|| Den fromme Forstanddige oc Gunstige Leser ynskerA ieg
Peder Jacobsøn Flemløs
Welfart.

Denne store Herlige oc widbegrebne Verden/ Guds ypperlig oc siunlig Skabning / vnder huilcken forstais den høye oc wide Himmel / met alle sine Planeter oc Stierner / som der vdi forfattes oc beweges / saa oc Jorden som giør met det omsueffuede Haff en Klod / Oc der hos alle de slags Leffuendes Diur / oc huad andet der vdi / eller paa woxer oc begribes / der til met Lufften / som Himmel oc Jord imellem gaar / oc bode atskiller oc sammenføger: Dette alsammen endog det dieles aff forstandige Philosophis i tuende parter / den ene Ætherisk oc Himmelsk / den anden Ele|mentarisk / vnder huilcken Jorden / Haffuet oc Lufften forstaaes / som dog en ringe storhed haffuer med den anden / Ætherisk oc Wbegribelig part at regne: Dogligeuel er disse tuende met hinanden saa forbunden / oc sammenegnet at denne vnderste part aff Verden / er den øffuerstis Influentz vndergiffuen / dis ligeste ocsaa aff sig sielff / huis den anden kand vere angenent oc tilføyelig vdi en bequem offuerens stemmelse indeholder oc fraa sig giffuer. Oc Lufften er her vdi en medel oc redskab / formedelst huilcken slige Naturlige operation oc influentzer sammenføges oc vdspredes / huilcken i sig de Himmelske kraffter oc indgiffuelser letteligen annemmer / oc dennem siden met Jorden oc Haffuet (huilcke oc Lufften omsueffuer) gienem gaar / oc alle de Leffuendes Diur / som der tilhører / oc huess der vdi oc offuen paa woxer / met deler / afficer oc beweger: At her vdaff icke allenist Lufften sielff met mangfoldige Meteorisch impræssionibus de Himmelske kraff|ter oc bewegelser finder oc annemer / men dennem ocsaa vdi Jorden oc Haffuet / oc blant alle det som der vnder begribes / udspreer oc tilføyer / oc der vdaff ocsaa igien beueges.

Huor vdaff det skeer oc foraarsagis at effterdi alle Diur oc Leffuendes Creature som er paa Jorden oc i Haffuit ere Luften vndergiffuen / oc der aff ocsaa en stor part fødis oc wederquegis / at de ocsaa de Himmelske operation fructer oc bewegelser / met Lufften annemmer / oc dennem vndergiffuer / saa at de der vdaff i deres sensibus oc befindelser atskilligen forendres oc beweges / stunden i en maade / vndertijden i en anden / saa at de det tit oc offte formedelst vdwortes tegn tilkiende giffuer. Oc det allermest skeer i de Wfornuffstige Diur huilcke oc mere end Mennisken af Lufften regeres oc forendres. Thi Mennisken haffuer der foruden noget som høgre er vdi sig / huilcket bode de Himmelske oc Elementariske influentzer |offuergaar / oc formedelst sin fornufft / mangfoldig oc witlefftige tancker oc idretter / icke saa letteligen der vdaff foruandles oc beueges / som de Wfornuffstige Diur: dog somme Mennisken mere sommeA minder.

Vdi lige maade er det ocsaa at forstaa om Treer oc Vrter / oc hues der groer paa Jorden / thi det ocsaa alsammen haffuer sin opholdning oc wederquegelse aff Lufften.

