Fjortende Scene.

Madam Rar.

God Dag, gode Frue, god Dag! og tusind Lykønskninger til Deres gode Geburtsdag.

Fruen.

Jeg er ganske skamfuld over alle de gode Sager, De har sendt mig.

Madam Rar.

O Bagatel! det er ikke værdt at tale om. - God Dag, Trine!

Trine.

God Dag, lille Moder!

Madam Rar.

Nu hvorledes skikker Trine sig, min gode Frue Bittermandel?

Fruen.

Vel nok, Madam Rar, det er saamæn den flittigste og artigste Elev vi har her i Institutet. Med hende vil De nok blive fornøiet, hun gjør en ypperlig Fremgang.

Madam Rar.

Ja Gud give det! det er saamæn en svær Byrde at opdrage saadant et Pigebarn, og et stort Ansvar for Gud og Mennesker.

Frøkenen.

Vi ere meget vel tilfredse med hende.

Zierlich.

Udmærket godt med Kryds.

Tennemann.

Ja Kors! Mamsellen er mycke bra i sine Ting.

Madam Rar.

Jeg takker Gud daglig paa mine Knæe, fordi jeg har faaet hende paa et godt Sted og vel ud af Huset. Jeg har saameget at tage vare paa hjemme i min Boutik, at jeg umulig kunde holde Øie med hende. Der er nu denne forbandede Dreng, denne hersens Hans Mortensen, som vil lege Kjæreste med hende, og render efter hende allevegne. Jeg beder Dem fremfor alt, Frue, at passe vel paa at han ikke kommer her.

Fruen.

Gud bevares!

Frøkenen.

Nei det kan De være rolig for.

Madam Rar.

Ja for De kan troe, det er en intrigant Krabat. Han practicerer sig ind allevegne. Om det saa var imorges, saa kom han saamæn og snusede omkring i Boutiken, og gjorde sig saa vigtig, som om han havde Statssager at forebringe, men det var ikke andet end et Paaskud for at see om Trine ikke skulde være der. Men De kan troe, jeg feiede ham ogsaa afsted, saa han fik Been at gaae paa. Og saa stjal han mig ovenikjøbet en halv Snees Borsdorffer-Æbler.

Fruen.

Jeg lover Dem høit og helligt, at han skal aldrig sætte sine Been mere her. Han har saamæn ikke været her siden Juul.

Madam Rar.

Ja min gode Frue, jeg stoler paa Deres Løvte, for jeg vil slet ikke at Trine skal have nogen Kommers med den forbandede Dreng. Men lad os nu ikke mere tale om det. ( de sætte sig om Kaffebordet.) Trine har gjort prægtige Fremskridt i Syening. Det var en kostelig Skjærm, som hun forærte mig til min Geburtsdag.

Frøkenen.

Ja De maa ogsaa vide, det var et Examens-Stykke.

Madam Rar.

Men uden Fortrydelse, hvoraf kom det at jeg maatte betale fem Rigsdaler for den, da hun dog selv havde syet den? Det er saamæn ikke for de snavs Penge jeg spørger derom ......

Frøkenen.

O de fem Rigsdaler! Nu veed jeg hvad De mener. Det skal jeg strax forklare Dem! Seer De, til Examenstiden har enhver saa meget at tage vare paa, at ingen kan faae gjort med egen Haand blot Halvparten af sit Arbeide. Det er Skik og Brug at lade fattige Piger i Byen sye Examens-Arbeiderne færdige, og saa giver man saadan Een en Rigsdalers Penge derfor.

Madam Rar.

Fem Rigsdalers Penge vil De nok sige.

Frøkenen.

Jeg beder om Forladelse, jeg fortalte mig.

Madam Rar.

Ja Gud bevares! Det var saamæn ikke derfor jeg spurgte derom. De Penge er meget vel anvendte. Men siden jeg nu engang er her, kunde jeg ikke faae at høre en lille Prøve paa Trines Fremgang i sine Videnskaber? Jeg seer at her er baade Lærer og Lærerinde tilstede.

