Sjette Scene.

Zierlich

( afsides til Fruen.)

Som sagt, Frue jeg kan ikke sige det med Vished, men det forekommer mig mistænkeligt.

Fruen.

Vær De kun rolig. Har hun faaet et Brev, saa skal hun ikke saa let komme til at læse det. Jeg skal ikke tabe hende af Sigte, og vil nok tilsidst opdage Sandheden.

Zierlich

( til Constance.)

Har Jomfruen allerede saa hurtig faaet Blomsterne sat i Vand.

Constance.

O ja, der hører ikke saa lang Tid til.

Trine.

O jeg takker Dem ret, Herr Zierlich, for de deilige Blomster!

Zierlich.

Hvad for Blomster?

Trine.

Dem De har givet Constance.

Zierlich.

Takker Du for Dem?

Trine.

Ja saamæn gjør jeg saa. Jeg veed jo nok, at de ere ikke til mig, men jeg kan jo dog lugte til dem; thi de staae i hendes og mit fælleds Værelse. O det aner mig, at jeg faaer næsten ligesaa megen Fornøielse af dem, som hun!

Zierlich.

Giver Du Dig af med Anelser?

Trine.

Ak ja! Det er en Børne-Sygdom, som først gaaer over med Alderen.

Zierlich

( afsides til Fruen.)

Jeg troer næsten, den lille Hex er med i Fortroligheden.

Fruen

( til Trine.)

Jeg har sagt Dig, at Du skal passe Dig selv. Naar ingen taler til Dig, saa har Du intet at raisonnere. Du er, som sagt, den impertinenteste Tøs i hele Institutet, og jeg vilde ønske jeg var vel af med dig! ( det banker paa Døren i Baggrunden.) Kom ind!