Derfor effterdi den rette Astrologische Konst / huilcken aff Solens / Manens / oc de andre fem Planeters / der til met ocsaa alle andre Stierners Natur oc egenskab / i deres vnderlige gang oc bewegelser / deres influentzer oc kraffter i den vnderste part aff Verden her paa den Jordiske kretz randsager / oc at tilforn vide oc Prædicere attraaer oc forgiffuer/ er i sig sielff møgit høy / Saa at den i mange stycker offuergaar Menniskens begribelse / oc er derfor icke endnu aff |nogen saa fuldkommeligen som det sig burde paafunden / oc vdi en retwijß widskab / foruden tuiffuel oc mangel til veye bracht: Oc det for mange oc atskiellige Aarsager Skyld / som her vilde bliffue forlangt at opregne. Der til met om end skiønt saa var / at samme Konst i sig sielff nocksom var paafunden: Da er der dog icke vden faa Mennisker til / end ocsaa blant de som Regnes for Lerde / huilcke sig her vdi beflitter / oc grandgiffueligen at Lere attraaer: Thi det er fornøden at de ocsaa skulle haffue en grundelig forstand oc widskab først paa den Astronomiske Konst / huilcken Himmelen oc den Himmelske Corpors vnderlige Lob oc Vesen forkynder. Oc dette icke tilbørligen skee kand vden de ocsaa i den Geometriske oc Arithmetiske Konst vare nocksom tilforn øffuede. Met møgit andet som der foruden tilhører / saa at Astrologiam huilcken Himmelens influentzer oc bety|delser betracter grundeligen (saa vit som mueligt er) at Lere oc forstaa / haffuer mere paa sig / end de som der met omgaar oc sig der for vdgiffuer / kunde sielff vide oc mercke: Oc der som de wiste huor møgit der hørde til / oc huor dyb Konsten er i sig sielff / da bleff der icke saa mange Almanacher oc Practica Aarligen vdgangen/ oc i adskiellige Land udspræd / dennem sielff som sligt giør til spot / oc Konsten hoß de Wforstandige til foractelse.

Da effterdi dette haffuer sig saaledis / oc er ydermere vist / end nogen kand skee end ocsaa iblant dennem som vdi lang tijd haffuer omgaaet her met / mercke oc tro kunde / møget mindre kunde de Wlerde oc den gemen Mand aff samme Konst / huilcken for dennem aldelis forborgen er / haffue nogen vidskab / nytte oc gaffn.

|Huorfor den wijse oc Wbegrundlige alle Creaturs Skabere haffuer det Saaledis forsiunit oc skicket / at disse vnderste oc Elementariske Creaturer giffuer ocsaa tegen fraa dennem / aff huilcke Mand kand de Himmelske influentzer oc betydeninger som i Luften er for heender / letteligen affmercke oc for øgen see / forind de kommer i deres effecter oc vdførelser. Aff huilcke ocsaa de Wlerde / oc en huer kand merke oc forstaa huad forendring vdi Lufften for haanden er / om de endskønt aff den rette Astrologische Konst ingen forstand haffuer.

Oc effterdi denne widskab oc affmerckelse er ikke alleniste lystig oc smuck i sig sielff / Men ocsaa saare nyttig at vide oc forstaa for en Hußfader / oc de som Vandrer oc haffuer deres bestillinger til Lands oc Vands / oc for Aarsens grøde oc atskiellig forendring vdi Lufften huilcke Mennisken ocsaa |en part er undergiffuen / haffuer mange icke allenist blant de Lerde / Men ocsaa aff dennem som i Boglige Konster icke studeret haffuer / sig her vdi beflittet / at kunde bekomme nogen Experientzer oc Erfarenhed her paa.

