar HERREN omuender Zion. Glæder oc fryder eder alle met huer andre i som ere i det øde Jerusalem / Thi HERREN haffuer trøstet sit Folck oc frelst Jerusalem. HERREN haffuer obenbaret sin hellige Arm faar alle Hedningers øyen / At alle Verdens ende see vor Gudz Salighed.

Viger viger / drager bort der fra / oc rører ved inted Wrent / Gaar vd fra hende / renser eder / i som bære HERRENS Kar. Thi i skulle icke drage hastelige vd / ey heller vandre met fluct / Thi HERREN skal drage faar eder / oc Jsraels Gud skal samle eder.

LIII.

SEe / min Tienere skal gøre vislige / oc hand skal ophøyes oc meget høyt opløfftis. At mange skulle forargis offuer dig / effterdi hans Skickelse er wsynligere / end andre Folck / oc hans anseelse / end Menniskens Børn. Men saa skal hand bestencke mange Hedninge / at Kongerne skulle ocsaa tillycke deris mund mod hannem / Thi dem som inted vaar kundgiort om hannem / de samme skulle det see met Lyst / Oc de som inted haffue hørt der aff / de skulle det mercke.

Men huo tror vor Predicken? oc huilcken bliffuer HERRENS Arm obenbaret? Thi hand opskiuder lige som en Quist faar hannem / oc lige som en Rod aff tør Jord / Hand haffuer ingen skickelse eller deylighed / Wi saae hannem / Men der vaar ingen Skickelse som oss behagede. Hand vaar den alder foracteligste / oc wuerdeligste / fuld aff pine oc siugdom / Hand vaar saa foractet / at mand skiulte ansictet for hannem / Der faare actede wi hannem inted=

Sandelige hand bar vor Siugdom / oc tog vor Pine paa sig / Men wi actede Hannem for den / som vaar plaffuet / oc slagen aff Gud oc Pint. Men hand er saar giort for vore Misgerninges skyld / oc knuset for vore synders skyld / Straffen ligger paa Hannem / Paa det at wi skulde haffue Fred / Oc wi ere Helbrede giorde ved hans Saar. Wi fore alle vild / lige som Faar / huer saa paa sin vey / Men HERREN kaste alle vore Synder paa Hannem.

Der hand bleff straffet oc pint / da loed hand icke sin Mund op / lige som it Lam der ledis til at Slacte / oc lige som it Faar / som tier stille faar den som det klipper / oc lader icke sin Mund op.

Men hand er optagen fra Angist oc Dommen / Huo vil vdsige hans Leffnis longhed? Thi hand er bort reffuen aff de Leffuendis Land / der hand vaar plaffuit for mit Folckis mis 586 |gerning. Oc hand er iordet som de Wgudelige / oc død som en Rig / endog at hand giorde in gen wret / oc der vaar icke besuigelse i hans Mund? Men HERREN vilde saa knuse hannem met Siugdom.

Naar hand haffuer giffuit sit Liff til Skyldoffer / da skal hand faa Sæd / oc leffue lenge / oc HERRENS Forsæt skal gaa frem ved hans Haand. Fordi at hans Siæl haffuer arbeydet / skal hand see sin Lyst / oc haffue Nock. Oc i det mand kender hannem / skal hand min Tienere den Retferdige / gøre mange retferdige / for hand bær deris syn der. Der faare vil ieg giffue hannem store Hobe til Bytte / oc hand skal faa de stercke til Roff / Fordi at hand gaff sit Liff i døden / Oc vaar regnet lige som Misdedere / Oc hand bar mangis Synder / Oc bad for Misdedere.

LIIII.

GLæd dig du Wfructsommelige / som icke føder / Glæd dig met fryd oc ver glad du som icke est Fructsommelig / Thi den Enlige haffuer flere Børn / end den som haffuer Mand / siger HERREN. Gør dit Tabernackels rum viit / oc vdbred din Boligis tapeter / spar dem icke / Streck dine Reb longt vd / oc befest dine søm fast. Thi du skalt vdbrede paa den høyre oc paa den venstre side / oc din Sæd skal arffue Hedningene / oc bo i de øde Stæder.

Frycte icke / thi du skalt icke beskemmis / Ver icke blu / thi du skalt icke bespaattis / Men du skalt forglemme din Jomfrudomss skendzel / oc icke mere ihukomme din Enckedomss forsmædelse. Thi den som dig haffuer skabt / hand er din Mand / HERRE Zebaoth kaldes hans Naffn / oc din Jgenløsere den Hellige i Jsrael / som kaldes Gud offuer al Verden.

Thi HERREN loed dig vere i ryctet / At du vost lige som en forladen oc bedrøffuit Quinde aff hiertet / oc lige som en vng Hustru / som er vdskuden / siger din Gud. Jeg haffuer forladet dig it lidet øyeblick / Men ieg vil forsamle dig met stor miskundhed. Aff Vrede skiulte ieg mit Ansict lidet fra dig i it øyeblick / Men met euig Naade vil ieg miskunde mig offuer dig / siger HERREN din Genløsere.

Thi saadant skal vere mig / lige som Noe vand / der ieg soer / At Noe vand skulde icke mere gaa offuer Jorden / Saa haffuer ieg oc soret / at ieg vil icke mere vere vred paa dig eller straffe dig. Thi Biergene skulle vel vige / oc Høyene hen falde / Men min Naade skal icke vige fra dig / oc min Fredz Forbund skal icke hen falde / siger HERREN din Miskundere.