Zierlich.

Madam! De har at befale. Lad os begynde med Geographien. Siig mig, lille Trine, hvor ligger Amsterdam?

Trine.

Det er Hovedstaden i Engelland.

Zierlich.

Stop!

Madam Rar.

Nei det er min Tro ikke saa. Saa ulærd jeg er, saa veed jeg dog at Amsterdam ligger i Holland, for derfra faaer man deilige hollandske Østers.

Zierlich.

Ja hun vidste det meget godt; hun fortalte sig kun. Men De seer dog, hun kom det temmelig nær; thi Holland er nær ved Engelland, og desuden ende begge disse Landes Navne paa Stavelsen Land. Nu skal De see. ( til Trine.) Siden Du nævnede Hovedstaden i Engelland, hvad hedder den da? Nu? - Lon - Lon - Lond -

Trine.

London.

Zierlich.

Meget rigtig. Hvor mange Indbyggere har London?

Trine.

Over fire Tusinde.

Zierlich.

Ja det er vist.

Madam Rar.

Ja det er det min Tro ogsaa, for der skal endnu være flere Mennesker i den ene By end i Kjøbenhavn og Christianshavn tilsammen. - Men lærer hun ogsaa sin Regilion?

Zierlich.

Tilvisse. Lad høre, Trine: Mod hvem har Mennesket Pligter?

Trine.

Mennesket har Pligter, først imod sig selv, ..... for det andet .... for det andet ....

Zierlich.

Ja lad os kun blive staaende ved det første. Hvilke ere Menneskets Pligter imod sig selv?

Trine.

At spise, drikke, klæde sig, erhverve Formue, holde sig reenlig og overhovedet gjøre alt hvad som tjener til Selvopholdelsen.

Madam Rar.

Det kunde hun min Tro perfekt. Men hvordan gaaer det med Sprogene?

Frøkenen.

Trine, læs et Stykke Fransk for Din Moder. Tag Hallagers Læsebog.

Trine

( tager Bogen.)

Hvor skal jeg læse?

Frøkenen.

Slaae op paa første, bedste Sted. Der!

Trine

( læser.)

»Laissez la vanité.« - Laissez -

Frøkenen.

Laissez? lad fa - lad fa -

Trine.

Lad fare.

Frøkenen.

Rigtig. Videre.

Trine.

La vanité -

Frøkenen.

Nu hvad er vanité? Van-i-té?

Trine.

Lad fare at komme Vand i Thee. ( læser) »Donnez moi une marque.« Giv mig en Mark.

Madam Rar.

Det gaaer saamæn rask.

Frøkenen.

Det er nok. Nu skal De høre, hun taler ogsaa Sproget. ( til Trine.) Marchez vous quelquefois dehors et promenez? Allons courage, ma petit mademoiselle!

Trine.

Oui comça.

Frøkenen.

Combien êtes vous agé?

Trine.

Oui comça.

Frøkenen.

Il est bien-tôt été. Voulez vous prendre avec l'institut au jardin des bêtes?

Trine.

Oui comça.

Madam Rar.

Det gaaer som en Kjæp i et Hjul. Vel svarer hun ikke meget .....

Fruen.

Men det lidt hun siger er vel anbragt.

Zierlich.

Man maa netop forstaae et Sprog grundigt, for at kunne udtrykke sig deri med den fornødne Korthed.

Tennemann.

Mamsellen har en ofantlig vakker Accent uti Fransyskan.

Zierlich.

Det Tydske gaaer ligesaa godt. ( til Trine.) Wann sollen Sie zu Confirmation stehen?

Trine.

Sechzig Jahr.

Madam Rar.

Ja det kan jeg forstaae. Hun siger, naar hun bliver sexten Aar. Ja det er nu altsammen meget godt; de Sprog kan komme hende til Nytte, naar hun skal handle og kjøbslaae med Fremmede i Boutiken. Men der er endnu en vigtig Ting tilovers, og det er Regning; ja det er saamæn det allervigtigste for et Fruentimmer i hendes Stilling. Staaer hun sig godt i Regning?