Og haffde vdi sønderlighed Høglofflig ihukommelse Konning Frederich / stor Løst oc attraa til sligt at vijde oc forfare / saa at hans Maiestat haffde sielff mange stycker her vdi aff Longuarendis Paaactning / naar hans Maiestat wandrede / eller war vdi Jagt vnder oben Himmel / mercket oc forfaret: oc paa det hans Maiestat end da ydermere her vdi kunde faa vidskab / befol hans Maiestat for nogle Aar siden min juncker Erlig oc Welbyrdige Mand Tyge Brahe til Knudstrup / hos huilcken ieg var paa Hueen / noget lenger end vdi ti Aar oc Inserveret hannom vdi astronomiske oc Pyronomiske Konster / hannom (siger |ieg) befol Konglige Maiestat at hand udaff sine Bøger / oc egen forfaring / skulle Skriffteligen forfatte oc sammendrage / saa mange stycker oc Experimenter han kunde her paa til veye bringe / oc det siden hans Maiestat i en Bog vdi sønderlighed sammen skreffuit / lade bekomme. Oc effterdi forneffnde Tyge Brahe haffde møgit met sin andre oc Høyre Studijs oc Idretter at tage vare / saa at hand icke nocksom havde stunder at vdlede oc sammendrage det / hues disse BetydeningerA angaar: Paalagde hand der for mig det at giøre oc fuldkomme / oc antwordet mig hues af sine Bøger der til behøffuedes / oc huad andet hand der vdi sielff haffde forfarit / oc gaff mig en Instruction oc vnderwisning huorledes altingest var her vdi paa det letteste oc beste at effterkomme / Saa at ieg der vdoffuer paa en temmelig kort tijd / dog icke foruden |flyd oc umag tilsammen drog oc opskreff Hues i denne liden Bog forfattes / om de forendringe som Skeer vdi Lufften / huorledis Mand dem tilforn mercke oc forkynde kand / enten vdi de Himmelske Corpor, eller Lufften / eller paa Jorden oc vdi Haffuet / met Hues der vnder forfattis bode Leffuendes Diur oc Hues der paa oc vdi woxer. Huilcket arbeid endog det siunes lidet oc ringe / ieg alligeuel forseer mig til at kand bliffue mange bode Ædel oc WEdel som ganger om met Huußholdning / Jordsens dyrckningA oc afgrøde / Vanderskab oc Seglation / Jagt / Fiskery oc andet hues vnder den oben Himmel vdrettis oc tracteris / icke til ringe nytte oc angenem welbehag. For hues Aarsag skyld ocsaa forneffnde Tyge Brahe haffuer tilsted / at samme liden Bog maa vdi hans Tryckery paa Vraniborg bliffue Prentit huilcken Hand der til sin Opera Astronomica haffuer anrettit. Oc effterdi hand |lader nu paa sin Papyr Mølle / huilcken hand der ocsaa paa Hueen tilsamme behoff haffuer bekostit oc anstifftit / berede Papyr vdi forraad til samme Opera, vilde hand icke at hans Bogtrycker dis imellem skulle feriere oc gange ørckesløs / men lod hannem medler tid tage dette lille Arbeit forheender / det met Danske styl vdi huilcken Tungmaal det oc beskreffuit er / at forferdige / huermand som der til Løst hafuuer til nytte oc gaffn. Effterdi forbemelte Høglofflig i hukommelse Konglige Maiestat war aff denne Verden heden kaldet førind samme Bog / der den var skriffteligen forfattet / kunde bliffue hans Maiestat vnderdanigst offuer antwordit.

Oc paa det dißlettere oc bedre kand forstais huad denne samme liden Bog indholder / oc met huad ordning oc maade det der vdi begribis vil ieg hindis indhold oc vddeling nu korteligen tilkiende giffue / oc siden sist vdi Bogen |tuende witlefftigere Registere oc antegnelser / paa hues Mand beger her vdaff at vide foreholde oc angiffue. Bedendes at den Gunstige oc fromme Leser vil tage dette mit ringe Arbeid til tack.

|Denne Bog Indholder i sig sex Parter.

Den Første udwisser tegen til Tøe oc klar Wæir: item til Regn oc Dug / oc indholdis vdi tretten Capiteler oc CCXXXV. Artickler.

I den Anden findis Tegen til Kuld Frost / Sne / Hagel / Rimfrost / mørck Wæirlig oc Tøe. Huilcken haffuer otte Capiteler oc XXXIIII. Artickler.

Wid den tredje giffues tilkiende huor vdaff Mand kand forstaa / naar det vil Regne / eller Storme: Oc er delet i siu Capiteler oc LXXI. Artickler.

Den fierde Lerer huorledis Mand kand wijde naar det vil Torden / oc om den tilkommendis Torden er Skadelig eller ey / formedelst to Capiteler oc XVI. Artickler.

Den Fempte forkynder den tilkommendis Jordskiel / ved en Capitel oc XIIII. Artickler.

|I den Siette foreholdis nogle gemen stycker / aff huilcke Mand i nogen maade kand beslute / huorledis sig wil begiffue det tilkommendis Aar met Korn Vegst oc affgrøde / Oc met god eller Diur Tid / oc endes met to Capiteler oc XXIIII. Artickler.