Du Elendige som alle vær gaa offuer / oc du forladne vden trøst / See / ieg vil legge din sten som en prydelse / oc ieg vil legge din Grundual met Saphir / Oc gøre dine Vindue aff Kristal / oc dine Porte aff Rubin / oc alle dine Landemercke aff vdualde Stene / Oc alle dine Børn lærde aff HERREN / Oc dine Børn stor Fred. Du skalt beredis ved Retuished. Du skalt vere longt fra vold oc wret / At du tørst icke frycte dig der faare / oc forskreckis / Thi det skal icke recke til dig.

See / huo vil forsamle sig mod dig oc offuerfalde dig / Om de forsamlis vden Mig? See / Jeg gør det / at Smeden / som opblæss kullene i Jlden / gør Redskaff til sin gerning / Thi ieg skicker det / at Forderffueren ødeleggis. Thi al Redskaff som beredis mod dig / skal icke lyckis / Oc alle Tunger som sette dem mod dig / dem skalt du fordømme i dommen. Denne er HERRENS Tieneris Arff / oc deris Retferdighed aff Mig / siger HERREN.

LV.

NV vel alle som Tørste / kommer hid til Vandet / Oc i som icke haffue Pendin ge / kommer hid / køber oc æder / Kommer hid oc køber vden Pendinge oc for inted / baade vin oc milck. Hui tele i Pendinge der / som icke er Brød / oc eders Arbeyde der / som i kunde icke bliffue mætte? Hører mig dog / oc æder det gode / Saa skulle eders Siele bliffue fede i vellyst. Bøyer eders øern hid / oc kommer hid til mig / Hører / saa skulle eders Siele leffue / Thi ieg vil gøre en euig Pact met eder / som er / Dauidz visse naade.

See / Jeg haffuer skicket hannem Folcket til it Vidnesbyrd / til en Første oc Befalere offuer Folcket. See / du skalt kalde Hedninge / som du icke kender / oc Hedninge som icke kende dig / skulle løbe til dig / for HERRENS din Gudz skyld / oc den Helligis i Jsrael / som priser dig.

587 | Søger HERREN den stund hand kand findis / kalder paa hannem / den stund hand er nær. Den wgudelige afflade aff sin vey / oc den som Jlde gør fra sine tancker / oc omuende sig til HERREN / Saa skal hand miskunde sig offuer hannem / och til vor Gud / Thi hoss hannem er megen forladelse. Thi mine tancker ere icke som eders tancker / oc eders veye ere icke mine veye / siger HERREN. Men saa meget som himmelen er høyre end Jorden / Saa er oc mine Veye høyre end eders veye / oc mine tancker end eders tancker.

Thi lige som Regn oc Sne nedfalde fra Himmelen / oc komme icke did igen / men vedske Jorden / och gøre hende Fructsommelig och blomstrende / at hun giffuer Sæd til at saa / Och Brød til at æde. Saa skal och det Ord vere / som gaar aff min Mund / det skal icke komme tomt igen til mig / men gøre det som mig behager / oc det skal hannem lyckis / til huilken ieg det sender. Thi i skulle drage vd met Gledskaff / oc ledsagis met fred / Biergene oc Høye skulle gledis faar eder met Priiss / och alle Træ paa marcken klappe met Henderne. Granetræ skulle voxe for Buske / oc Mirretræ for Torne / oc det skal vere HERREN it Naffn oc euigt Tegen / som icke skal vdslettis.

LVI.

SAa siger HERREN / Holder rætten / oc gører Rteuished / Thi min Salighed er nær / at hun kommer / oc min Retferdighed / at hun skal obenbaris. Vel det Menniske / som det gør / oc det menniskis Barn / som det holder fast / at hand holder Sabbathen / och icke van helliger / och holder sin haand / at hand gør inted ont.

Oc den Fremmede som haffuer giffuit sig til HERREN skal icke sige / HERREN skal skilie mig fra sit Folck. Oc den Gillede skal icke sige / See / ieg er it veset Træ. Thi HERREN siger saa til de Gillede / de som holde mine Sabbather / oc vduelie / det som mig behager / oc holde min Pact fast / dem vil ieg giffue en sted i mit Huss inden mine Mure / och it bedre naffn / end Sønners oc Døtters / Jeg vil giffue dem it euigt naffn / som icke skal forgaa.

Oc de fremmede Børn / som haffue giffuit dem til HERREN / at tiene hannem / oc elske hans naffn / paa det at de kunde vere hans tienere / huer som holder Sabbathen / at hand vanhel liger icke hannem / oc holder min pact fast / de samme vil ieg føre til mit hellige Bierg / oc ieg vil gøre dem glade i mit bede hoss / oc deris offer oc Brendoffer skulle vere mig tacknemmelige paa mit Altere / thi mit huss kaldis it Bedehuss aff alle folck. Den HERRE HERRE som samler de fordreffne aff Jsrael / siger / ieg vil end nu samle flere til den hob som er forsamlet

Alle Diur paa marcken kommer och æder / ia alle Diur i skouene. Alle deris Vectere ere blinde / de vide allesammen inted / de ere stumme Hunde / som icke kunde straffe / de ere lade / ligge oc soffue gerne. De ere dog stercke Hunde paa Liffuit / som aldri kunde mættis. See hyrderne haffue ingen forstand / huer seer til sin vey / huer er gerig for sig i sin stat. Kommer hid / lader oss hente Vin och dricke oss druckne / oc det skal vere i morgen som i dag / och end da meget mere.

Men den Retuise omkommer / oc der er ingen som legger det paa hierte / oc hellige Folck bliffue bort tagne / oc ingen giffuer act der paa. Thi de retuise bliffue bort tagne / fra den wlycke / oc de som haffue vandret rettelige for sig / komme til fred / oc huilis i deris herbere.