Zierlich.

Det forstaaer hun fra Grunden af. Trine, hvad er Regula de Tri?

Trine.

Det er saadant noget som: naar et Pund Kirsebær koster to Mark otte Skilling, hvad koster saa en Parquet-Billet?

Madam Rar.

Aa Snak, Barn, der er jo ikke Komedier i Kirsebærtiden.

Zierlich.

Ja jeg skal have den Ære at sige Dem, hun mener en Parquet-Billet til Moerskabs-Theatret paa Vesterbro.

Madam Rar.

Ja det er en anden Sag. Kan hun da regne det Stykke ud?

Zierlich.

Det er rigtig nok noget vidtløftigt.

Madam Rar.

Ja jeg forlanger det ikke. Men jeg gad nok høre hendes Fremgang i Musik.

Frøkenen.

( sætter sig ved Klaveret.)

Kom, Trine, syng Din Arie. ( synger) »In diesen heilgen Hallen.« - Naa kom nu.

Trine.

Nei jeg er saa forkjølet; jeg er ganske hæs.

Madam Rar.

Et lille Stykke.

Frøkenen.

Det gaaer nok. ( præluderer) Naa hvor bliver Du af?

Trine.

Jeg kan virkelig ikke.

Frøkenen.

Aa Snak, det gaaer nok.

Trine

( gaaer bort fra Klaveret, og vender sig til de Andre.)

Mel. An dem schönsten Frühlingsmorgen.

( Frøkenen reiser sig fra Klaveret.)

Frøkenen

( corrigerende.)

Trine.

Madam Rar.

Ja ja, naar hun ikke kan synge, saa vil vi ikke heller plage hende.

Tennemann

( tager sin Violin op af Lommen.) Men sedan Mamsellen ikke er enrhumerat paa Føtterne, saa kan hun låta see sine Progresser uti Dans. Allons, à votre place. (til Madam Rar) Dette her er en Pas de deux, som jeg har componerat for Frøknerna Gyldenasparges, Døttrar af Excellencen Greve Gyldenasparges, som er gift med en Dotter af Baron Silverkartoffel. Det er en stor Seigneur uti Sverrige. Jeg har i många Aar varit Dansmestare hos hans Famille. Attendez; Mamsellen vil nu dansa Solo, men det er dog en Pas de deux; jeg vil sjelf figurera deri, før at gi' Madamen en Idee om Ensemblen. ( til Trine.) Eh bien, commencez.

( Under denne Replik flyttes Kaffebordet hen i Baggrunden paa høire Side af Døren. Alle sætte sig ned i en Række paa venstre Side. TENNEMANN spiller, TRINE dandser under følgende Sang. Han figurerer med hende, og gnider af og til paa Violinen.)

Mel. af Cendrillon: A quoi bon la richesse.

Chor.

Saa prægtig en Solo vist aldrig før man saae.

Tennemann.

Chor.

Vist aldrig vi skued saa stolt en Pirouette!

Madam Rar.

Naa det maa man sige, om hun aldrig havde lært andet, saa har hun lært Dandsen tilgavns.

Tennemann.

Nær Madam er satisfaite, saa er jeg mycke flatteret derøver.

Madam Rar.

Ak jeg kan næsten ikke bare mig for at græde af Glæde over min Datters store Fremskridt i sine Videnskaber. Ja saadant et Barn er lykkeligt, dersom hun bare skjønnede derpaa.

Fruen.

Der bliver ingen Umage sparet med hende.

Frøkenen.

Nei det veed Gud!

Zierlich.

Vi gjøre alt for at danne hende til et værdigt qvindeligt Medlem af Samfundet.

Madam Rar.

Ja hun er i gode Hænder, og De kan stole paa min Erkjendtlighed.