Tyvende Scene.

Constance. Trine. Sigfrid ( i Kurven.)

Constance.

Men jeg kan ikke komme mig igjen af min Forundring. Hvordan er dog dette gaaet til?

Trine.

Jeg troer her maa være en Nissebuk i Stuen, men den er i det mindste af en god Sort.

Constance.

Brevet maa dog ligge her et Sted. ( de søge.) Det værste er, at jeg nu ikke rigtig kan huske det Vers, som stod deri. Hjelp mig, Trine, at huske paa det.

Trine.

»Lad din Yndlings-Blomst dig minde.« Det var det første.

Constance.

»Om den Ven, der har dig kjær.« Det var det andet.

Trine.

»Blomster spire, Blomster svinde.« Det var det tredie.

Constance.

Men nu det fjerde?

Trine.

Hvordan var nu det fjerde?

Sigfrid

( springer ud af Kurven.)

»Han dog er Dig stedse nær.« -

Constance og Trine.

Ah, ah!

Sigfrid.

Bliv ikke bange, jeg er ingen Nissebuk, men i dette Øieblik den lykkeligste Elsker, der nogensinde har gaaet i en Snedkers Lignelse.

Trine.

Naa det maa jeg sige! det har jeg endnu aldrig oplevet i mine Romaner, at Elskeren er kommen i en Kurv. Men hvordan gaaer det til? ( seer ned i Kurven.) Hvor er Viinflaskerne?

Sigfrid.

O dem kan De søge længe efter! det var en List, jeg tillod mig at sende en god Ven herop som Kjeldersvend for paa denne Maade at komme ind i dette tillukkede Kloster. Jeg saae just ved en Hændelse Madam Rars Kurv blive baaren her hen, og sagde til mig selv: Naa den Kurv er jo som gjort til at være Kjærligheds Postvogn. Jeg kunde nok tænke, at her idag var oprørt Vand, og deri er jo godt at fiske.

Trine.

Men faaer Frue Bittermandel da ingen Viin?

Sigfrid.

Af mig ikke.

Trine.

Men af Hr. Viinhandler Wassermann?

Sigfrid.

Jeg kjender ingen Viinhandler i hele Byen, som hedder saadan.

Trine.

Naa det vil give en artig Confusion iaften.

Constance.

Hvilket forvovent Spøg!

Sigfrid.

Kun hvo som vover, vinder.

Trine.

Og saa har ovenikjøbet Rivalen bragt Elskerinden baade Deres Brev og Dem selv. O det er fortræffeligt! ja han faaer rigtignok en deilig lang Næse!

Constance.

Og jeg som troede, Du reent havde glemt mig.

Sigfrid.

Glemme Dig, min Constance! nei det gjør jeg aldrig!

Constance.

Jeg havde rigtignok ikke glemt Dig. Men det er heller ikke for intet, jeg hedder Constance.

Sigfrid.

Ja men jeg hedder Sigfrid, det betyder Seier og Fred. Jeg skal beseire alle Hindringer, og slutte en fordeelagtig Fred med mine Modstandere.

Constance.

Gid det var saa vel! Men hvorfor har jeg ikke seet Dig i saa lang Tid?

Sigfrid.

Hvorledes skulde jeg vel være kommen herind? Min Rival, som Trine kalder ham, passer jo paa som en Smed. Hvis ikke denne overordentlige Leilighed havde tilbudt sig .....

Trine.

Ja den var rigtignok overordentlig.

Sigfrid.

Men lad os ikke mere tænke paa den forbandede Blæksmører, den Stileretter, den Glosebog, den evige Grinebidder, - den Poet. Nei en Snedker, det er dog en ganske anderledes Karl. En Snedker er just en Mand for en smuk og elskværdig Pige.

Constance.

Synes Dig det?

Sigfrid.

Hør efter, saa skal Du høre, jeg har Ret.

Mel. Af Dragedukken: I Haven gik Signe en Rose at faae.

Naar Snedkeren fører til Hjemmet sin Brud,

Ei finder hun nøgne de Vægge.

Med Sopha, med Skab har han smykket dem ud,

Stolt stande de Meubler i Række.

Der sidde de to saa beqvemt vel et Aar,

og see paa de Vægge saa smukke.

Men kommer saa Storken med blomstrende Vaar,

Han laver en nydelig Vugge.

Constance.

Men kaldes hans Elskede bort fra hans Barm,

Saa høvler han stille de Bræder,

Og bygger en Celle saa tæt og saa varm,

Og med sine Taarer den væder.

Sigfrid.

Dog heller han sparer det Arbeid, den Graad,

Ved Lystighed Griller fortrænges.

Constance.

Men sorgfuld hun græder sig Kinden saa vaad,

Naar skilt fra sin Elskte, hun længes.

Sigfrid.

Ja Skilsmissen staaer som en frygtelig Magt.

Constance.

Den Livet og Glæden betvinger.

Begge.

Men Elskov og Mod, med hinanden i Pagt,

Skal laane dem mægtige Vinger.

Constance.

Stille! Jeg synes, jeg hørte nogen gaae med Forstuedøren.

Trine

( løber hen ved Døren og lytter, og kommer tilbage.)

Der er Een derude.

Constance.

Gud! hvad skal vi gjøre!

Sigfrid.

Jeg springer i Kurven.

Constance.

Nei, nei! det gaaer ikke an. Du bliver opdaget. Kom herind saalænge. ( Gaaer ind med ham i sit Kabinet.)