LVII.

OCh komme i hid / i som ere daguelerindenis børn / oc i Horekarlis oc Hore quinders sæd. Til huem ville i nu haffue eders lyst? Offuer huem ville i vduide mun den / oc vdrecke Tungen? Ere i icke offuertrædelsens Børn / och en falsk Sæd? Som løbe i brynde til Affguder / vnder alle grøne Træ / och slacte Børn hoss Bæckene vnder Stenklipperne. Din handel er hoss de slette Bæckestene / de samme ere din del / dem vdgyder du dit Drickoffer / naar du offrer dit Madoffer / skulde ieg der aff trøste mig?

Du gør din Leyer paa it meget høyt Bierg / oc gaar oc did op at offre. Oc setter din Jhukommelse bag dørren oc dørtræet / Thi du velter dig fra mig / oc gaar hen op / oc gør din Leyer viid / oc forbinder dig met dem / du elsker deris Leyer / huor du seer dem. Du far til Kongen met olie / oc haffuer mangehonde Vrter / oc du sender dine Bud longt bort / och du est fornedret til 588 | Helffuede. Du arbeyder i din veyes mangfoldighed / oc sagde icke / Jeg lader det / Men naar du finder din haandis Liff / da bliffuer du icke træt.

Faar huem est du saa sorgfuld oc frycter saa? Men du gaar om met Løgn / oc tencker inted paa mig / oc du tager det icke til hierte / Ment du at ieg skal altid tie / at du saa aldelis inted frycter Mig? Jeg vil giffue din Retferdighed til kende / oc dine gerninger / at de skulle icke gaffne dig. Naar du rober / saa lad dine Hobe hielpe dig / Men værit skal føre dem alle bort / och forfengelighed skal borttage dem.

Men den som tror paa mig / hand skal arffue Landet / oc beside mit hellige Bierg. Och skal sige / Gører vey / gører vey / Rydder veyen / Tager forhindrelsen bort aff mit Folckis veye. Thi saa siger den Høye oc Ophøyede / som boer euindelige / huess Naffn er helligt / Jeg som boer i Høyheden oc i Helligdommen / och hoss dem / som haffue en sønder knusen / och ydmyg Aand / paa det at ieg vil verquege de Ydmygis aand / oc de sønderknusedis hierter. Jeg vil icke altid trette / oc icke vere vred til euig tid / men der skal blæse en Aand fra mit Ansict / och ieg vil gøre aanden.

Jeg vaar vred paa deris Gerighedz ondskaff / oc slo dem / skiulte mig och vaar vred / Da ginge de hid oc did i deris hiertis veye. Men der ieg saa deris veye / da giorde ieg dem helbrede / oc ledde dem / oc trøstede dem igen / oc dem som græde offuer dem. Jeg vil berede deris Læbers fruct / at de som predicke / fred fred / baade dem som ere longt borte / och dem som ere nær / siger HERREN / oc vil gøre dem helbrede. Men de wgudelige ere som it oprørt Haff / som icke kand vere stille / oc hendis bølger opkaste skarn oc wrenhed. De Wgudelige haffue ingen Fred siger min Gud.

LVIII.

ROb høyt / spar icke / Opløfft din røst som en Basune / oc kundgør mit Folck deris offuertrædelse / oc Jacobs huss deris synder. De søge mig daglige och ville vide mine veye / lige som it Folck der haffde allerede giort Retuislige / oc haffde icke forladet deris Gudz Ræt. De eske mig til Dom / oc ville gaa i rætte met deris Gud. Hui faste wi / Oc du acter det icke? Hui gøre wi vore Legeme ont / oc du vilt det icke vide?

See / naar i Faste / Da gøre i eders vilie / oc tuinge alledriffuis eders Skyldener. See / i faste / at i trette oc hade / oc sla wgudelige met neffuene. Faster icke saa / som i nu gøre / at der skal icke høris it skrig i det høye mod eder. Skulde det vere en Faste / som ieg vdueler / at it menniske skulde plaffue sit Liff om dagen / eller henge sit hoffuit ned som it Siff / eller føre sig i en Seck oc ligge i aske? Ville i kalde det en Faste oc en tacknemmelig dag faar HERREN ?

Men det er en Faste som ieg vdueler / Lad dem løss / som du haffuer fanget met wret / lad dem løss / som du besuarer / Giff dem fri / som du trenger / tag bort allehonde last. Bryd dit brød for den Hungrie / oc indled de elendige i dit Huss. Seer du nogen Nøgen / da klæd hannem / oc vnddrag dig icke fra dit Kød. Saa skal dit Liuss frembryde som morgens Stierne / oc din Forbedrelse skal snart voxe / och din Retuished skal gaa faar dig / oc HERRENS herlighed skal tage dig til sig. Da skalt du robe / Saa skal HERREN suare dig / Naar du rober / skal hand sige / See / her er ieg.

Der som du ingen besuarer hoss dig / oc icke viser met Fingre oc icke taler ilde. Oc lader de Hungrie finde dit Hierte / oc mætter den Elendigis Siel / da skal dit Liuss opgaa i mørcket / oc dit taag skal vere som Middagen. Oc HERREN skal altid lede dig / och mætte din Siel i tørheden / oc stercke dine Ben. Oc du skalt bliffue som en vandet Vrtegaard / och som en springende Kilde / som aldri fattis vand. Oc det som lenge haffuer ligget øde / det skal opbyggis ved dig / oc du skalt legge en Grundual som stedze oc altid skal bliffue / oc du skalt kaldis den / Som bøder de reffne Gerder / oc forbedrer Veyene / at mand kand der bo.

