Fire og Tyvende Scene.

Zierlich.

Hvad er paafærde her? hvorfor havde Du lukket Døren ilaas?

Trine.

Fordi jeg var allene.

Zierlich.

Hvem talte Du da med?

Trine.

Jeg har ikke talt med nogen.

Zierlich.

Jeg har jo tydelig hørt det. Og nu? - Nu hører jeg nogen tale derinde i Kabinettet. Hvem er derinde?

Trine.

Der er ingen anden end Constance.

Zierlich.

Hvem taler hun da med?

Trine.

Det veed jeg ikke.

Zierlich

( lægger Øret til Døren.)

Det er Snedkeren, Trine!

Trine.

Nei ham er det nu bestemt ikke.

Zierlich.

Hør, Du er en Løgnerske, en Bedragerske. Du er i Ledtog med hende, for at narre os alle tilhobe. Du har lukket Snedkeren ind, derfor var Døren ilaas.

Trine.

Det er saamæn slet ikke sandt.

Zierlich.

Hør! dersom Du ikke bekjender paa Øieblikket, saa tager jeg Dig og bærer Dig op paa Loftet og lukker Dig inde, til Frue Bittermandel er kommen hjem.

Trine.

Aa det lader De nok være.

Zierlich.

Naa saa skal Du da see ..... ( vil gribe hende, hun retirerer hen i Baggrunden.)

Hans

( træder ud af Skabet, spisende paa et stort Stykke af Tærten.)

Hvad behager? Vil De bortføre Trine?

Zierlich.

Hvad seer jeg!

Hans.

De har fornærmet Trine, jeg kræver Dem til Ansvar for Deres ærerørige Talemaader. Min Trines Ære er min. De kalder hende en Løgnerske, en Bedragerske, men hun er ingen af Delene. De selv derimod er en dobbelt Aprilsnar; thi det er Dem, som har bragt Constance ikke blot Brevet fra Snedkeren, men Snedkeren selv, som laae der i Kurven, hvori De troskyldig meente at der var Viinflasker.

Zierlich.

Hvad maa jeg høre! er det sandt? ( løber hen til Kurven og seer ned i den.)

Trine.

Ja siden Hans har fortalt det, saa kan det ikke nytte at skjule det længere.

Zierlich.

Hør Børn, jeg tilgiver jer To, jeg skal lægge et godt Ord ind for jer hos Frue Bittermandel, men saa maae I heller ikke røbe mig. Har Snedkeren narret mig, skal jeg nu narre ham igjen. Jeg skal dryppe ham i hans eget Fedt. Han skal ikke være ene Hane i Kurven. Jeg lægger mig selv i den, for at være Vidne til hans Samtale med Constance, og for at overrumple og beskjæmme dem begge to. Men Frue Bittermandel og Børnene i Skolen maae ikke vide noget om denne min Nedladenhed i Kurven. Min Gravitet som Lærer vilde lide derunder. Kan jeg stole paa at I vil tie dermed?

Trine.

Det skal vi.

Hans.

Det er soret!

Trine.

Men paa det Vilkaar, De sagde.

Zierlich.

Forstaaer sig. ( aabner Kurven) Jeg vil dog først trække min Kjole af, for ikke at smudske den. ( trækker Kjolen af og lægger den ind i Skabet) Saa! ( Gaaer hen ved Kurven, Hans og Trine hjelpe ham ind i den.)