Der som du vender din fod fra Sabbathen / oc icke gør huad dig behager paa mine hellige Dage / Da skal det kaldis en lystig Sabbath / at hellige och prise HERREN . Thi saa skalt du prise hannem / naar du icke gør dine veye / oc icke findis i det som dig selff behager / eller huad du taler. Da skalt du haffue lyst i HERREN / oc ieg vil lade dig sueue offuer de Høye paa Jorden / och vil mætte dig met Jacobs din faders Arff / Thi HERRENS Mund siger det.

LIX.

589 |

SEe / HERRENS Haand er icke forstecket / at hand skulde icke kunde hielpe / oc hans øern ere icke tycke / at hand icke kand høre. Men eders wdyd skil eder oc eders Gud fra huer anden / oc eders Synder skiuler Ansictet fra eder / at i bliffue icke hørde. Thi eders hender ere besmittede met blod / oc eders Fingre met wdyd / Eders Læbe tale falskt / eders Tunge dicter wret. Der er ingen som predicker om Retuished / eller dømmer troligen. Mand setter lid til forfengelighed / oc taler inted som er nytteligt / de ere fructsommelige met wlycke / oc føde møde.

De ligge Basiliskis æg / oc veffue Spindelueff / æder mand aff deris æg / da maa mand dø / Men træder mand det sønder / da kommer der en Øgle aff. Deris Spindelueff duer inted til Klæder / oc det de Vircke duer icke til Tecke / Thi deris gerning er møde / oc der er fortredelighed i deris Hender. Deris føder løbe til Ont / oc de ere snare til at vdgyde wskyldigt Blod. Deris tancker ere møde / deris vey er ydel forderffuelse oc skade. De kende icke Fredzens vey / oc der er ingen Ræt i deris gong. De ere foruende paa deris gader / Huo som gaar der paa / Hand faar aldri Fred.

Der faare er Rætten longt fra oss / oc wi faa icke Retuished. Wi bie effter Liuset / See / saa bliffuer det mørckt / Effter skinnet / See / saa gaa wi i taaget. Wi treffue effter veggen som de blinde / oc føle som de der haffue ingen øyen. Wi støde oss om Middagen / lige som i tøsmørcket / Wi ere i mørcke / lige som de Døde. Wi brumle alle som Biørne / oc kurle som Duer / Thi wi bie effter Ræt / Oc hand er her icke / Effter Salighed / Oc hun er longt fra oss.

Thi vor offuertrædelse er saa megen faar Dig / oc vore synder suare mod oss. Thi vore offuertredelser ere hoss oss / oc wi føle vore synder / met offuertredelse oc løgn mod HERREN / oc vende oss til bage fra vor Gud / oc met tale til vold oc whørsomhed / tracte oc dicte falske ord aff hiertet. Der faare er oc Rætten viget til bage / oc Retferdighed traadde longt bort / Thi Sandhed falder paa Gaden / oc Retten kand icke gaa her ind. Oc Sandhed er borte / oc huo som viger fra det onde / hand maa vere huer mandz Roff.

Dette seer HERREN / oc det behager hannem ilde / at der er ingen Ræt. Oc hand seer / at der er ingen mand / oc forundrer sig / at ingen bekender hende. Der faare hielper hand hende selff met sin Arm / oc opholder hende met sin Retuished. Thi hand før sig i Retferdighed lige som vdi it Pantzer / oc setter Salighedens hielm paa sit Hoffuit / oc før sig i til heffn / oc klæder sig met Nidkærhed / lige som met en Kiortel / Som den der vil betale sine Modstandere / oc sine Fiender met grumhed / Ja hand vil betale Øerne. At HERRENS Naffn skal fryctis fra Vesten / oc hans Herlighed fra Solens opgong / naar hand kommer / som en suar Flod / som HERRENS Vær fremdriffuer.

Thi der skal komme en Frelsere til Zion / oc til dem som sig omuende fra synderne i Jacob / siger HERREN . Oc ieg giorde saadan Pact met dem / siger HERREN / Min Aand som er hoss dig / oc mine Ord / som ieg haffuer lagt i din Mund / skulle icke vige fra din mund / ey heller fra din Sædis mund oc Børne børn (siger HERREN) fra nu til euig tid.

LX.

GØr dig rede / bliff klar / Thi dit Liuss kommer / oc HERRENS herlighed gaar op offuer dig. Thi see / mørcket skiuler Jorderig / oc taaget Folcket / Men HERREN oprinder offuer dig oc hans Herlighed skin offuer dig.

Oc Hedningene skulle vandre i dit Liuss / oc Kongerne i din oprindesis Skin. Opløfft dine øyen oc see trint omkring / Alle disse forsamlede / komme til dig / Dine Sønner skulle komme longt fra / oc dine Døtter opfosteres ved siden. Da skalt du see din Lyst oc vdbryde / oc dit hierte skal forundre oc vdbrede sig / naar den store mangfoldighed hoss Haffuit omuendis til dig / oc Hedningenis Mact kommer til dig. Thi at Camelis mangfoldighed skal skiule dig / Veyløbere aff Madian oc Epha / Alle aff Saba skulle komme / oc bære guld oc røgelse / oc kundgøre HERRENS loff. Alle Hiorde i Kedar skulle samlis til dig / oc Nebaioths vædre skulle tiene dig / De skulle offris paa mit tacknemmelige Altere / Thi ieg vil pryde min Herlighedz Huss.

Huo ere de / som flue som Skyerne / oc som Diur til deris Vindue? Øerne bie effter mig / oc Skib hoss Haffuit / lenge siden / At de skulle føre dine Børn hid lang veys fra met deris Sølff oc Guld / til HERRENS din Gudz Naffn / oc til den Hellige i Jsrael / som giorde dig her 590 |lig. De Fremmede skulle bygge dine Mure / oc deris Konger skulle tiene dig. Thi ieg slo dig i min Vrede / Oc ieg miskunder mig offuer dig i min Naade. Oc dine Porte skulle altid staa obne / oc icke tillyckis huercken dag eller nat / At Hedningenis Mact skal føris til dig / oc deris Konger skulle føris her til. Thi huilcke Hedninge eller oc Kongerige som icke ville tiene dig / De skulle forderffuis / oc Hedningene skulle ødeleggis. Libanons herlighed skal komme til dig / Gran / Bøg oc Busbom met huer andre / til at pryde min Helligdoms Sted met / Thi ieg vil gøre mine Føders Sted herlig.

Oc de skulle oc komme nedbøyde til dig / som dig vndertryckte / oc alle de som dig offuerskendede / skulle nedfalde faar dine Føder / oc de skulle kalde dig / HERRENS Stad / Zion den helligis i Jsrael. Thi der faare / at du vaast den Forladne oc Forhadet / der ingen gick til / Vil ieg gøre dig til en Praal euindelige / oc til Glæde stedze oc altid. At du skalt di Hedningenis Milck / oc Kongernis bryst skulle giffue dig at di / At du stalt fornemme / at ieg er HERREN din Frelsere / oc ieg den Mectige i Jacob / er din Jgenløsere.

Jeg vil føre Guld for Kaaber / oc Sølff for Jern / oc Kaaber for Træ / oc Jern for Sten. Oc ieg vil gøre / at dine Forstandere skulle lære Fred / oc dine Besørgere skulle predicke Retuished. Der skal icke mere høris Vold i dine Land / ey heller skade oc forderffuelse i dine Lande mercke / Men dine Mure skulle kaldis Salighed / oc dine Porte Loff.

Solen skal icke mere skinne paa dig om dagen / oc Maanens skin skal icke liuse dig / Men HERREN skal vere dit euige Liuss / oc din Gud skal vere din Priiss. Din Soel skal icke mere gaa ned / oc din Maane skal icke miste sit skin / Thi HERREN skal vere dit euige Liuss / oc dine Sorrigfulde dage skulle haffue ende. Oc dine Folck skulle alle vere Retferdige / oc de skulle beside Jorderig euindelige / Som de der ere min plantelsis Grene / oc mine Henders gerning / til priiss. aff den Minste skulle bliffue Tusinde / oc aff den Ringste it mectigt Folck / Jeg HERREN vil det hastelige vdrette paa sin tid.

LXI.

DEn HERRJS HER R J S Aand er offuer mig / Der faar haffuer HERREN saluet mig. Hand vdsende mig til at predicke for de Elendige / at forbinde de sønderknusede Hierter / at predicke de Fangne Genløsning / oc de Bundne opladelse. At predicke HERRENS naadige aar / oc vor Gudz heffns dag / At husuale alle Bedrøffuede. At skicke de bedrøffuede i Zion / at dem skal giffuis prydelse for aske / oc Glædens olie for bedrøffuelse / oc deylige Klæder for en sorgfuld Aand / at de skulle kaldis Retuishedz Træ / HERRENS Plantelse / til priiss. De skulle opbygge de gamle Ødelagde Stæder / oc oprette det som vaar forstyret i fordom tid / De skulle forny de øde Stæder / som haffue stedze oc altid ligget forstyrede.

Fremmede skulle staa oc føde eders Hiord / oc Wdlendige skulle vere eders Agermend oc Vingaardz mend. Men i skulle kaldis HERRENS Prester / oc mand skal kalde eder vor Gudz Tienere / Oc i skulle æde Hedningenis Godz / oc rose eder offuer deris Herlighed. J skulle faa dubbelt for eders forsmædelse / oc for eders skendzel skulle de vere glade paa deris agre / Thi de skulle beside dubbelt / i deris Land / De skulle faa euige Glæde. Thi ieg er HERREN som elsker Retten / Oc hader Røffueris Brendoffer / Oc vil fli det saa / at deris Arbeyde skal vere vist / oc ieg vil gøre en euig Pact met dem. Oc mand skal kende deris Sæd iblant Hedningene / oc deris Effterkommere iblant Folckene / At huo som seer dem / skulle kende dem / at de ere den Sæd som HERREN haffuer velsignet.

Jeg glæder mig i HERREN / Oc min Siel er glad i min Gud.

Thi hand førde mig i Salighedz Klæder / Oc klædde mig met Retuishedzens Kiortel.

Lige som en Brudgom prydet met Prestelige Prydelser / Oc som en Brud prydet met hendis Smider.

Thi lige som grøde voxer aff Jorden / Oc sæd i Vrtegaarden oprinder.

Saa skal Retuished oc Loff / vdgaa faar alle Hedningene / aff den HERRE HER R E.

LXII.

591 |

FAar Zions skyld vil ieg icke tie / oc for Jerusalems skyld vil ieg icke holde stille / Jndtil hendis Retuished opgaar som it Skin / oc hendis Salighed brender som it Bluss. At Hedninge skulle see din Retuished / oc alle Konger din herlighed / Oc du skalt kaldis ved it nyt Naffn / huilcket HERRENS Mund skal neffne. Oc du skalt bliffue en deylig Krune i HERRENS Haand / oc en Kongelig Hat i din Gudz Haand.

Mand skal icke mere kalde dig den Forladne / ey heller dit Land en ødeleggelse / Men du skalt kaldis (min lyst til hende) oc dit Land (kære Bole) Thi HERREN haffuer lyst til dig / oc dit Land haffuer en kær Bole. Thi at lige som en kær Bolere haffuer sin Bole Kær / Saa skulle oc dine Børn haffue dig kær / Oc lige som en Brudgom glæder sig met sin Brud / Saa skal oc din Gud glæde sig offuer dig.

O Jerusalem ieg vil skicke Vectere paa dine mure / som aldri skulde tie stille / huercken dag eller nat / oc de som skulle komme HERREN ihu. Paa det at der skal ingen vere stille hoss eder / oc i skulle icke tie om hannem / Til at Jerusalem bliffuer ferdigt / oc sæt til loff paa Jorden.

HERREN soer ved sin høyre Haand / oc ved sin mactis Arm / Jeg vil icke mere giffue dine Fiende dit Korn at æde / ey heller lade de Fremmede dricke din Most / som du haffuer arbeydet. Men de som det indsancke / skulle oc æde det / oc loffue HERREN / oc de som den indføre / skulle dricke hannem i min Helligdoms Forgaarde.

Gaar bort / gaar bort / igennem Portene / bereder Folcket veyen / gører stien / gører stien / rydder Stenene bort / Opløffter Bannere faar Folcket. See / HERREN lader sig høre til Verdens ende / Siger den Daatter Zion / See / din Salighed kommer / See / hans Løn er hoss hannem / oc hans betalning er faar hannem. Mand skal kalde dem / det hellige Folck / HERRENS Jgenløste / oc dig skal mand kalde den Besøgte oc wforladne Stad.

LXIII.

HVo er den som kommer aff Edom / met rødactige klæder aff Bazra / den som er saa prydet / i sine Klæder / oc fremgaar i sin store Krafft? Jeg er den / som lærer Retferdighed / oc en Mestere til at hielpe. Hui er da din Klædebon saa rødactig / oc dine Klæder som hans der træder Vinpersen? Jeg traader Vinperssen alene / oc der er ingen aff Folcket met mig / Jeg persede dem i min vrede / oc traadde dem i min gumhed / Der aff er deris Formue stenckt paa mine Klæder / oc ieg haffuer besmittet alle mine Klæder. Thi ieg haffuer taget mig Heffnens dag faare / Aaret at igenløse mine / er kommet.

Thi ieg saa mig omkring / oc der vaar ingen Hielpere / oc ieg vaar i forferdelse / oc ingen holt mig op / Men min egen Arm maatte hielpe mig / oc min vrede opholt mig. Der faare nedtrædde ieg Folcket i min vrede / oc giorde dem druckne i min grumhed / oc nedkaste deris Formue til Jorden.

LXIIII.

JEg vil ihukomme HERRENS Miskundhed / oc HERRENS Loff / i alt det som HERREN oss giorde / Oc det store Gode emod Jsraels Huss / som hand giorde dem / ved sin Miskundhed oc store Godhed.

Thi hand sagde / De ere io mit Folck / Børn som icke ere falske / Der faare vaar hand deris Frelsere.

Huo som gør dem angist / Hand gør oc hannem angist / Oc Engelen som er faar hannem / halp dem.

Hand frelste dem / Fordi at hand elskte dem oc sparde dem.

Hand tog dem op / Oc bar dem altid fra Gammel tid.

Men de errede oc bedrøffuede hans hellige Aand / der faare bleff hand deris Fiende / oc stridde mod dem.

Oc hand tenckte igen paa den framfarne tid / paa Mose / som vaar iblant hans Folck.

Huor er da nu den som førde dem aff Haffuet / Met hans Hiordis Hyrde?

Huor er den som gaff sin hellige Aand iblant dem? Som ledde Mose ved hans høyre Haand / met sin herlige Arm.

Den som atskilde Vandet faar dem / paa det at hand vilde gøre sig it euigt Naffn.

Den som førde dem igennem Dybet lige som Heste i Ørcken / som icke snuble / Lige som Fæet gaar ned i marcken / huilcket HERRENS Aande driffuer.

592 | Saa førde du oc dit Folck / At du vilde gøre dig it herligt Naffn.

Saa see nu aff Himmelen / Oc see nid aff din hellige herlighedz Bolig.

Huor er nu din Nidkærhed / din Mact? Din store herlige Miskundhed holder sig hart mod mig.

Du est dog vor Fader / Thi Abraham ved inted aff oss / oc Jsrael kender oss icke.

Men du HERREest vor Fader oc vor Frelsere / Det haffuer verit dit Naffu aff gammel tid.

HERRE hui lader du oss fare vild aff dine veye / Oc vore hierter forherdis / at wi icke frycte dig?

Vent om igen for dine Tieneris skyld / for din Arffuis Slectis skyld.

De beside noget nær altsammen dit hellige Folck / Dine Modstandere nedtræde din Helligdom.

Wi ere lige som wi vaare før / der du icke regerede offuer oss / Oc vaare icke kallede effter dit Naffn.

Ah at du vilde sønder bryde Himmelen / oc fare her ned / At Biergene kunde flyde faar dig / som het vand bort siuder aff stor Jld.

At dit Naffn maatte kundgøris iblant dine Fiender / Oc Hedninge maatte beffue faar dig.

Ved de Vnderlige ting som du gør / som mand icke ventede / Der du nedforst / oc Biergene fløde faar dig.

Som icke vaar hørt fra Verdens begyndelse / eller hørt met øern / oc inted øye haffuer seet / Vden dig Gud / Huad dem skeer / som bie effter hannem.

Du møder de Glade / oc dem som gøre Retuished / Oc dem som komme dig ihu paa dine veye.

See / du vaast vel vred / der wisyndede oe bleffue lenge der vdi / Men wi bleffue dog frelste.

Men nu ere wi allesammen som de Wrene / Oc al vor Retuished er / lige som it besmittet klæde.

Wi ere alle visnede som Blad / Oc vore synder føre oss bort lige som it Vær.

Jngen kalder paa dit Naffn / Eller gør sig rede / at holde dig.

Thi du skiuler dit Ansict for oss / Oc lader oss vansmectis i vore Synder.

Men nu HERRE / du est vor Fader / Wi ere Ler / Du est vor Paattemagere / oc wi ere alle dine henders gerning.

HERRE ver icke for saare vred / oc kom icke Synden euindelige ihu / See dog der til / at wi ere alle dit Folck.

Dine Helligdoms Stæder ere bleffne til Ørcken / Zion ere bleffuen til Ørcken / Jerusalem ligger forstyret.

Vor Hellighedz oc Herlighedz Huss / i huilcket vore Forfedre loffuede dig / er opbrent met Jld / oc alt det Deylige som wi haffde / er giort til skendzel.

HERRE / vilt du vere saa haard offuer dette / oc tie der til / Oc nidsla oss saa saare.

LXV.

JEg bliffuer søgt aff dem som icke spurde effter mig / Jeg bliffuer funden aff dem som icke lette effter mig. Jeg siger til Hedningene som icke paakallede mit Naffn / Her er ieg / her er ieg. Thi ieg vdrecker mine Hender den gantske dag / til it wlydigt Folck / som vandrer effter sine egne Tancker paa en vey / som icke er god. Det Folck som mig fortørner / er altid faar mit Ansict / De offre i Vrtegaarde / oc gøre Røgelse paa Tegelstene / de bo iblant Graffuerne / oc holde dem i Hulerne / de æde suine flesk / oc haffue verskyggeligt Saad i deris gryder. Oc sige / Bliff hiemme oc rør mig icke / thi ieg skal gøre dig hellig.

Saadanne skulle bliffue en Røg i min vrede / en Jld som skal brende den gantske dag. See / det staar screffuit faar mig / Jeg vil icke tie / men betale / Ja ieg vil betale dem i deris skød / baade deris Misgerninger oc deris Forfedres misgerninger tilhobe / siger HERREN / de som giorde Røgese paa Biergene / oc bespaattede Mig paa Høyene / Jeg vil tilmaale dem deris fremfarne gerning i deris skød.

Saa siger HERREN / Lige som naar mand finder Most i en Vindrue / oc siger / Forderffue det icke / thi der er en Velsignelse vdi / Saa vil ieg det gøre for mine tieneris skyld / 593 | at ieg vil icke forderffue det altsammen. Men ieg vil lade voxe Sæd aff Jacob / och aff Juda som skal beside mit Bierg / Thi mine Vdualde skulle beside det / oc mine Tienere skulle der bo. Oc Saron skal bliffue it huss til Hiorden / oc Achors dal skal bliffue Leyer til Fæ for mit Folck som søger mig.

Men i / som forlade HERREN oc forglemme mit hellige Bierg / oc rede it Bord til Gad / och skencke fult i aff drickoffer til Meni / Nu vel / Jeg vil tele eder til Suerdet / at i skulle alle bøye eder til slactelse. Derfaare at ieg kallede eder / oc i suarede icke / At ieg talede / oc i hørde det icke / men giorde det som mig ilde behagede / oc vdualde det / som ieg icke vilde.

Derfaare siger den HERRE HERRE saa / See / mine Tienere skulle æde / men i skulle hungre. See mine Tienere skulle dricke / men i skulle tørste / See / mine Tienere skulle glædis / men i skulle beskemmis. See mine Tienere skulle frydis aff hiertens glæde / men i skulle skrige aff hiertesorg oc hyle aff iammer. Oc i skulle lade mine Vdualde eders Naffn til en Eed oc den HERRE HERRE skal ihielsla dig / oc kalde sine Tienere met it andet Naffn / At huo som skal velsigne sig paa Jorden / hand skal velsigne sig i den rette Gud / och huo som skal suere paa Jorden / Hand skal suere ved den rette Gud / thi den første Angist er forglemt / oc de ere skiulte faar mine Øyen.

Thi see / ieg vil skabe en ny Himmel oc ny Jord / At mand skal icke komme de første ihu / eller legge paa hierte. Men de skulle glæde dem euindelige / och vere glade offuer det / som ieg skaber / Thi see / Jeg vil skabe Jerusalem til fryd / och hendis Folck til glæde. Och ieg vil fryde mig offuer Jerusalem / och glæde mig offuer mit Folck / oc der skal icke mere høris grædendis røst eller klagendis røst i hende. Der skulle icke mere vere Børn / som icke kunde naa deris dage eller Gamle / som icke skulle fuldkomme deris aar / men Drenge hundrede aar gamle skulle dø / oc Syndere hundrede aar gamle skulle forbandis.

De skulle bygge Huss oc bo i dem / de skulle plante Vingaarde / oc æde aff deris Fruct. De skulle icke bygge / At en anden skal bo der vdi / oc icke plante / At en anden skal ædedet / Thi mit Folckis dage skulle vere / som it Træes dage / oc deris henders gerning skal bliffue gammil hoss mine Vdualde. De skulle icke arbeyde forgeffuis / oc ey heller føde Wtidige Foster / Thi de ere deris Sæd som ere velsignede aff HERREN / och deris Effterkommere met dem. Och det skal ske / før end de robe / Da vil ieg suare / naar de end nu tale / vil ieg høre. Vlffuen oc Lammet skulle fødis tilsammen / Løuuen skal æde halm / som en Oxe. Oc Hugormen skal æde iord / de skulle icke skade eller forderffue nogen paa alt mit hellige Bierg / siger HERREN .

LXVI.

SAa siger HERREN / Himmelen er min Stoel / oc Jorden min fodskammel / huad er det da for it huss / som i ville bygge mig? Eller huilken er den sted / som ieg skal huile? Min haand giorde det altsammen / huad der er / siger HERREN / Men ieg seer til den Fattige oc til den som haffuer en sønderknuset Aand / oc som frycter sig for mit ord.

Thi huo som slacter en Oxe / hand er lige som den der ihielslar en Mand / Huo som offrer it Faar / hand er lige som den der slar halsen i sønder paa en Hund. Huo som bær Madoffer frem / hand er lige som den der offrer Suineblod / Huo som tencker paa Røgelse / hand er lige som den der loffuer Vræt. Saadant vduæle de i deris veye / oc deris Siel haffuer behagelighed i deris Verstyggelighed. Derfaare vil ieg oc vduele det som de bespaatte / oc føre det offuer dem / som de sky faare / Fordi at ieg kallede / oc ingen suarede / At ieg talede oc de hørde det icke / oc giorde det som mig ilde behagede / oc vdualde det som ieg icke vilde.

Hører HERRENS ord / i som frycte eder for hans ord. Eders Brødre / som eder hade oc skilie eder fra dem / for mit Naffn skyld / sige (Lader see / huor herlig HERREN er / Lader hannem obenbaris eder til glæde) De skulle beskemmis. Thi mand skal høre it stort bulders røst i Staden / en røst aff Templen / HERRENS røst som betaler sine Fiender.

Hun Føder før end hun faar ve / før end hendis fødsels pine kom / bleff hun karsk effter it Drenge barn. Huo haffuer nogen tid saadant hørt? Huo haffuer nogen tid saadant seet? kand oc it Folck fødis til lige / før end Landet faar ve? Nu haffuer dog Zion fød sine Børn for vden ve. Skulde ieg lade andre sønderbryde Moderen / oc icke selff oc saa føde / siger HERREN? Skulde ieg lade andreføde / oc vere Selff tilluct / siger din Gud.

Glæder eder met Jerusalem / oc verer glade offuer hende / alle i som haffue hende kær / Glæder eder met hende / alle i som vaare bedrøffuede offuer hende. Thi der faare skulle i di oc 594 | bliffue mætte aff hendis Trøstis bryst / J skulle der faare di oc verquege eder aff hendis Herlighedz offuerflødighed. Thi saa siger HERREN / See / Jeg vdbreder Freden hoss hende / lige som en Strøm / oc Hedningenis herlighed / som en offuerflydende Beck / Da skulle i di / J skulle bæris ved Siden / oc mand skal holde eder kærlige paa knæene. Jeg vil husuale eder / lige som en Moder husualer nogen / Ja i skulle verquegis i Jerusalem. J skulle det see / oc eders hierte skal glæde sig / oc eders Ben skulle grønis / som græss. Da skal mand kende HERRENS Haand hoss hans Tienere / Oc hans vrede hoss hans Fiender.

Thi see / HERREN skal komme met Jld / oc hans Vogne / som it Væder / At betale sin vrede i grumhed / oc sin straff i Jldens lue. Thi HERREN skal dømme ved ild / oc ved sit suerd / alt Kød / oc de ihielslagne aff HERREN skulle vere mange. De som hellige oc rense dem i Vrtegaarden / den ene her den anden der / oc æde Suine flesk / Verstyggeligt oc Muss / de skulle opriffuis met huer andre / siger HERREN.

Thi ieg vil komme oc sancke deris gerninger oc tancker sammen / met alle Hedninge oc Tunger / At de skulle komme oc see min Herlighed. Oc ieg vil giffue it Tegn iblant dem / oc sende nogle aff dem som ere frelste / til Hedningene hoss Haffuit / til Phul oc Lud til de Bueskytter / til Thubal oc Jauan / Oc longt bort til Øerne / der som mand haffuer inted hørt om Mig / oc icke seet min Herlighed / oc de skulde kundgøre min Herlighed iblant Hedningene. Oc de skulle føre alle eders Brødre hid fra alle Hedningene / HERREN til it Madoffer / paa Heste oc Vogne / paa Raasbaarer / paa Muler oc Veyløbere / til Jerusalem / til mit hellige Bierg / siger HERREN / Lige som Jsraels Børn bære Madoffer i rene Fad til HERRENS Huss.

Oc ieg vil tage Prester oc Leuiter aff de samme / siger HERREN / Thi lige som de ny Himle oc ny Jord / som ieg gør / staa faar mig / siger HERREN / Saa skal oc eders Sæd oc naffn staa. Oc alt Kød skal komme Maanet effter Maanet / oc fra en Sabbath til en anden / at tilbede faar mig / siger HERREN. Oc de skulle gaa vd / oc see de Folckis Legeme / som haffue ilde giort faar mig / Thi deris Orm skal icke dø / oc deris Jld skal icke vdslyckis / oc de skulle vere en Verstyggelighed faar alt Kød.

Ende paa Esaias Prophete.